Retlig regulering af platformbaserede arbejdsrelationer

Hvorvidt platformsarbejde bør eller ikke bør være genstand for regulering er et af de store emner for tiden både i Nordisk og i EU-retlig sammenhæng.
Referatet drøfter de potentielle udfordringer, der måtte være ved at platformsarbejde omfattes af de eksisterende reguleringsformer på de nordiske arbejdsmarkeder, både regulering gennem ansættelseslovgivning og regulering gennem overenskomster. Referatet fremhæver nogle af de ligheder og nogle af de forskelle der findes for tiden.
Referatet drøfter derefter de veje, man kan gå, for med regulering at skabe øget klarhed over status og rettigheder for platformsarbejderne. Referatet peger på en række reguleringstiltag, der i øjeblikket overvejes både på nationalt niveau og på EU-niveau.
Reguleringstiltagene går ad to veje: Den ene type tiltag sigter primært efter at sikre bedre og hurtigere afklaring af status for de af platformsarbejderne, der leverer ydelser under vilkår, der er lønmodtagerlignende. Ærindet med tiltagene er ikke at udvide arbejdstagerbegrebet, men med lovtekniske virkemidler at sikre en hurtigere afklaring, der hvor platformsarbejdere befinder sig i gråzonen.
Den anden type tiltag sigter efter at minimere potentielle sammenstød mellem konkurrenceret og forhandling af kollektive overenskomster for platformsarbejdere, der hvor status for tjenesteyderne er uklar. Referatet diskuterer her retningslinjerne fra EU-kommissionens side, der giver mere plads til kollektive forhandlinger også for visse typer af selvstændige, og hvad det kan få af indvirkning på de nordiske ordninger for platformsarbejde.