Abstract
I 2012 kom EU-domstolens afgørelse i Deutsche Bank sagen. Med Deutsche Bank afgørelsen kom der en ny udvikling i fortolkningen af sammensatte ydelsers momsmæssige status. Således afgjorde EU-domstolen, at når en sammensat ydelse ikke kan opdeles, uden dette virker kunstigt, da ydelsen bestå af ligestillede elementer, der tilsammen udgør én økonomisk ydelse, vil momspligten afhænge af om et af delelementerne er momspligtig eller ej. Hvis bare et af delelementerne er momspligtig, så bliver ydelsen momspligtig i sin helhed, uanset at dele af ydelsen isoleret set vil være momsfri.
Da Danmarks momspraksis på daværende tidspunkt ikke var i overensstemmelse, men denne nye fortolkning af uadskillelige sammensatte ydelsers momsmæssige status, udstedte SKAT en meddelelse om praksisændring. Denne praksisændring gav dog anledning til en del tvivlsspørgsmål, hvilket har resulteret i et antal anmodninger om bindende svar, hvori der forsøges at få klarlagt hvor grænsen mellem momspligtig og momsfri porteføljeforvaltning går.
Denne artikel beskriver den praksis der har udviklet sig siden praksisændringen trådte i kraft.
Da Danmarks momspraksis på daværende tidspunkt ikke var i overensstemmelse, men denne nye fortolkning af uadskillelige sammensatte ydelsers momsmæssige status, udstedte SKAT en meddelelse om praksisændring. Denne praksisændring gav dog anledning til en del tvivlsspørgsmål, hvilket har resulteret i et antal anmodninger om bindende svar, hvori der forsøges at få klarlagt hvor grænsen mellem momspligtig og momsfri porteføljeforvaltning går.
Denne artikel beskriver den praksis der har udviklet sig siden praksisændringen trådte i kraft.
Original language | Danish |
---|---|
Article number | TfS2015,165 |
Journal | Tidsskrift for Skatter og Afgifter |
Issue number | 9 |
Pages (from-to) | 1016-1027 |
ISSN | 0908-8431 |
Publication status | Published - 26. Feb 2015 |