Supply Network Enabled Innovation Within a Non-repetitive Manufacturing Context: Empirical and Theoretical Investigations

Lone Kavin

Research output: Book/anthology/thesis/reportPh.D. thesisResearch

Abstract

Afhandlingen tager udgangspunkt i det faktum, at innovation er en vigtig forudsætning for at være vedholdende og succesfuld i et konkurrencepræget og globalt miljø (Ageron et al., 2013; Choi and Krause, 2006; Narasimhan and Narayanan, 2013; Pittaway et al., 2004; Zimmermann et al., 2016). Endvidere, at innovation, der aktiveres af et leverandørnetværk ikke altid drejer sig om produkter, der udvikles med henblik på masseproduktion igennem en dyadisk relation. Det faktum, at innovation i stigende grad bliver muliggjort direkte eller indirekte gennem leverandørnetværk i en ikke gentaget produktionsmæssig sammenhæng (Isabel et al., 2016; Skipper et al., 2008; Tate et al., 2013; Voss et al., 2008; Wowak et al., 2015), eller er politisk initieret i en ikke gentaget produktionsmæssig sammenhæng, kræver nye perspektiver på mulighederne for innovation aktiveret af leverandørnetværk. I det lys, tager afhandlingen en netværkstilgang, hvor fokus er på at opridse de faktorer, der påvirker innovation aktiveret af leverandørnetværk, og på at redegøre for mulige innovationsfremmende praksisser i forbindelse med ikke-gentaget produktion. Vigtigheden af innovation aktiveret af leverandørnetværk, understreges af, at en innovationsfremmende praksis er afgørende for at øge potentialet i og konkurrencedygtigheden af leverandørnetværket i forbindelse med ikke gentaget produktion, da dette påvirker den innovative performance. Til at uddybe disse aspekter yderligere, beskriver, analyserer og diskuterer denne afhandling den nuværende litteratur omkring innovation aktiveret af leverandørnetværk i forskellige teoretiske og empiriske sammenhænge. Dette er struktureret i forhold til forskningsspørgsmålet: Hvordan fremmes innovation aktiveret af leverandørnetværket i en ikke gentaget produktionsmæssig sammenhæng?
For at besvare dette spørgsmål, bygger afhandlingen både på et teoretisk og et metodisk fundament. Det teoretiske fundament er eklektisk, idet det er sammensat af tre forskellige teorirammer: ledelse af forsyningsnetværk, innovationsfremmende praksisser og innovation aktiveret af leverandørnetværk. Overordnet baserer afhandlingen sig på en forståelse af ledelse af forsyningsnetværk indenfor den gren, der beskæftiger sig med sourcing med et up-stream fokus på et netværksniveau. Hvad angår innovationsfremmende praksisser og innovation aktiveret af forsyningsnetværket, skal det her forstås som processen med at inddrage leverandører i innovationsprocessen med henblik på at øge den innovative performance i form af skabelse af ny værdi og bedre produkter gennem et mindre tidsforbrug, minimering af de interne produktudviklingsomkostninger og deling af den intellektuelle ejendomsret, skabelse af større profit med henblik på at komme hurtigere på markedet med nye produkter. Dette sker ved at udnytte værdifuld viden og kompetencer i virksomheden og (eller) i forsyningsnetværket.
Videnskabsteoretisk og metodisk bygger forskningen, som er præsenteret i afhandlingen, på det post-positivistiske paradigme, som er gennemført ved hjælp af kvalitative casestudier og gennem en abduktiv forskningsproces, der tillader samspil mellem teori og praksis. Casestudiernes data er genereret gennem interviews samt dokument- og litteraturstudier. Disse er analyseret ved hjælp af datakategoriserings- og datakombinationsteknikker, indlejret i successiv triangulering.
Afhandlingen består af fire artikler, hvoraf en er publiceret i en redigeret bog, mens de andre er under bedømmelse ved videnskabelige tidskrifter.
• Artikel 1 fokuserer på at beskrive og forklare, hvad der grundlæggende kendetegner innovation aktiveret af et forsyningsnetværk, der opererer i en ikke-gentaget produktionsmæssig sammenhæng gennem et casestudie indenfor forsyningsnetværket i den danske offshore vindindustri. Artiklen skitserer praktiske og analytiske udfordringer og konsekvenser, forbundet med den eksterne kontekst, som innovation aktiveret af forsyningsnetværket indgår i, i form af det nationale innovationssystem samt aspekter omkring industriel modenhed.

• Artikel 2 beskriver de forskellige forsyningsnetværks’ klassifikationer, typologier og taksonomier og danner en ramme for at identificere og designe en hensigtsmæssig forsyningsnetværksstruktur til at fremme innovation aktiveret af forsyningsnetværket. Den teoretiske ramme er baseret på en systematisk litteratur gennemgang.

• Artikel 3 leverer en analyse af innovationsfaktorer og innovationsfremmende praksisser i forsyningsnetværk indenfor en masseproduktions sammenhæng, og hvordan disse kan anvendes i forsyningsnetværk, der opererer i en ikke-gentaget produktionsmæssig sammenhæng. Artiklen bygger på et illustrativt casestudie fra et forsyningsnetværk indenfor den danske offshore vindindustri.

• Artikel 4 retter opmærksomheden mod, hvordan de innovationsfremmende praksisser ændrer sig afhængig af den industrielle clock speed, og hvordan denne kan påvirke de innovationsfremmende praksisser og den innovative performance.
Samlet bidrager afhandlingen med systematisk forskning i, hvordan innovation fremmes i forsyningsnetværk i en ikke-gentaget fremstillings sammenhæng. Afhandlingen bidrager især med ny viden omkring innovation aktiveret af forsyningsnetværket på fire specifikke måder: For det første skitserer den det nationale innovationssystem, som udgør den eksterne kontekst, indenfor hvilken virksomheder organiserer deres innovationsfremmende praksisser. Formålet er at skabe en forståelse for incitamenter og barrierer for innovation aktiveret af forsyningsnetværket i forbindelse med ikke-gentaget produktion samt at identificere betydelige muligheder for at forbedre den innovative performance. For det andet fremhæver afhandlingen udbredelsen af og de teoretiske rødder bag konceptet ledelse af forsyningsnetværk. Dette indebærer en gennemgang af eksisterende litteratur samt afklaring af definitioner og terminologi. For det tredje, udvikles der i afhandlingen en teoretisk model for beskrivelse og kategorisering af forskellige innovationsfaktorer og innovationsfremmende praksisser. I tillæg forklares indholdet af disse praksisser, og hvordan de ændrer sig afhængigt af den sammenhæng, de anvendes i. For det fjerde, repræsenterer afhandlingen empiriske studer af innovationsfremmende praksisser i to forskellige markedsmæssige sammenhænge: Høj og lav ”clock speed” industrier. Det konkluderes, at produktkarakteristika, teknologiudvikling og hastigheden for forandringer i en industri er bestemmende for forsyningsnetværkets grænseflader i henholdsvis udforsknings- og udnyttelsesfaserne i forbindelse med innovation. Dette påvirker i sidste ende innovationsprocessen og den innovative performance.

Nøgleord: Ledelse af forsyningsnetværk, innovationsfremmende praksisser, innovation aktiveret af forsyningsnetværket, ikke-gentaget produktion, det nationale innovationssystem, kvalitativ forskning, offshore vindindustri og Danmark.
Original languageEnglish
PublisherSyddansk Universitet. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Number of pages461
Publication statusPublished - 6. Jun 2017

Cite this

Kavin, Lone. / Supply Network Enabled Innovation Within a Non-repetitive Manufacturing Context : Empirical and Theoretical Investigations. Syddansk Universitet. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, 2017. 461 p.
@phdthesis{3285073a261a46c28f07f4327b4820f5,
title = "Supply Network Enabled Innovation Within a Non-repetitive Manufacturing Context: Empirical and Theoretical Investigations",
abstract = "Afhandlingen tager udgangspunkt i det faktum, at innovation er en vigtig foruds{\ae}tning for at v{\ae}re vedholdende og succesfuld i et konkurrencepr{\ae}get og globalt milj{\o} (Ageron et al., 2013; Choi and Krause, 2006; Narasimhan and Narayanan, 2013; Pittaway et al., 2004; Zimmermann et al., 2016). Endvidere, at innovation, der aktiveres af et leverand{\o}rnetv{\ae}rk ikke altid drejer sig om produkter, der udvikles med henblik p{\aa} masseproduktion igennem en dyadisk relation. Det faktum, at innovation i stigende grad bliver muliggjort direkte eller indirekte gennem leverand{\o}rnetv{\ae}rk i en ikke gentaget produktionsm{\ae}ssig sammenh{\ae}ng (Isabel et al., 2016; Skipper et al., 2008; Tate et al., 2013; Voss et al., 2008; Wowak et al., 2015), eller er politisk initieret i en ikke gentaget produktionsm{\ae}ssig sammenh{\ae}ng, kr{\ae}ver nye perspektiver p{\aa} mulighederne for innovation aktiveret af leverand{\o}rnetv{\ae}rk. I det lys, tager afhandlingen en netv{\ae}rkstilgang, hvor fokus er p{\aa} at opridse de faktorer, der p{\aa}virker innovation aktiveret af leverand{\o}rnetv{\ae}rk, og p{\aa} at redeg{\o}re for mulige innovationsfremmende praksisser i forbindelse med ikke-gentaget produktion. Vigtigheden af innovation aktiveret af leverand{\o}rnetv{\ae}rk, understreges af, at en innovationsfremmende praksis er afg{\o}rende for at {\o}ge potentialet i og konkurrencedygtigheden af leverand{\o}rnetv{\ae}rket i forbindelse med ikke gentaget produktion, da dette p{\aa}virker den innovative performance. Til at uddybe disse aspekter yderligere, beskriver, analyserer og diskuterer denne afhandling den nuv{\ae}rende litteratur omkring innovation aktiveret af leverand{\o}rnetv{\ae}rk i forskellige teoretiske og empiriske sammenh{\ae}nge. Dette er struktureret i forhold til forskningssp{\o}rgsm{\aa}let: Hvordan fremmes innovation aktiveret af leverand{\o}rnetv{\ae}rket i en ikke gentaget produktionsm{\ae}ssig sammenh{\ae}ng?For at besvare dette sp{\o}rgsm{\aa}l, bygger afhandlingen b{\aa}de p{\aa} et teoretisk og et metodisk fundament. Det teoretiske fundament er eklektisk, idet det er sammensat af tre forskellige teorirammer: ledelse af forsyningsnetv{\ae}rk, innovationsfremmende praksisser og innovation aktiveret af leverand{\o}rnetv{\ae}rk. Overordnet baserer afhandlingen sig p{\aa} en forst{\aa}else af ledelse af forsyningsnetv{\ae}rk indenfor den gren, der besk{\ae}ftiger sig med sourcing med et up-stream fokus p{\aa} et netv{\ae}rksniveau. Hvad ang{\aa}r innovationsfremmende praksisser og innovation aktiveret af forsyningsnetv{\ae}rket, skal det her forst{\aa}s som processen med at inddrage leverand{\o}rer i innovationsprocessen med henblik p{\aa} at {\o}ge den innovative performance i form af skabelse af ny v{\ae}rdi og bedre produkter gennem et mindre tidsforbrug, minimering af de interne produktudviklingsomkostninger og deling af den intellektuelle ejendomsret, skabelse af st{\o}rre profit med henblik p{\aa} at komme hurtigere p{\aa} markedet med nye produkter. Dette sker ved at udnytte v{\ae}rdifuld viden og kompetencer i virksomheden og (eller) i forsyningsnetv{\ae}rket.Videnskabsteoretisk og metodisk bygger forskningen, som er pr{\ae}senteret i afhandlingen, p{\aa} det post-positivistiske paradigme, som er gennemf{\o}rt ved hj{\ae}lp af kvalitative casestudier og gennem en abduktiv forskningsproces, der tillader samspil mellem teori og praksis. Casestudiernes data er genereret gennem interviews samt dokument- og litteraturstudier. Disse er analyseret ved hj{\ae}lp af datakategoriserings- og datakombinationsteknikker, indlejret i successiv triangulering.Afhandlingen best{\aa}r af fire artikler, hvoraf en er publiceret i en redigeret bog, mens de andre er under bed{\o}mmelse ved videnskabelige tidskrifter. • Artikel 1 fokuserer p{\aa} at beskrive og forklare, hvad der grundl{\ae}ggende kendetegner innovation aktiveret af et forsyningsnetv{\ae}rk, der opererer i en ikke-gentaget produktionsm{\ae}ssig sammenh{\ae}ng gennem et casestudie indenfor forsyningsnetv{\ae}rket i den danske offshore vindindustri. Artiklen skitserer praktiske og analytiske udfordringer og konsekvenser, forbundet med den eksterne kontekst, som innovation aktiveret af forsyningsnetv{\ae}rket indg{\aa}r i, i form af det nationale innovationssystem samt aspekter omkring industriel modenhed. • Artikel 2 beskriver de forskellige forsyningsnetv{\ae}rks’ klassifikationer, typologier og taksonomier og danner en ramme for at identificere og designe en hensigtsm{\ae}ssig forsyningsnetv{\ae}rksstruktur til at fremme innovation aktiveret af forsyningsnetv{\ae}rket. Den teoretiske ramme er baseret p{\aa} en systematisk litteratur gennemgang.• Artikel 3 leverer en analyse af innovationsfaktorer og innovationsfremmende praksisser i forsyningsnetv{\ae}rk indenfor en masseproduktions sammenh{\ae}ng, og hvordan disse kan anvendes i forsyningsnetv{\ae}rk, der opererer i en ikke-gentaget produktionsm{\ae}ssig sammenh{\ae}ng. Artiklen bygger p{\aa} et illustrativt casestudie fra et forsyningsnetv{\ae}rk indenfor den danske offshore vindindustri.• Artikel 4 retter opm{\ae}rksomheden mod, hvordan de innovationsfremmende praksisser {\ae}ndrer sig afh{\ae}ngig af den industrielle clock speed, og hvordan denne kan p{\aa}virke de innovationsfremmende praksisser og den innovative performance. Samlet bidrager afhandlingen med systematisk forskning i, hvordan innovation fremmes i forsyningsnetv{\ae}rk i en ikke-gentaget fremstillings sammenh{\ae}ng. Afhandlingen bidrager is{\ae}r med ny viden omkring innovation aktiveret af forsyningsnetv{\ae}rket p{\aa} fire specifikke m{\aa}der: For det f{\o}rste skitserer den det nationale innovationssystem, som udg{\o}r den eksterne kontekst, indenfor hvilken virksomheder organiserer deres innovationsfremmende praksisser. Form{\aa}let er at skabe en forst{\aa}else for incitamenter og barrierer for innovation aktiveret af forsyningsnetv{\ae}rket i forbindelse med ikke-gentaget produktion samt at identificere betydelige muligheder for at forbedre den innovative performance. For det andet fremh{\ae}ver afhandlingen udbredelsen af og de teoretiske r{\o}dder bag konceptet ledelse af forsyningsnetv{\ae}rk. Dette indeb{\ae}rer en gennemgang af eksisterende litteratur samt afklaring af definitioner og terminologi. For det tredje, udvikles der i afhandlingen en teoretisk model for beskrivelse og kategorisering af forskellige innovationsfaktorer og innovationsfremmende praksisser. I till{\ae}g forklares indholdet af disse praksisser, og hvordan de {\ae}ndrer sig afh{\ae}ngigt af den sammenh{\ae}ng, de anvendes i. For det fjerde, repr{\ae}senterer afhandlingen empiriske studer af innovationsfremmende praksisser i to forskellige markedsm{\ae}ssige sammenh{\ae}nge: H{\o}j og lav ”clock speed” industrier. Det konkluderes, at produktkarakteristika, teknologiudvikling og hastigheden for forandringer i en industri er bestemmende for forsyningsnetv{\ae}rkets gr{\ae}nseflader i henholdsvis udforsknings- og udnyttelsesfaserne i forbindelse med innovation. Dette p{\aa}virker i sidste ende innovationsprocessen og den innovative performance.N{\o}gleord: Ledelse af forsyningsnetv{\ae}rk, innovationsfremmende praksisser, innovation aktiveret af forsyningsnetv{\ae}rket, ikke-gentaget produktion, det nationale innovationssystem, kvalitativ forskning, offshore vindindustri og Danmark.",
author = "Lone Kavin",
year = "2017",
month = "6",
day = "6",
language = "English",
publisher = "Syddansk Universitet. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet",

}

Supply Network Enabled Innovation Within a Non-repetitive Manufacturing Context : Empirical and Theoretical Investigations. / Kavin, Lone.

Syddansk Universitet. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, 2017. 461 p.

Research output: Book/anthology/thesis/reportPh.D. thesisResearch

TY - BOOK

T1 - Supply Network Enabled Innovation Within a Non-repetitive Manufacturing Context

T2 - Empirical and Theoretical Investigations

AU - Kavin, Lone

PY - 2017/6/6

Y1 - 2017/6/6

N2 - Afhandlingen tager udgangspunkt i det faktum, at innovation er en vigtig forudsætning for at være vedholdende og succesfuld i et konkurrencepræget og globalt miljø (Ageron et al., 2013; Choi and Krause, 2006; Narasimhan and Narayanan, 2013; Pittaway et al., 2004; Zimmermann et al., 2016). Endvidere, at innovation, der aktiveres af et leverandørnetværk ikke altid drejer sig om produkter, der udvikles med henblik på masseproduktion igennem en dyadisk relation. Det faktum, at innovation i stigende grad bliver muliggjort direkte eller indirekte gennem leverandørnetværk i en ikke gentaget produktionsmæssig sammenhæng (Isabel et al., 2016; Skipper et al., 2008; Tate et al., 2013; Voss et al., 2008; Wowak et al., 2015), eller er politisk initieret i en ikke gentaget produktionsmæssig sammenhæng, kræver nye perspektiver på mulighederne for innovation aktiveret af leverandørnetværk. I det lys, tager afhandlingen en netværkstilgang, hvor fokus er på at opridse de faktorer, der påvirker innovation aktiveret af leverandørnetværk, og på at redegøre for mulige innovationsfremmende praksisser i forbindelse med ikke-gentaget produktion. Vigtigheden af innovation aktiveret af leverandørnetværk, understreges af, at en innovationsfremmende praksis er afgørende for at øge potentialet i og konkurrencedygtigheden af leverandørnetværket i forbindelse med ikke gentaget produktion, da dette påvirker den innovative performance. Til at uddybe disse aspekter yderligere, beskriver, analyserer og diskuterer denne afhandling den nuværende litteratur omkring innovation aktiveret af leverandørnetværk i forskellige teoretiske og empiriske sammenhænge. Dette er struktureret i forhold til forskningsspørgsmålet: Hvordan fremmes innovation aktiveret af leverandørnetværket i en ikke gentaget produktionsmæssig sammenhæng?For at besvare dette spørgsmål, bygger afhandlingen både på et teoretisk og et metodisk fundament. Det teoretiske fundament er eklektisk, idet det er sammensat af tre forskellige teorirammer: ledelse af forsyningsnetværk, innovationsfremmende praksisser og innovation aktiveret af leverandørnetværk. Overordnet baserer afhandlingen sig på en forståelse af ledelse af forsyningsnetværk indenfor den gren, der beskæftiger sig med sourcing med et up-stream fokus på et netværksniveau. Hvad angår innovationsfremmende praksisser og innovation aktiveret af forsyningsnetværket, skal det her forstås som processen med at inddrage leverandører i innovationsprocessen med henblik på at øge den innovative performance i form af skabelse af ny værdi og bedre produkter gennem et mindre tidsforbrug, minimering af de interne produktudviklingsomkostninger og deling af den intellektuelle ejendomsret, skabelse af større profit med henblik på at komme hurtigere på markedet med nye produkter. Dette sker ved at udnytte værdifuld viden og kompetencer i virksomheden og (eller) i forsyningsnetværket.Videnskabsteoretisk og metodisk bygger forskningen, som er præsenteret i afhandlingen, på det post-positivistiske paradigme, som er gennemført ved hjælp af kvalitative casestudier og gennem en abduktiv forskningsproces, der tillader samspil mellem teori og praksis. Casestudiernes data er genereret gennem interviews samt dokument- og litteraturstudier. Disse er analyseret ved hjælp af datakategoriserings- og datakombinationsteknikker, indlejret i successiv triangulering.Afhandlingen består af fire artikler, hvoraf en er publiceret i en redigeret bog, mens de andre er under bedømmelse ved videnskabelige tidskrifter. • Artikel 1 fokuserer på at beskrive og forklare, hvad der grundlæggende kendetegner innovation aktiveret af et forsyningsnetværk, der opererer i en ikke-gentaget produktionsmæssig sammenhæng gennem et casestudie indenfor forsyningsnetværket i den danske offshore vindindustri. Artiklen skitserer praktiske og analytiske udfordringer og konsekvenser, forbundet med den eksterne kontekst, som innovation aktiveret af forsyningsnetværket indgår i, i form af det nationale innovationssystem samt aspekter omkring industriel modenhed. • Artikel 2 beskriver de forskellige forsyningsnetværks’ klassifikationer, typologier og taksonomier og danner en ramme for at identificere og designe en hensigtsmæssig forsyningsnetværksstruktur til at fremme innovation aktiveret af forsyningsnetværket. Den teoretiske ramme er baseret på en systematisk litteratur gennemgang.• Artikel 3 leverer en analyse af innovationsfaktorer og innovationsfremmende praksisser i forsyningsnetværk indenfor en masseproduktions sammenhæng, og hvordan disse kan anvendes i forsyningsnetværk, der opererer i en ikke-gentaget produktionsmæssig sammenhæng. Artiklen bygger på et illustrativt casestudie fra et forsyningsnetværk indenfor den danske offshore vindindustri.• Artikel 4 retter opmærksomheden mod, hvordan de innovationsfremmende praksisser ændrer sig afhængig af den industrielle clock speed, og hvordan denne kan påvirke de innovationsfremmende praksisser og den innovative performance. Samlet bidrager afhandlingen med systematisk forskning i, hvordan innovation fremmes i forsyningsnetværk i en ikke-gentaget fremstillings sammenhæng. Afhandlingen bidrager især med ny viden omkring innovation aktiveret af forsyningsnetværket på fire specifikke måder: For det første skitserer den det nationale innovationssystem, som udgør den eksterne kontekst, indenfor hvilken virksomheder organiserer deres innovationsfremmende praksisser. Formålet er at skabe en forståelse for incitamenter og barrierer for innovation aktiveret af forsyningsnetværket i forbindelse med ikke-gentaget produktion samt at identificere betydelige muligheder for at forbedre den innovative performance. For det andet fremhæver afhandlingen udbredelsen af og de teoretiske rødder bag konceptet ledelse af forsyningsnetværk. Dette indebærer en gennemgang af eksisterende litteratur samt afklaring af definitioner og terminologi. For det tredje, udvikles der i afhandlingen en teoretisk model for beskrivelse og kategorisering af forskellige innovationsfaktorer og innovationsfremmende praksisser. I tillæg forklares indholdet af disse praksisser, og hvordan de ændrer sig afhængigt af den sammenhæng, de anvendes i. For det fjerde, repræsenterer afhandlingen empiriske studer af innovationsfremmende praksisser i to forskellige markedsmæssige sammenhænge: Høj og lav ”clock speed” industrier. Det konkluderes, at produktkarakteristika, teknologiudvikling og hastigheden for forandringer i en industri er bestemmende for forsyningsnetværkets grænseflader i henholdsvis udforsknings- og udnyttelsesfaserne i forbindelse med innovation. Dette påvirker i sidste ende innovationsprocessen og den innovative performance.Nøgleord: Ledelse af forsyningsnetværk, innovationsfremmende praksisser, innovation aktiveret af forsyningsnetværket, ikke-gentaget produktion, det nationale innovationssystem, kvalitativ forskning, offshore vindindustri og Danmark.

AB - Afhandlingen tager udgangspunkt i det faktum, at innovation er en vigtig forudsætning for at være vedholdende og succesfuld i et konkurrencepræget og globalt miljø (Ageron et al., 2013; Choi and Krause, 2006; Narasimhan and Narayanan, 2013; Pittaway et al., 2004; Zimmermann et al., 2016). Endvidere, at innovation, der aktiveres af et leverandørnetværk ikke altid drejer sig om produkter, der udvikles med henblik på masseproduktion igennem en dyadisk relation. Det faktum, at innovation i stigende grad bliver muliggjort direkte eller indirekte gennem leverandørnetværk i en ikke gentaget produktionsmæssig sammenhæng (Isabel et al., 2016; Skipper et al., 2008; Tate et al., 2013; Voss et al., 2008; Wowak et al., 2015), eller er politisk initieret i en ikke gentaget produktionsmæssig sammenhæng, kræver nye perspektiver på mulighederne for innovation aktiveret af leverandørnetværk. I det lys, tager afhandlingen en netværkstilgang, hvor fokus er på at opridse de faktorer, der påvirker innovation aktiveret af leverandørnetværk, og på at redegøre for mulige innovationsfremmende praksisser i forbindelse med ikke-gentaget produktion. Vigtigheden af innovation aktiveret af leverandørnetværk, understreges af, at en innovationsfremmende praksis er afgørende for at øge potentialet i og konkurrencedygtigheden af leverandørnetværket i forbindelse med ikke gentaget produktion, da dette påvirker den innovative performance. Til at uddybe disse aspekter yderligere, beskriver, analyserer og diskuterer denne afhandling den nuværende litteratur omkring innovation aktiveret af leverandørnetværk i forskellige teoretiske og empiriske sammenhænge. Dette er struktureret i forhold til forskningsspørgsmålet: Hvordan fremmes innovation aktiveret af leverandørnetværket i en ikke gentaget produktionsmæssig sammenhæng?For at besvare dette spørgsmål, bygger afhandlingen både på et teoretisk og et metodisk fundament. Det teoretiske fundament er eklektisk, idet det er sammensat af tre forskellige teorirammer: ledelse af forsyningsnetværk, innovationsfremmende praksisser og innovation aktiveret af leverandørnetværk. Overordnet baserer afhandlingen sig på en forståelse af ledelse af forsyningsnetværk indenfor den gren, der beskæftiger sig med sourcing med et up-stream fokus på et netværksniveau. Hvad angår innovationsfremmende praksisser og innovation aktiveret af forsyningsnetværket, skal det her forstås som processen med at inddrage leverandører i innovationsprocessen med henblik på at øge den innovative performance i form af skabelse af ny værdi og bedre produkter gennem et mindre tidsforbrug, minimering af de interne produktudviklingsomkostninger og deling af den intellektuelle ejendomsret, skabelse af større profit med henblik på at komme hurtigere på markedet med nye produkter. Dette sker ved at udnytte værdifuld viden og kompetencer i virksomheden og (eller) i forsyningsnetværket.Videnskabsteoretisk og metodisk bygger forskningen, som er præsenteret i afhandlingen, på det post-positivistiske paradigme, som er gennemført ved hjælp af kvalitative casestudier og gennem en abduktiv forskningsproces, der tillader samspil mellem teori og praksis. Casestudiernes data er genereret gennem interviews samt dokument- og litteraturstudier. Disse er analyseret ved hjælp af datakategoriserings- og datakombinationsteknikker, indlejret i successiv triangulering.Afhandlingen består af fire artikler, hvoraf en er publiceret i en redigeret bog, mens de andre er under bedømmelse ved videnskabelige tidskrifter. • Artikel 1 fokuserer på at beskrive og forklare, hvad der grundlæggende kendetegner innovation aktiveret af et forsyningsnetværk, der opererer i en ikke-gentaget produktionsmæssig sammenhæng gennem et casestudie indenfor forsyningsnetværket i den danske offshore vindindustri. Artiklen skitserer praktiske og analytiske udfordringer og konsekvenser, forbundet med den eksterne kontekst, som innovation aktiveret af forsyningsnetværket indgår i, i form af det nationale innovationssystem samt aspekter omkring industriel modenhed. • Artikel 2 beskriver de forskellige forsyningsnetværks’ klassifikationer, typologier og taksonomier og danner en ramme for at identificere og designe en hensigtsmæssig forsyningsnetværksstruktur til at fremme innovation aktiveret af forsyningsnetværket. Den teoretiske ramme er baseret på en systematisk litteratur gennemgang.• Artikel 3 leverer en analyse af innovationsfaktorer og innovationsfremmende praksisser i forsyningsnetværk indenfor en masseproduktions sammenhæng, og hvordan disse kan anvendes i forsyningsnetværk, der opererer i en ikke-gentaget produktionsmæssig sammenhæng. Artiklen bygger på et illustrativt casestudie fra et forsyningsnetværk indenfor den danske offshore vindindustri.• Artikel 4 retter opmærksomheden mod, hvordan de innovationsfremmende praksisser ændrer sig afhængig af den industrielle clock speed, og hvordan denne kan påvirke de innovationsfremmende praksisser og den innovative performance. Samlet bidrager afhandlingen med systematisk forskning i, hvordan innovation fremmes i forsyningsnetværk i en ikke-gentaget fremstillings sammenhæng. Afhandlingen bidrager især med ny viden omkring innovation aktiveret af forsyningsnetværket på fire specifikke måder: For det første skitserer den det nationale innovationssystem, som udgør den eksterne kontekst, indenfor hvilken virksomheder organiserer deres innovationsfremmende praksisser. Formålet er at skabe en forståelse for incitamenter og barrierer for innovation aktiveret af forsyningsnetværket i forbindelse med ikke-gentaget produktion samt at identificere betydelige muligheder for at forbedre den innovative performance. For det andet fremhæver afhandlingen udbredelsen af og de teoretiske rødder bag konceptet ledelse af forsyningsnetværk. Dette indebærer en gennemgang af eksisterende litteratur samt afklaring af definitioner og terminologi. For det tredje, udvikles der i afhandlingen en teoretisk model for beskrivelse og kategorisering af forskellige innovationsfaktorer og innovationsfremmende praksisser. I tillæg forklares indholdet af disse praksisser, og hvordan de ændrer sig afhængigt af den sammenhæng, de anvendes i. For det fjerde, repræsenterer afhandlingen empiriske studer af innovationsfremmende praksisser i to forskellige markedsmæssige sammenhænge: Høj og lav ”clock speed” industrier. Det konkluderes, at produktkarakteristika, teknologiudvikling og hastigheden for forandringer i en industri er bestemmende for forsyningsnetværkets grænseflader i henholdsvis udforsknings- og udnyttelsesfaserne i forbindelse med innovation. Dette påvirker i sidste ende innovationsprocessen og den innovative performance.Nøgleord: Ledelse af forsyningsnetværk, innovationsfremmende praksisser, innovation aktiveret af forsyningsnetværket, ikke-gentaget produktion, det nationale innovationssystem, kvalitativ forskning, offshore vindindustri og Danmark.

M3 - Ph.D. thesis

BT - Supply Network Enabled Innovation Within a Non-repetitive Manufacturing Context

PB - Syddansk Universitet. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

ER -

Kavin L. Supply Network Enabled Innovation Within a Non-repetitive Manufacturing Context: Empirical and Theoretical Investigations. Syddansk Universitet. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, 2017. 461 p.