Syd for Rom: Kampen mod De Pontinske Sumpe

Bogen fortæller historien om et af Europas mest berømte vildnisser, De Pontinske Sumpe, der strakte sig i kystlandet umiddelbart syd for Rom fra romertiden til tørlægningen og forvandlingen til landbrugsland i 1930'erne. Allerede under romerne vandt sumpen uophørligt terræn og forvandlede det flade land til et uvejsomt malariabefængt øde. Adskillige forsøg på at komme sumpen til livs mislykkedes. Først da det blev muligt at bekæmpe malariaen, skete der fremskridt. Opdyrkningen blev endeligt gennemført under Mussolini, der gjorde det nye land til symbol på fascismens Italien og menneskets sejr over naturen. Akkompagneret af aviser, radio og film iscenesatte regimets mediebevidste leder sin aktivitet. En helt ny provins opstod, befolket med tusindvis af kolonister, der blev flyttet dertil fra andre egne og bosat på nye jordlodder. Et landbrugssamfund skulle det være, men der blev også bygget fem nye byer, hvis arkitektur og byplanlægning har vundet eksemplarisk betydning. Organisationsarbejdet skulle være en fortsættelse af krigen med fredelige midler, men det pontinske område fungerede også som øvelsesplads for nye krige og for fremtidens ekspansion i kolonierne i Afrika. Inden det fascistiske regimes undergang forsøgte det med nye oversvømmelser at ødelægge sit symbolske landskab. Efter krigen blev landbruget genopbygget, men selv om det i en vis forstand blev Roms køkkenhave som leverandør til metropolens grøntsagsmarkeder, lå virkeligheden fjernt fra fascismens planlagte mønsterlandbrugsland. Byerne voksede, statssubventioneret industri vandt indpas og badeturismen erobrede strandene. I vore dage venter landskabet lige uden for Rom på at blive opdaget som et historisk landskab, rigt på spor fra fortiden og især fra det tyvende århundredes ofte oversete italienske historie.