Krop og bevægelse i idræt og sundhed: Kulturanalytiske tilgange

Research output: Book/anthology/thesis/reportBookResearchpeer-review

Abstract

KULTURANALYSE kan noget særligt. Inden for idræts- og sundhedsområdet har kulturanalyse siden 1980'erne haft en central rolle i forhold til at stille væsentlige spørgsmål til og præsentere nye perspektiver på det, vi tager for givet. Kulturanalyser præsenterer imidlertid ofte komplekse analytiske tilgange, hvor der trækkes på flere metoder og teoretiske positioner. Denne bog tilbyder som den første en samlet introduktion til kulturanalyse inden for idræts- og sundhedsområdet.
Bogen bidrager med en introduktion til de forskellige former for kulturanalytiske traditioner, der kendetegner danske såvel som internationale forskningsmiljøer. Herudover præsenteres ni aktuelle kulturanalyser funderet i henholdsvis filosofi, historie, sociologi, antropologi, diskursanalyse, organisationspsykologi, performance studies og praksisbaserede analyser. Kulturanalyserne tager alle afsæt i aktuelle problemstillinger i den offentlige debat knyttet til krop og bevægelse. De er skrevet af forskere fra henholdsvis Syddansk Universitet, Københavns Universitet, Aalborg Universitet og Norges Idrettshøgskole. Forskerne viser på hver deres måde, hvordan kulturanalyserne skaber ny indsigt og kan være med til at præge den idrætspolitiske og samfundsmæssige dagsorden.
Kapitlerne er udformet, så læseren følger forskernes analytiske refleksioner. I bogens sidste kapitel præsenteres nogle centrale spørgsmål, som man må forholde sig til, når man planlægger og gennemfører et kulturanalytisk studie. Læseren får med andre ord indgående viden og håndgribelige værktøjer til selv at foretage kulturanalyser, der går et spadestik dybere.
Original languageDanish
Place of PublicationOdense
PublisherSyddansk Universitetsforlag
Edition1.
Number of pages170
ISBN (Print)978-87-408-3267-9
Publication statusPublished - 2020

Cite this