Skal en interesseorganisation facilitere en kommunal idrætsfacilitetspolitik?

Research output: Contribution to journalContribution to newspaper - Comment/debate

Abstract

I Danmarks Idræts-Forbunds (DIFs) strategi fra 2015-2020, har man for første gang et afsnit, der fokuserer på idrætsfaciliteter. Der er da også god grund til, at den største af idrættens interesseorganisationer interesserer sig for idrætsfaciliteter. Udgifterne til idrætsfaciliteter udgør med sine over 3 mia. kr på landsplan med afstand det største offentlige bidrag i idrætten generelt og til foreningsidrætten i særdeleshed.

Som et resultat af strategien kunne DIF i januar måned 2017 via en pressemeddelelse melde ud, at man nu havde indgået strategiske samarbejder med 7 kommuner. DIF vil byde ind med faglig sparring og stille op med proceskonsulenter i de sammenhænge, som kommunen ønsker det. DIF har ambitioner om at give udbrede tilbuddet til andre kommuner også. Men facilitetspolitikken bliver de samarbejdende kommuners egen, som det er nævnt i pressemeddelelsen.

Men kan kommunerne stole på, at en interesseorganisation kan tilfredsstille det kommunale behov for en proces, der tilgodeser alle relevante kommunale hensyn? Ikke nødvendigvis. Hovedudfordringer bliver for os at se, om det er muligt at en interesseorganisation neutralt kan og skal stå for sådanne kommunale processer. For er det ikke netop interesseorganisations eksistensberettigelse, at den varetager medlemmernes interesser? Er der ikke en risiko for, at interesseorganisationen ikke lever fuldt op til sit formål, hvis den forsøger at fremstå som om den kan varetage mange forskellige interesser? Som det fx er tilfældet i forhold til idrætsfaciliteter, der har mange andre brugergrupper end idrætsforeninger.

Kommunerne risikerer således at svigte deres brede ansvar for alle borgere ved at invitere en interesseorganisation helt ind i det idrætspolitiske maskinrum. Kommuner, der giver en sådan privilegeret adgang til en interesseorganisation, har et særligt ansvar for at være særligt opmærksomme på, at alle borgere får glæde af udformningen af idrætsfacilitetspolitikken. Kan kommunerne sikre det ved at lade en interesseorganisation for foreningerne styre processen? Tvivlsomt. Kunne kommunerne ikke selv på baggrund af eksisterende viden lave deres egne facilitetspolitikker? Det vil vi mene.

Original languageDanish
JournalDanske Kommuner
ISSN0107-3648
Publication statusPublished - 3. May 2017

Cite this