Matematisk modellering som udgangspunkt for et bæredygtighedsfokus i STEM-undervisningen.

Claus Auning, Dorte Moeskær Larsen

Research output: Chapter in Book/Report/Conference proceedingBook chapterResearchpeer-review

Abstract

Matematik og samfundskriser er tæt forbundne. Klimakrisen bliver ofte begrebsliggjort via forskellige matematiske modeller som stiller store krav til at eleverne både kan forstå og tolke disse før de kan deltage i diskussioner og handle på problematikker vedrørende klimaforandringer. I denne artikel tages der udgangspunkt i et afprøvet STEM-forløb (Science, Teknologi, Engineering og Matematik) i 9. klasse i grundskolen, hvor fokus er på de udfordringer der er med den store nedbørsmængde der kommer ved de tiltagende skybrud. Der er samtidig fokus på hvordan matematisk modellering kan være en hjælp til at forstå og løse nogle af de problemer der opstår som konsekvens af klimaforandringerne. Dette er en empirisk artikel som tager udgangspunkt i en elevgruppe bestående af tre drenge. Deres arbejde er analyseret ud fra Niss & Jankvists (2021) beskrivelser af en modelleringscyklus og Ole Skovsmoses (2021) tre forskellige beskrivelser af hvordan matematik og kriser hænger sammen. Dette gøres på baggrund af gruppens fremstillede modeller og et semistruktureret interview foretaget med gruppen efter endt forløb. Der konkluderes at den matematiske modelleringsproces med fordel kan situeres omkring elevernes naturvidenskabelige forståelse, for derved at opnå en mere alsidig forståelse for håndtering af de problemer der kan opstå i forbindelse med fremtidens klima.
Original languageDanish
Title of host publicationBæredygtige Skoleliv
EditorsNikolaj Elf, Connie Svabo, Thomas Skovgaard
PublisherSyddansk Universitetsforlag
Publication dateMar 2024
Pages170-191
Chapter7
ISBN (Print)978-87-408-3532-8
Publication statusPublished - Mar 2024
SeriesStudier i grundskolen
Volume1

Cite this