Smartphone app til egenhåndtering af lænderygsmerter – udviklet med Intervention Mapping (selfBACK)

Malene Jagd Svendsen, Louise Sandal, Per Kjaer, Barbara I Nicholl, Kay Cooper, Frances S Mair, Jan Hartvigsen, Mette Jensen Stochkendahl, Karen Søgaard, Paul Jarle Mork, Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen

Research output: Contribution to conference without publisher/journalConference abstract for conferenceResearch

Abstract

Introduktion
Egenhåndtering fremhæves i internationale retningslinjer for lænderygsmerter, men det er en udfordring for mange mennesker med kroniske lidelser. I dagligdagen kan digitale løsninger såsom apps være en god støtte til egenhåndtering, men udviklingen er desværre ofte ikke grundigt dokumenteret, og det er ikke tydeligt, hvilken evidens der ligger bag. Ved at følge den systematiske udviklingstilgang præsenteret ved Intervention Mapping (IM) dokumenteres og tydeliggøres processen.

Formål
At beskrive IM-processen for udvikling af selfBACK-appen designet til at støtte personer med lænderygsmerter i egenhåndtering af deres smerte.

Metode
Fem steps af IM-processen blev systematisk fulgt og dokumenteret. Metoderne ved hvert step inkluderede litteraturgennemgange, interviews med personer med lænderygsmerter, interviews med klinikere og gruppediskussioner blandt udviklingsgruppens mere end 40 deltagere med tværfaglige baggrunde. Processen tog mere end to år og inkluderede løbende brugertests foruden to feasibility studier og et pilotstudie.

Resultater
Ved udarbejdelse af modellen for programteorien blev det identificeret, at øget anvendelse af evidensbaserede egenhåndterings-strategier var nødvendigt for at indfri det overordnede mål om at mindske påvirkningen fra smerter (pain-related disability). De tre evidensbaserede hovedkomponenter i appen var fysisk træning, fysisk aktivitet og patientuddannelse. Alt indhold i appen blev understøttet af adfærdsteori samt Normalization Process Theory for at øge engagement og brug af appen.

Konklusion
Vi præsenterer en detaljeret beskrivelse af hvordan en kompleks teori- og evidensbaseret egenhåndterings-app for lænderygsmerter er blevet udviklet. Denne beskrivelse gør udviklingsprocessen transparent og kan fungere som skoleeksempel for udvikling af digitale løsninger for egenhåndtering i fremtiden.
Original languageDanish
Publication date2022
Publication statusPublished - 2022
EventDanske Fysioterapeuters Fagkongres 2022 - Odense , Denmark
Duration: 17. Mar 202219. Mar 2022
https://www.fysio.dk/fafo/fagkongres-2022

Conference

ConferenceDanske Fysioterapeuters Fagkongres 2022
Country/TerritoryDenmark
CityOdense
Period17/03/202219/03/2022
Internet address

Cite this