TY - GEN
T1 - Museer, naturvidenskab og sociale medier
T2 - muligheder og udfordringer
AU - Gronemann, Sigurd Trolle
PY - 2016/3
Y1 - 2016/3
N2 - Denne afhandling undersøger de forandringer og faldgruber, som opstår i museernes brug af sociale medier. Med fokus på naturvidenskabelige museer afdækkes det, hvordan brugernes interaktion og bearbejdning relaterer sig til kommunikationens intenderede formål og indhold. Forskningsprojektet består af to hoveddele: en undersøgelse af danske museers kommunikation på sociale medier på internettet; samt en undersøgelse af museers og unges anvendelse af og involvering i sociale medier i læringssammenhæng på museer.
Projektet placerer sig teoretisk i et tværvidenskabeligt krydsfelt mellem læringsteori, medieteori og museologi, og det kombinerer medieetnografiske studier og designbaseret forskning. Der arbejdes på tværs af kontekster (på internettet som på museet) og på tværs af en række cases med afsæt i samarbejder med Statens Naturhistoriske Museum, Den Blå Planet og det naturhistoriske museum Naturama.
Afhandlingen består af fire kapitler. I det første kapitel skitseres det dynamiske problemfelt, som forskningsprojektet placerer sig i. I det andet kapitel præciseres forskningsprojektets teoretiske positionering, mens det tredje kapitel beskriver afhandlingens forskningsdesign og dets metodiske og analytiske konsekvenser. I det fjerde kapitel sammenfattes forskningsprojektets bidrag til forskningen inden for læring og sociale medier i museale sammenhænge. Afhandlingen består af tre videnskabelige artikler samt en konferenceartikel.
I afhandlingens første artikel udforskes 22 danske naturvidenskabelige museers kommunikation på sociale medier på internettet i en måned. Målet er at afdække, hvilke sociale medieindsatser de prioriterer i et stadigt mere deportaliseret og konvergent digitalt mediebillede (Walther, 2005). Der argumenteres for, at et holistisk perspektiv på museernes kommunikation på sociale medier ikke blot tegner et billede af museer, der nedprioriterer området eller har begrænset brugerengagement og respons. Tværtimod er det modsatte tilfældet mange steder.
I afhandlingens anden artikel er der ligeledes fokus på museernes sociale mediekommunikation på internettet. Her er fokus rettet mod, hvordan bestemte former for kommunikation og diskursive genrer genererer forskellige positioneringer mellem brugere og museer. Empirisk baseres artiklen på ni danske museers Facebook-kommunikation i tre måneder. Artiklen rammesættes teoretisk ved hjælp af co-construktionsbegrebet (Jacoby & Ochs, 1995), og analysen struktureres ud fra tre niveauer af medieret co-konstruktion (Phillips, 2011). Undersøgelsen identificerer en række spændinger i måden hvorpå, brugere og museer kommunikerer med hinanden på Facebook og bidrager bl.a. med en nuancering af sociale mediers ofte påståede evne til at destabilisere institutionel autoritet og kontrol.
I afhandlingens tredje artikel flyttes fokus fra museernes sociale medieindsatser på internettet til anvendelsen af sociale medier til læring på museet. Artiklens formål er, i et brugerperspektiv, at undersøge anvendelsen af sociale medier på mobile platforme som ipads i naturvidenskabelige museers læringsforløb. Analytisk tages der udgangspunkt i teori om interaktionsdesign (Fallman, 2008) og samspillet mellem designartefakter, brugere og anvendelseskontekst. Der identificeres en række uoverensstemmelser mellem brugernes forudgående viden og erfaringer med digitale medier, og forventninger til museumsoplevelsen, og så museernes didaktiske valg.
Afhandlingens fjerde artikel fortsætter på baggrund af den tredje artikels introduktion og har fokus på unges brug af ipads og sociale medieressourcer på tværs af fem læringsprojekter. I artiklen anvendes media and information literacy begrebet (UNESCO, 2013) som analytisk rammesætning, hvor både unges direkte brug og efterfølgende refleksioner sammenholdes med museernes intentioner. Der identificeres et mønster af uoverensstemmelser i museernes indramning af læringen, og hvordan de unge anvender og oplever den. Der argumenteres for, at museernes beslutninger om at innovere paradoksalt nok er i konflikt med mange unges mere traditionelle forestillinger om museer og læring.
Sammenfattende fremhæves tre centrale perspektiver: I forhold til forskningsprojektets empiriske bidrag dokumenterer projektet, at museernes kommunikation via sociale medier til stadighed er præget af en række afgørende uoverensstemmelser mellem brugernes forventninger og anvendelse samt museernes intentioner; I forhold til det teoretiske bidrag tilføjer projektet nye perspektiver på sociale mediers potentielle evne til at transformere museernes institutionelle autoritet; og i forhold til det metodiske bidrag leverer forskningsprojektet et bud på, hvordan et holistisk og tværgående forskningsdesign kan bidrage til at undersøge det dynamiske problemfelt, som skabes ved at have fokus på museers og deres brugeres anvendelse af sociale medier.
AB - Denne afhandling undersøger de forandringer og faldgruber, som opstår i museernes brug af sociale medier. Med fokus på naturvidenskabelige museer afdækkes det, hvordan brugernes interaktion og bearbejdning relaterer sig til kommunikationens intenderede formål og indhold. Forskningsprojektet består af to hoveddele: en undersøgelse af danske museers kommunikation på sociale medier på internettet; samt en undersøgelse af museers og unges anvendelse af og involvering i sociale medier i læringssammenhæng på museer.
Projektet placerer sig teoretisk i et tværvidenskabeligt krydsfelt mellem læringsteori, medieteori og museologi, og det kombinerer medieetnografiske studier og designbaseret forskning. Der arbejdes på tværs af kontekster (på internettet som på museet) og på tværs af en række cases med afsæt i samarbejder med Statens Naturhistoriske Museum, Den Blå Planet og det naturhistoriske museum Naturama.
Afhandlingen består af fire kapitler. I det første kapitel skitseres det dynamiske problemfelt, som forskningsprojektet placerer sig i. I det andet kapitel præciseres forskningsprojektets teoretiske positionering, mens det tredje kapitel beskriver afhandlingens forskningsdesign og dets metodiske og analytiske konsekvenser. I det fjerde kapitel sammenfattes forskningsprojektets bidrag til forskningen inden for læring og sociale medier i museale sammenhænge. Afhandlingen består af tre videnskabelige artikler samt en konferenceartikel.
I afhandlingens første artikel udforskes 22 danske naturvidenskabelige museers kommunikation på sociale medier på internettet i en måned. Målet er at afdække, hvilke sociale medieindsatser de prioriterer i et stadigt mere deportaliseret og konvergent digitalt mediebillede (Walther, 2005). Der argumenteres for, at et holistisk perspektiv på museernes kommunikation på sociale medier ikke blot tegner et billede af museer, der nedprioriterer området eller har begrænset brugerengagement og respons. Tværtimod er det modsatte tilfældet mange steder.
I afhandlingens anden artikel er der ligeledes fokus på museernes sociale mediekommunikation på internettet. Her er fokus rettet mod, hvordan bestemte former for kommunikation og diskursive genrer genererer forskellige positioneringer mellem brugere og museer. Empirisk baseres artiklen på ni danske museers Facebook-kommunikation i tre måneder. Artiklen rammesættes teoretisk ved hjælp af co-construktionsbegrebet (Jacoby & Ochs, 1995), og analysen struktureres ud fra tre niveauer af medieret co-konstruktion (Phillips, 2011). Undersøgelsen identificerer en række spændinger i måden hvorpå, brugere og museer kommunikerer med hinanden på Facebook og bidrager bl.a. med en nuancering af sociale mediers ofte påståede evne til at destabilisere institutionel autoritet og kontrol.
I afhandlingens tredje artikel flyttes fokus fra museernes sociale medieindsatser på internettet til anvendelsen af sociale medier til læring på museet. Artiklens formål er, i et brugerperspektiv, at undersøge anvendelsen af sociale medier på mobile platforme som ipads i naturvidenskabelige museers læringsforløb. Analytisk tages der udgangspunkt i teori om interaktionsdesign (Fallman, 2008) og samspillet mellem designartefakter, brugere og anvendelseskontekst. Der identificeres en række uoverensstemmelser mellem brugernes forudgående viden og erfaringer med digitale medier, og forventninger til museumsoplevelsen, og så museernes didaktiske valg.
Afhandlingens fjerde artikel fortsætter på baggrund af den tredje artikels introduktion og har fokus på unges brug af ipads og sociale medieressourcer på tværs af fem læringsprojekter. I artiklen anvendes media and information literacy begrebet (UNESCO, 2013) som analytisk rammesætning, hvor både unges direkte brug og efterfølgende refleksioner sammenholdes med museernes intentioner. Der identificeres et mønster af uoverensstemmelser i museernes indramning af læringen, og hvordan de unge anvender og oplever den. Der argumenteres for, at museernes beslutninger om at innovere paradoksalt nok er i konflikt med mange unges mere traditionelle forestillinger om museer og læring.
Sammenfattende fremhæves tre centrale perspektiver: I forhold til forskningsprojektets empiriske bidrag dokumenterer projektet, at museernes kommunikation via sociale medier til stadighed er præget af en række afgørende uoverensstemmelser mellem brugernes forventninger og anvendelse samt museernes intentioner; I forhold til det teoretiske bidrag tilføjer projektet nye perspektiver på sociale mediers potentielle evne til at transformere museernes institutionelle autoritet; og i forhold til det metodiske bidrag leverer forskningsprojektet et bud på, hvordan et holistisk og tværgående forskningsdesign kan bidrage til at undersøge det dynamiske problemfelt, som skabes ved at have fokus på museers og deres brugeres anvendelse af sociale medier.
M3 - Ph.d.-afhandling
PB - Syddansk Universitet. Det Naturvidenskabelige Fakultet
CY - Odense
ER -