Skip to main navigation Skip to search Skip to main content

Standarder for god undervisning: Muligheder og faldgruber

  • Jens Dolin
  • , Frederik V Christiansen
  • , Rie Troelsen
  • , Hanne Leth Andersen
    • Roskilde University
    • University of Copenhagen

    Research output: Contribution to conference without publisher/journalConference abstract for conferenceCommunication

    Abstract

    Kvalitet i undervisningen er – heldigvis – på dagsordenen på alle niveauer i uddannelsessystemet, fra ministerium til lokale undervisningsmiljøer. En række udvalg og organisationer har i løbet af 2014 udgivet rapporter om kvalitet i de videregående uddannelser, og uddannelses- og undervisningskvalitet og kvalitetssikring indgår centralt i de akkrediteringsprocesser universiteterne gennemgår i øjeblikket. Mange af disse rapporter udtrykker også – berettiget – bekymring over undervisningens ringe status i forhold til forskningen. Det er stadig sådan at ansættelser og forfremmelser primært foretages på baggrund af forskningsresultater, og ansattes engagement i undervisning vil ofte være på bekostning af forskningsindsatsen – og dermed på bekostning af vedkommendes akademiske karriere. Dette roundtable vil diskutere hvorvidt indførelsen af standarder for god undervisning kan være en del af en indsats, som både kan øge kvaliteten i de videregående uddannelser og øge undervisningens status. En sådan standard kan formuleres på mange måder, som har indflydelse på såvel anvendelighed som på selve forståelsen af hvad god undervisning er. Den udviklede model kan opfattes som et dialogredskab for undervisningsudvikling, men kan også frygtes at blive brugt som et kontrolredskab. Disse forskellige muligheder og dilemmaer vil blive adresseret i samtalen. Oplægsholderne vil tage udgangspunkt i initiativer de er engagerede i på deres egne universiteter og fremhæve de konkrete problemer, som disse initiativer har arbejdet med, og de principielle diskussioner, som de har afstedkommet.
    Original languageDanish
    Publication date2015
    Publication statusPublished - 2015
    EventDUN Konference 2015: Kvalitet i universitetsundervisningen - forskningsbasering, praksisrelevans og strategisk indsats - Munkebjerg Hotel, Vejle, Denmark
    Duration: 6. May 20157. May 2015

    Conference

    ConferenceDUN Konference 2015
    LocationMunkebjerg Hotel
    Country/TerritoryDenmark
    CityVejle
    Period06/05/201507/05/2015

    Cite this