Om mundtlig performance og dialogisk undersøgelse i undervisning

Denne artikel handler om hvordan sprog-, litteratur- og medielæreren kan anskue ’undervisning i mundtlighed’ (Haugsted 1999). Der bliver sat fokus på to forhold: dels undervisningen set som støtte og rammesætning af teenageelevens eller den voksne kursists/studerendes mundtlige produktioner set som ’performances’; dels undervisningen set som ledelse af klassens dialogiske, ’opdagende’ undersøgelser (Barnes 1977) i et ’eksperimentarie’ (Høegh 2018). Disse begreber er dele af en bredere mundtlighedsdidaktik for teenagere og voksne på alle uddannelsesniveauer og bygger på forskning i form af feltarbejde, interventioner og undervisningsudvikling i samarbejde med undervisere fra 2005 og frem (Høegh 2009, 2018, under udarbejdelse; Krogh m.fl. 2017; Hansen m.fl. 2019). I det følgende bruges ordet ’elev’ for både skole- og gymnasieelever, voksne kursister og studerende.