Abstract
Der er mange teorier om ætiologien bag lænderygsmerter (LRS), men på trods af en betydelig videnskabelig indsats, er de patoanatomisk og psykosociale årsager til LRS stort set ukendte. En måde at underinddele patienter med LRS og undersøge den bagvedliggende biologi er at måle lænderyggens regionale bevægelse og registrere om denne varierer mellem patienterne og ændres over tid i takt med at symptomerne ændres.
Det overordnede formål med denne afhandling var at opnå dybere indsigt i pålideligheden af målinger af den regionale lumbale bevægelighed, samt at undersøge, bevægelsesændringer over tid, og sammenhænge i patienternes smerter og ryg relateret funktionsnedsættelse.
Vi gennemgik den aktuelle litteratur omhandlende pålidelighed og/eller målefejl ved regional lumbal 3D måleudstyr systematisk. Desuden foretog vi reliabilitets- og longitudinelle kohorte analyser af bevægelsesdata fra en gruppe deltagere i et randomiseret klinisk forsøg. Deltagerne var 18-65 år, og havde LRS med eller uden udstrålende smerter til benene i mindst 6 uger som deres primære klage. Smerterne kunne reproduceres ved rygbevægelser eller tests, men uden nogen specifik identificeret tilgrundliggende ætiologi.
Overordnet viste den systematiske litteraturgennemgang (Manuskript I), at rapporteringen var ufuldstændig i flere domæner fx studiepopulation, test omstændigheder, samt dataanalyse og præsentation, hvilket reducerer kvaliteten af rapporteringen i almindelighed og vanskelliggør fortolkningen af estimater for pålidelighed og målefejl. Vi fandt acceptable Intraclass Correlation Coefficienter (ICC), hvilket tyder på, at disse måleinstrumenter kan anvendes til forskningsformål.
I Manuskript II analyserede vi pålideligheden af de regionale lænderygs bevægelsesmålinger fra kohorten af kroniske LRS patienter og fandt generelt lavere ICC værdier og større målefejl end rapporteret i litteraturen. Vi undersøgte desuden variationen af pålidelighed mellem undergrupper af patienter, og fandt at både pålidelighed og målefejl varierede mellem disse undergrupper.
I Manuskript III, undersøgte vi, om behandlingerne ændrede bevægeligheden i lænderyggen, og om specifikke behandlingsmodaliteter påvirker ryggens bevægelse forskelligt. Den gruppe, der fik manipulationsbehandling af lænderyggen havde signifikante ændringer på alle bevægelsesparametre. Grupperne der modtog træningsterapi opnåede signifikante ændringer i halvdelen af de inkluderede bevægelsesparametre. Desuden opnåede gruppen der modtog manipulationsbehandling et mere glat bevægelsesmønster (reduceret Jerk Index) i modsætning til træningsterapigrupperne, der ikke opnåede et glattere bevægelsesmønster.
I manuskript IV undersøgte vi forholdet mellem den regionale lænderygs bevægelighed og selvrapporterede effektmål (smerte-relaterede invaliditet målt med Roland Morris Disability Questionnaire og smerte målt med ordinal 11-box skala) i gruppen af patienter med kroniske LRS, som blev behandlet enten med træningterapi eller manipulationsbehandling. Vi fandt overordnet, at forholdet mellem ændringer i den regionale lænderygs bevægelighed og patienternes selvvurderede score, var meget svag. Men sammenhængen mellem den regionale lumbale bevægelse imod patient-vurderet smerter og ryg-relaterede funktionsniveau var forskellig i forhold til undergrupper. Således fandt vi stærkere korrelationskoefficienter og signifikante forskelle mellem klinisk relevant forbedrede imod ingen klinisk relevant ændring i nogle bevægelses parametre, i undergrupperne med rygsmerter uden udstrålede bensmerter og behandlings gruppen der modtog manipulations behandling.
Det overordnede formål med denne afhandling var at opnå dybere indsigt i pålideligheden af målinger af den regionale lumbale bevægelighed, samt at undersøge, bevægelsesændringer over tid, og sammenhænge i patienternes smerter og ryg relateret funktionsnedsættelse.
Vi gennemgik den aktuelle litteratur omhandlende pålidelighed og/eller målefejl ved regional lumbal 3D måleudstyr systematisk. Desuden foretog vi reliabilitets- og longitudinelle kohorte analyser af bevægelsesdata fra en gruppe deltagere i et randomiseret klinisk forsøg. Deltagerne var 18-65 år, og havde LRS med eller uden udstrålende smerter til benene i mindst 6 uger som deres primære klage. Smerterne kunne reproduceres ved rygbevægelser eller tests, men uden nogen specifik identificeret tilgrundliggende ætiologi.
Overordnet viste den systematiske litteraturgennemgang (Manuskript I), at rapporteringen var ufuldstændig i flere domæner fx studiepopulation, test omstændigheder, samt dataanalyse og præsentation, hvilket reducerer kvaliteten af rapporteringen i almindelighed og vanskelliggør fortolkningen af estimater for pålidelighed og målefejl. Vi fandt acceptable Intraclass Correlation Coefficienter (ICC), hvilket tyder på, at disse måleinstrumenter kan anvendes til forskningsformål.
I Manuskript II analyserede vi pålideligheden af de regionale lænderygs bevægelsesmålinger fra kohorten af kroniske LRS patienter og fandt generelt lavere ICC værdier og større målefejl end rapporteret i litteraturen. Vi undersøgte desuden variationen af pålidelighed mellem undergrupper af patienter, og fandt at både pålidelighed og målefejl varierede mellem disse undergrupper.
I Manuskript III, undersøgte vi, om behandlingerne ændrede bevægeligheden i lænderyggen, og om specifikke behandlingsmodaliteter påvirker ryggens bevægelse forskelligt. Den gruppe, der fik manipulationsbehandling af lænderyggen havde signifikante ændringer på alle bevægelsesparametre. Grupperne der modtog træningsterapi opnåede signifikante ændringer i halvdelen af de inkluderede bevægelsesparametre. Desuden opnåede gruppen der modtog manipulationsbehandling et mere glat bevægelsesmønster (reduceret Jerk Index) i modsætning til træningsterapigrupperne, der ikke opnåede et glattere bevægelsesmønster.
I manuskript IV undersøgte vi forholdet mellem den regionale lænderygs bevægelighed og selvrapporterede effektmål (smerte-relaterede invaliditet målt med Roland Morris Disability Questionnaire og smerte målt med ordinal 11-box skala) i gruppen af patienter med kroniske LRS, som blev behandlet enten med træningterapi eller manipulationsbehandling. Vi fandt overordnet, at forholdet mellem ændringer i den regionale lænderygs bevægelighed og patienternes selvvurderede score, var meget svag. Men sammenhængen mellem den regionale lumbale bevægelse imod patient-vurderet smerter og ryg-relaterede funktionsniveau var forskellig i forhold til undergrupper. Således fandt vi stærkere korrelationskoefficienter og signifikante forskelle mellem klinisk relevant forbedrede imod ingen klinisk relevant ændring i nogle bevægelses parametre, i undergrupperne med rygsmerter uden udstrålede bensmerter og behandlings gruppen der modtog manipulations behandling.
| Translated title of the contribution | Målinger af regional bevægelighed i lænderyggen: Pålidelighed og ændringer i patienter med kroniske lænderygsmerter |
|---|---|
| Original language | English |
| Supervisors/Advisors |
|
| Publisher | |
| Publication status | Published - 31. May 2013 |