Steder der bevæger: En humangeografisk udforskning af børns udendørssteder

Research output: ThesisPh.D. thesis

Abstract

Baggrund: Dette ph.d.-studie er en integreret del af det femårige forsknings- og udviklingsprojekt NatureMoves, der har som hovedformål at fremme børns aktive udeliv gennem anlæggelse af nye uderum i naturen. Baggrunden for projektet er, at børn i dag er mindre udenfor end tidligere generationer, hvilket vækker bred bekymring, idet det frygtes at denne tendens får negative konsekvenser for deres sundhed og trivsel. Ph.d.-projektet har overordnet til formål at undersøge 10-15 årige børns relationer til deres udendørssteder i hverdagen, og denne viden skal sammen med indsigter fra andre delstudier kvalificere udviklingen af seks nye udendørssteder til børn.

Metodologi: Dette casestudie udforsker hvordan 10-15 årige børn bebor (Ingold 2011b, 2011a) deres udendørssteder i hverdagen. Casestudiet er foregået blandt femogtyve (14 piger og 11 drenge) 10-11 årige og enogtyve (11 piger og 10 drenge) 14-15 årige børn, der alle blev rekrutteret gennem en provinsskole. Datagenereringen, der er foregået i fritiden og i skolefrikvarteret, er gennemført i 2015-2016, og har betjent sig af foto-eliciterede interviews og deltagerobservation som centrale metoder. Datamaterialet, der består af interviewtransskriptioner, feltnoter, fotografier og videooptagelser, er blevet bearbejdet gennem tematiske analyser (Braun, Clarke, and Weate 2017), der anvender teoretiske begreber defineret af Tim Ingold (Ingold 2011b, 2011a, 2013).

Resultater: Afhandlingen består tre artikler, der undersøger børn beboelse af konkrete udendørssteder med udgangspunkt i tre former for udeliv: hulebygning, trampolinspring og mental genopladning. Artikel 1, der udforsker otte drenges (10-11 år) hulebygning i skolens skov i frikvarteret, viser hvordan hulerne engagerer børnene kropsligt og socialt. Resultaterne peger på at hulerne `vokser´ gennem mangfoldige relationer mellem børn og materielle omgivelser. Artiklen peger på, at omgivelsernes formbarhed samt tilgængeligheden af løse dele i skoven er afgørende for børnenes aktivitet i skoven. Samtidig indikerer resultaterne, at relationerne mellem børnene er en helt central drivkraft i deres hulebygning. Drengenes praksisser medfører omfattende materielle forandringer i skoven, og rejser grundlæggende spørgsmål om værdien af begrebet natur som pejlemærke for anlæggelse af uderum til børn. Artikel II, der udforsker børns (10-11 år) beboelse af havetrampoliner, viser hvordan disse populære udendørssteder har stor betydningen i børnenes hverdag, og rummer en lang række forskellige former for fysisk aktivitet og samvær. Artiklen beskriver hvordan trampolinerne fungerer som et voksenfrit sted, hvor børnene kan udfolde sig alene og sammen med andre gennem selvstyret, behændig og energisk fysisk aktivitet. Herunder peges på hvordan børn er kropsligt forbundet gennem behændige bevægelser, og deler øjeblikke af spænding og begejstring. Artiklen viser, at selv begrænsede områder som private haver rummer et potentiale for energisk fysisk aktivitet. Ligeledes kan resultaterne bidrage til forståelsen af, hvordan udendørs omgivelser kan tilskynde og anspore til fysisk aktivitet. Artikel III undersøger hvordan børn (14-15 år) bruger deres udendørssteder til at finde fred og ro, og til midlertidigt at undslippe krav, forventninger og forstyrrelser primært fra forældre, skole og søskende. Resultaterne viser, at børnene både bebor disse tilflugtssteder ved at følge ruter eller opsøge steder, der skaber passende afstand til forældre, søskende og forpligtelser i hverdagen, og ved at søge afstressende sensoriske relationer med materielle omgivelser nær deres bopæl. Ligeledes peger resultaterne på, at børnene vedligeholder nogle relationer til venner og familie gennem deres telefoner, mens de bruger deres tilflugtssteder. Resultaterne relateres til internationale tendenser omkring betingelser for børns udeliv, og der peges på mulige trivselsmæssige gevinster ved at tilgodese børns ret til at `strejfe omkring´.

Konklusioner: Alle børn i studiet kunne pege på betydningsfulde udendørssteder, som de havde en særlig tilknytning til i hverdagen. Stederne er betydningsfulde på mindst fire overlappende måder. Stederne bidrager til 1) at finde fred og ro i en hverdag fyldt af krav, forventninger, opgaver og anstrengende relationer, 2) udøvelse af selvstændighed og frihed, 3) praktisering af samvær og venskab, og 4) udfoldelse af meningsfuld og fornøjelig bevægelse, leg og interaktion med de materielle omgivelser. Udendørsstedernes betydninger opstår i mødet mellem børn, voksne og materielle omgivelser. Fundene indikerer, at bevægelse og kropslige interaktioner er afgørende for betydningsdannelsen. Fundene kan med fordel medtænkes, når nye uderum til børn planlægges og anlægges.
Original languageDanish
Place of PublicationOdense
Publisher
Publication statusPublished - 2019

Cite this