Planetariske infrastrukturer: Telegrafisk erfaring i Jules Vernes Jorden rundt på 80 dage (1873)

Erik Granly Jensen*

*Corresponding author for this work

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Abstract

Ifølge den engelske arkitekturteoretiker Keller Easterling markerer året 1869 begyndelsen på en ny æra i den imperiale kapitalismes historie, en æra, hun bestemmer som ‘infrastrukturens paradigme’. I Extrastatecraft. The Power of Infrastructure Space (2014) nævner hun indvielsen af den transkontinentale amerikanske jernbane det år som et eksempel, men fremhæver især åbningen af Suez Kanalen. Den geopolitiske og imperiale betydning af Suez Kanalen kan imidlertid ikke reduceres til den 193-kilometer lange udgravning i den sydøstlige del af Egypten og den forkortede transporttid mellem de to verdensdele, som den muliggjorde. Som Laleh Khalili har understreget i Sinews of War and Trade (2020), så var udviklingen af et nyt europæisk bank- og finansieringssystem, af dampskibsteknologien og ikke mindst af telegrafiske søkabler helt afgørende faktorer. De telegrafiske søkabler spillede en helt særlig rolle i den forbindelse. Efter en række mislykkede forsøg på at etablere transatlantiske kabler i perioden 1858-65 lykkes det endelig i 1866 at etablere en stabil forbindelse mellem Europa og USA (Innis, 2007). Tre år senere, i 1870, blev søkabelforbindelse mellem England og Indien etableret via den netop indviede Suez Kanal, en kommunikationsinfrastruktur, der skulle blive helt afgørende for koordineringen af den i stigende grad globale, britiske imperialisme i de efterfølgende årtier. De globale, telegrafiske netværk, der blev installeret i løbet af 1870’erne revolutionerede ikke alene verdenshandlen og de imperiale projekter, telegrafien udgjorde en grundlæggende revolution af spatio-temporal perception. Som Bernhard Siegert har fremført, består denne revolution i, at kommunikation nu ikke længere var bundet til den menneskelige krop, men som elektrisk signal nu kunne rejse over enorme afstande på ganske kort tid (Siegert, 2008). Det er denne nye globale verdensorden, der udgør bagtæppet for Jules Vernes berømte roman om den engelske eventyrer Phileas Foggs væddemål om at rejse jorden rundt på 80 dage i Le tour du monde en quatre-vingts jours (1873). Vernes roman adskiller sig fra størstedelen af hans øvrige værker ved ikke at være fantasifulde udforskninger af ukendte verdener (dybhavet, jordens indre, rejsen til månen osv.). I modsætning hertil bevæger Fogg og tjeneren Passepartout sig med tog, dampskibe, luftballon og på elefantryg ad velkendte og sikre, imperiale ruter. Den nye telegrafiske teknologi spiller dog samtidig en helt afgørende rolle, da der sideløbende med væddemålet, pågår en politiundersøgelse af Fogg, som mistænkes for økonomisk bedrageri i stor skala, en politiundersøgelse, der koordineres telegrafisk fra London. Telegrafen er således ikke alene et integreret narrativt element i romanen, plottets spatio-temporale mulighedsrum er her uadskillelig fra den nye kommunikationsteknologi. Artiklen vil analysere Le tour du monde en quatre-vingts jours i dens teknologihistoriske, imperiale kontekst og overveje, hvordan romanformen transformeres af såvel 1800-tallets kulturindustrielle kredsløb som af de nye kommunikationsteknologier. Som en af de første romaner til at undersøge ‘infrastrukturens paradigme’, peger den desuden frem mod senere formationer i denne æra. Ikke alene løber internettets fiberoptiske netværk ad de samme imperiale ruter, som de første telegrafiske søkabler, som Nicole Starosielski har vist (Starosielski, 2015), de geopolitiske problemstillinger, der er knyttet til disse undersøiske kommunikationsnetværk, som former det 21. århundredes sikkerhedspolitik, det globale aktiemarked og alle kulturindustrielle kredsløb, foregribes allerede i Vernes infrastrukturelle prosa, og artiklen skal ses som litteratur- kultur- mediehistorisk bidrag til en forståelse af denne komplekse erfaringshorisont.
Original languageDanish
JournalPassage
Volume38
Issue number90
Pages (from-to)79-91
ISSN0901-8883
Publication statusPublished - 2023

Cite this