Veje til retshjælp fra et borgerperspektiv - En rapport om borgeres adgang til hjælp og juridisk bistand

Ole Hammerslev*, Stine Piilgaard Porner Nielsen

*Corresponding author for this work

Research output: Book/reportReportResearch

208 Downloads (Pure)

Abstract

Retshjælpsprojektet er et retssociologisk forskningsprojekt, der undersøger borgernes adgang til hjælp og juridisk bistand. Retshjælpsprojektet bidrager med ny viden ved at inddrage borgernes perspektiv i et hidtil uset omfang, da deres perspektiv på adgang til hjælp og juridisk bistand, herunder retshjælp, er helt centralt for at kunne kortlægge de faktorer, der påvirker borgernes vej til hjælpen.
Retshjælpsprojektets resultater viser entydigt, at jo flere ressourcer, mentale, sociale og fysiske, den enkelte borger har, jo større sandsynlighed er der for, at vedkommende vil opsøge og få adgang til hjælp og juridisk bistand. Nedenfor præsenteres Retshjælpsprojektets resultater kort. Resultaterne analyseres yderligere i videnskabelig litteratur, der forventes tilgængelig i 2021.
• Borgernes kommunikative ressourcer er afgørende for, om de evner at kommunikere et problem som retligt. Nogle borgere har vanskeligt ved at fastholde en lineær, logisk fortælling af deres problemer, hvilket kan være en udfordring for at håndtere problemet ad retlig vej.
• Borgernes omgangskreds og de mediekanaler, de anvender, påvirker deres anerkendelse af deres problemers karakter samt deres opfattelse af, hvor og hvordan de kan få hjælp til at løse deres problemer.
• Når hjælpen er nær, er borgerne mere tilbøjelige til at opsøge den. Der er tale om både en geografisk nær hjælp, hvor det fysisk er nemt at få adgang til hjælp, og en relationelt nær hjælp, hvor tillid er afgørende for, at borgerne henvender sig for at få drøftet et problem.
• Svært socialt udsatte borgere har et øget behov for hjælp fra fagpersoner, som de har tillid til, for at realisere deres retlige muligheder. Disse fagpersoner er typisk ikke jurister.
• Flere af borgerne henvender sig især til opholdskommunen for at få hjælp. Dog afviser nogle borgere opholdskommunen som en vej til hjælp, hvilket er baseret på opfattelsen af, at kommunen ikke afhjælper de oplevede problemer.
• Den øgede digitalisering af samfundet medfører, at især socialt udsatte borgere er udfordrede i forhold til at kommunikere med offentlige hjælpeinstanser, da dette typisk forudsætter e-mail, e-Boks og NemID samt evnen til at navigere på digitale platforme. Nogle borgere er fritaget digital post, men dette kan medføre andre udfordringer, da de stadig kan mangle ressourcer i forhold til at holde sig opdateret med deres post og overholde eventuelle svarfrister.
Original languageDanish
PublisherSyddansk Universitet. Juridisk Institut
Number of pages24
DOIs
Publication statusPublished - 2020

Cite this