Revisors opklaring af besvigelser - Læren af praksis

Besvigelser i form af misbrug af aktiver eller regnskabsmanipulation er et fænomen, som desværre forekommer jævnligt både i Danmark og i udlandet. Fænomenet har derfor stor relevans og bevågenhed blandt danske selskabers stakeholdere. Når skaden er sket, handler diskussionen typisk om ansvarsfordelingen. Er det bestyrelsen, direktionen, controllerne eller navnlig den eksterne revisor, som burde have opdaget besvigelsen? Eller burde selskabets medarbejdere have påtaget sig det sociale ansvar at agere som whistleblowers? De berørte parter undskylder sig ofte ved, at den nu afslørede bedrager virkede så tillidsvækkende, og at besvigelsen var udført meget snedigt, så ingen havde fattet mistanke! Netop adresseringen af dette er motivationen til denne bog.

Bogens første del beskæftiger sig således med analysen af personen bag besvigelsen og dennes beslutningsproces. Analysen lægger op til et nyt arbejdspapir med optegnelser af ledende medarbejderes ansvarsområder og observationer af deres aktuelle situation.

Bogens anden del analyserer en række besvigelsessager fra praksis og giver eksempler på revisionshandlinger, som ville have opdaget besvigelsen. Der lægges op til endnu et arbejdspapir, som samler og graduerer opdagede fejl med henblik på at afsløre evt. systematik i disse.

Bogen retter sig ikke kun til revisorer og revisorstuderende. Den vil i høj grad også være relevant for mange af selskabets stakeholdere, navnlig de interne, herunder selskabsledelsen, interne revisorer, controllere og medarbejdere med socialt ansvar (whistleblowers), men også de eksterne, herunder kreditgivere, offentlige kontrolmyndigheder samt økonomiske journalister.