Abstract
Grundet den mangelfulde kildesituation til det førkristne Norden er det ofte nødvendigt at benytte sig af hvad Jens Peter Schjødt har kaldt genetiske komparationer, for at danne sig et bedre billede af den religiøse tradition. I denne artikel analyseres en sådan historisk beslægtet myte, nemlig myten om verdens skabelse gennem en rituel proces, hvor et antropomorft væsen gennem en offerhandling transformeres til kosmos. Denne myte kendes i det norrøne materiale som myten om jætten Ymir og i det indiske materiale som myten om Puruṣa. Det er sidstnævnte, der, gennem den kendte hymne i Ṛgveda, danner grundlag for en religionshistorisk analyse med fokus på, hvordan denne indiske myte indstifter en offertanke, der forbinder urtidens verdensskabelse med guders og menneskers liv og eksistens i et perspektiv, der rækker ud over og ind i døden.
Original language | Danish |
---|---|
Journal | Religionsvidenskabeligt Tidsskrift |
Volume | 74 |
Issue number | 74 |
Pages (from-to) | 643-664 |
ISSN | 0108-1993 |
DOIs | |
Publication status | Published - 25. Mar 2022 |