Abstract
Formålet med de nationale kliniske retningslinjer er at sikre en evidensbaseret indsats af ensartet høj kvalitet på tværs af landet, medvirke til hensigtsmæssige patientforløb og vidensdeling på tværs af sektorer og faggrupper samt prioritering i sundhedsvæsenet.
For såvel ikke-kirurgisk behandling af hofteartrose som ved genoptræning efter total hoftealloplastik (THA) er det afgørende for effekten, at de bedst egnede metoder bliver benyttet. Der er ikke nogen nationale, tværfaglige retningslinjer på området og det vurderes, at der er en del variation i praksis. På baggrund af dette samt den betragtelige sygdomsbyrde hofteartrose medfører i Danmark, ses der et behov for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje.
Det er forventningen, at denne retningslinje vil føre til et mere ensartet og evidensbaseret behandlingstilbud til patienter med hofteartrose, dels i den ikke-kirurgiske del af behandlingen, og dels i genoptræningen efter THA blandt de patienter, der er kirurgisk behandlet
For såvel ikke-kirurgisk behandling af hofteartrose som ved genoptræning efter total hoftealloplastik (THA) er det afgørende for effekten, at de bedst egnede metoder bliver benyttet. Der er ikke nogen nationale, tværfaglige retningslinjer på området og det vurderes, at der er en del variation i praksis. På baggrund af dette samt den betragtelige sygdomsbyrde hofteartrose medfører i Danmark, ses der et behov for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje.
Det er forventningen, at denne retningslinje vil føre til et mere ensartet og evidensbaseret behandlingstilbud til patienter med hofteartrose, dels i den ikke-kirurgiske del af behandlingen, og dels i genoptræningen efter THA blandt de patienter, der er kirurgisk behandlet
| Original language | Danish |
|---|
| Publisher | Sundhedsstyrelsen |
|---|---|
| Number of pages | 60 |
| ISBN (Electronic) | 978-87-7104-787-5 |
| Publication status | Published - Aug 2016 |