Sundhedsbegreber i den danske folkeskole

Flere minutter, færre kalorier, bedre indstilling. Sådan kan et dominerende politisk budskab om sundhed opsummeres, hvis man kigger nærmere på sundhedsindsatser og læremidler rettet mod folkeskolen. Men hvordan problematiseres og idealiseres gennem denne tale om sundheden og kroppen, det at være menneske og indgå i et samfund? Hvad betragtes som problemer – og som gode løsninger? Hvad trækkes frem og hvad udelukkes? En komparativ analyse af talen om sundhed over tid kan her skabe mulighed for både forståelse og kritik, og i oplægget vil jeg derfor skitsere en række forskellige perspektiver på og forståelser af sundhed, det jeg betegner sundhedskultur.
Tesen er, at sundhedskultur altid må betragtes i flertal. Der er ikke en men flere måder at forstå sundhed på, og der er ikke en men flere måder at betragte forskellige sundhedsfremmende praksisser på. For at belyse denne tese kaster jeg et blik på en specifik case, nemlig sundhedsbegrebet i en række læremidler til sundhedsundervisningen i folkeskolen siden 1975. For at tydeliggøre, hvordan der er tale om forskellige konfigurationer forholder jeg læremidlerne til de samme tematiske omdrejningspunkter, særligt synet på kroppens natur, forståelsen af begrænsende ydre omstændigheder samt hvilken individualitet, der idealiseres. Med dette udgangspunkt præsenteres fire (ideal)typiske sundhedskulturer, der på samme tid har til hensigt at fungere som: 1) kulturhistoriske observationer af sundhedsbegrebet i en uddannelsesmæssig kontekst, (2) et analytisk redskab til at analyser af sundhedskultur, (3) kontrast til og udfordring af de sundhedskulturer, vi møder i dag og i fremtiden, og endelig (4) som et filosofisk og sundhedspædagogisk redskab, der ikke stiller spørgsmålet om, hvad der er din livsstil, din adfærd eller dine levevilkår, men i stedet, hvad der er vores sundhedskultur. Hvilke mønstre af betydninger er ’installeret’ i os? Og hvilke møder vi i vores hverdag?