Udbredelse af den invasive polychaete Marenzelleria spp. i danske farvande samt effekten på sedimentmiljøet

Kenn L Christoffersen, Gary Thomas Banta

Research output: Contribution to conference without publisher/journalPosterResearch

Abstract

De europæiske arter af børsteormen Marenzelleria består af tre siblingearter (M. viridis, M. neglecta og M. arctia). De stammer oprindeligt fra den Nord Amerikanske østkyst og Arktis og har været i den sydlige Østersø siden de tidlige 1980’ere. De har stor tolerance over for svingende salinitet samt lave oxygen niveauer og har derfor stort potentiale for at sprede sig og invadere nye områder. Status over dens udbredelse i danske farvande er dog ikke velkendt. Marenzelleria spp. er observeret adskillige steder i Danmark af personer, der har arbejdet med andre organismer, men der er ikke lavet en kortlægning af børsteormens udbredelse i danske farvande. Dette projekts formål er at lave denne kortlægning, samt at forsøge at koble evt. ændringer i sedimentkarakteristika til udbredelsen af Marenzelleria spp.

Omkring 20 prøvestationer langs danske kyster er udvalgt ud fra steder, hvor børsteormen allerede er observeret og ud fra vandstrømninger i de danske farvande. Ved hver af disse stationer foretages en quantitativ opgørelse af infauna samt måling af forskellige sediment parametre og hvis Marenzelleria spp. findes på stationen, vil omkring 10 organismer blive indsamlet og brugt til genetisk analyse efter metoden beskrevet i Blank et al. 2007[1]. De genetiske metoder er baseret på PCR/RFLP og bruges i dette projekt til at bestemme udbredelsen af de tre sibling arter i danske farvande.

Den quantitative fauna opgørelse, samt de forskellige sediment parametre, såsom organisk indhold og dybden af sulfidfront, bruges til at vurdere, hvorvidt tilstedeværelsen af Marenzelleria spp. kan kobles til evt. ændringer i det bentiske faunasamfund og sedimentets karakteristika.    

Indtil videre er Marenzelleria spp. fundet og indsamlet på 2/3 af de 9 stationer i Jylland. Indsamlingen på Fyn og Sjælland mangler stadig, men forventes foretaget før mødet.

På mødet præsenteres foreløbig data om Marenzellerias udbredelse og sedimentkarakteristika..


[1] Blank M., Laine A.O., Jürss K. and Bastrop R. 2007. Molecular identification key based on PCR/RFLP for three polychaete sibling species of the genus Marenzelleria, and the species’ current distribution in the Baltic Sea. Helgol Mar Res (2008) 62: 129-141.

Original languageDanish
Publication date2009
Publication statusPublished - 2009
Externally publishedYes
Event15. danske havforkermøde - Helsingør, Denmark
Duration: 27. Jan 200929. Jan 2009
Conference number: 15

Conference

Conference15. danske havforkermøde
Number15
Country/TerritoryDenmark
CityHelsingør
Period27/01/200929/01/2009

Cite this