Værditilførsel

Dette oplæg er en samlet fremstilling af den nyeste forskning indenfor den globale forekomst af mikroplast i vand-, land- og luftmiljøer. Oplægget afdækker dels om plast kan skabe værdi for samfundet og for erhvervet gennem tekniske løsninger og lovgivning med branding- og leverandøreffekter til følge, ligesom oplægget er et state of the art om udfordringer for miljø, sundhed og turisme samt forretningsmodeller i forhold til begrænsning af uønsket plast.
I forskningen er der hverken enighed om omfanget af eller risikoen ved sundheds- og
miljøpåvirkning fra plast. På  den ene side afdækker forskning, at der i alle miljøer er en alvorlig negativ påvirkning fra plast, og på  den anden side vurderes plast at have en begrænset negativ påvirkning. Imidlertid tegnes der så  dystre perspektiver for særligt sundhed og miljø, at disse perspektiver bør afklares. Fordi plast degenererer over tid, bliver plastemner stadigt mindre, vanskeligere at begrænse, overvåge og måle og dermed farligere for sundhed og miljø. Miljø- og
sundhedsforskning taler om en såkaldt “plastsfære”, der er decideret giftig, bl.a. fordi plastemnernes kemiske egenskaber i nedbrydningsprocessen ændres.
Interessen for genanvendelse og reduktion af forekomsterne af mikroplast i miljøet afspejles i lovgivningsmæssige initiativer på  såvel nationalt som EU-niveau. Mens den nuværende lovgivning er fragmenteret og utilstrækkelig, er der på investeringssiden fra et bredt udvalg af fonde stigende interesse for at understøtte udviklingen af nye plastteknologier i såvel nystartede virksomheder som Public Private Partnerships (PPP). Disse fonde ønsker at investere i både samfundsmæssige- og forretningsbetonede projekter, men vores undersøgelse viser, at de mangler et relevant datagrundlag for at udvælge de projekter, der kan give mest samfunds- og forretningsmæssig værdi.
I det såkaldt cirkulære plast økosystem, hvor mange virksomheder indgår, optræder to divergerende tilgange til plastudfordringen. Der argumenteres for, at det kan være svært at undvære plast helt i produkterne, derfor har mange store og små virksomheder defineret policies og forretningsmodeller for genanvendelse af varierende størrelser af plastemner. Behovet for samarbejde om
dataindsamling og udvikling af viden om bærbare løsninger er en forudsætning for disse initiativer.
Trods innovative indsatser for tekniske løsninger på  fx opsamling og separering af de mange plasttyper, er disse initiativer for spredte til at udgøre et udgangspunkt for samarbejde. For at kunne tilføre det cirkulære plast økosystem værdi er der behov for yderligere data og viden om, hvordan
helhedsløsninger understøttes.
Det virksomhedsøkonomiske potentiale for at arbejde med at reducere plastprodukters skadevirkninger afspejler sig både i virksomheders produktbeskrivelser og i øget aktivitet omkring emnet på sociale medier, ligesom FN’s 17 verdensmål afspejles i virksomheders branding, idet de
søger ’license to operate’. Betydningen af transnationale tiltag mod skadevirkninger kan ikke undervurderes. Et mindre, men voksende fokusområde er turisme, som i sin nuværende form spiller en væsentlig negativ rolle i uønsket plastspredning. Gennem yderligere helhedsorienteret forskning, der afdækker data og udvikler viden om dels det cirkulære plast økosystem og effekten af et
intensiveret samarbejde omkring reduktionen af plast i diverse miljøer, kan der opnås stor værdi for samfundet. Den konkrete maskinløsning til opsamling af mikroplast på  strande kan få en betydning, der understøtter en række indbyrdes forbundne samfundsværdier.