Tvang mod mennesker med oligofreni

Forskningsgruppe: Signe Unmack Larsen, Jonas Harder Kerring & Jens Peter Hansen
Introduktion
Mennesker med oligofreni bliver ofte tvangsindlagt og udsat for tvang under indlæggelse på trods af, at denne diagnosegruppe ikke er et psykiatrisk speciale. Samtidig ses det, at denne gruppe af mennesker har hyppige genindlæggelser efter første indlæggelse. Ved at undersøge, hvorfor oligofrene indlægges under tvang og hvilke former for tvang under indlæggelse, de udsættes for, kan der findes muligheder for bedre behandling til oligofrene og at frembringe metoder til bedre koordinering med botilbud og/eller andre samarbejdspartnere. Dette gøres med følgende formål om, at mennesker med oligofreni:
1. ikke indlægges unødvendigt
2. ikke udsættes for unødvendig tvang
3. får den nødvendige behandling før, under og efter indlæggelse

Metode
Projektet initieres ved et scoping review af eksisterende forskningslitteratur for at undersøge, hvilke former for tvang mennesker med oligofreni udsættes for under indlæggelse. Dernæst foretages der kvantitative undersøgelser for at undersøge typen af tvang mod mennesker med oligofreni i dansk kontekst. Slutteligt udføres der kvalitative interviews med patienter, pårørende og personale for at undersøge årsager til tvangsepisoderne, personalets beslutningsprocesser og hvilke interventioner, der kan udformes for at reducere anvendelse af tvang mod oligofrene.

Diskussion
Mennesker med oligofreni er karakteriseret ved at have nedsat intelligens med væsentlige afvigelser i adaptive færdigheder, hvorved deres muligheder for at indgå i samfundet på lige fod med mennesker uden oligofreni kan være stærkt nedsat. Ofte har de behov for at leve i beskyttede boliger med adgang til støtte fra pædagogisk og lignende personale. Det ses dog, at hvis de mødes med rette kompetencer og overensstemt forventning i forhold til kognitiv formåen, kan mennesker med oligofreni leve et rigt og fyldestgørende liv. Da oligofreni ikke er et psykiatrisk speciale, kan grunddiagnosen ikke behandles i en psykiatrisk kontekst. Alligevel indlægges de hyppigt med psykoser eller lignende tilstande med behov for stabilisering. De indledende undersøgelser viser, at mennesker med oligofreni tvangsindlægges med korte intervaller – ofte kun med en måneds mellemrum – og de udsættes for tvangsforanstaltninger, som mennesker med oligofreni potentielt kan have svært ved at rumme og forstå. Det er muligt, at dette bidrager til hyppige genindlæggelser og længerevarende tvangsforløb. Undersøgelser er dog påkrævede for at forstå og forløse de faktorer, der spiller ind for denne gruppe af mennesker.

Implikationer for praksis
Det forventes, at projektet vil give nødvendig indsigt i anvendelse af tvang mod en særligt sårbar gruppe af mennesker, som ofte er brugere af kommunale botilbud og som derfor kan befinde sig i et skisma mellem kommune og region. Det forventes, at projektets fokus vil bidrage til at mennesker med oligofreni ikke indlægges nær så hyppigt, som det ses for nuværende og at tvangen mod disse mennesker reduceres. Det forventes yderligere, at projektet vil bidrage til at mennesker med oligofreni tilbydes den nødvendige tidlige indsats, hvorved at tvangsindlæggelse reduceres.