Kortlægning af mængder og behandlingsmuligheder for vindmøllevinger: Initiativ 115

I dag nyttiggøres op til 85-90 procent af materialerne i vindmøller. Udfordringen er møllevingerne og møllehuse, som består af hovedkomponenterne glasfiber og hærdeplast, der er smeltet sammen til et let og stærkt kompositmateriale, og som derforer vanskeligt at genanvende. Danmark kommer over de næste 25-30 år til at stå med mindst 121.000 ton kompositaffald fra udtjente vindmøllervinger og møllehuse. Prognosen er beregnet ud fra levetidsscenarier for henholdsvis landvindmøller af 25 år og 30 år, og 25 år for en levetid for havvindmøller, som er tilsluttet elnettet i 2022. Der er i prognosen ikke medtaget produktions- og serviceaffald. Tager man de fremtidige havvindmølleparker, som er i pipeline, vil det betyde en firedobling af potentielle ikkegenanvendelige kompositaffaldsmængder på mindst 500.000 ton fra vindmøllevinger om 35-40 år i Danmark.

Hidtil har det været en bortskaffelsesløsning at sende udtjente vindmøllevinger til deponeringsanlæg i Danmark. På baggrund af nabotjek og dialog med branchen konkluderer rapportens forfatter, at et forbud mod deponering af affaldstypen har haft en fremmende effekt på affaldshåndteringen af vindmøllevinger i. f.eks. Tyskland.

Der findes allerede en del forskellige genanvendelsesteknologier. De markedsmodne teknologier er de simpleste, hvor kompositaffaldet knuses mekanisk og bruges som fyldstoffer f.eks. i byggematerialer, eller kan medforbrændes i cementproduktion. Nye genanvendelsesprocesser, som kan adskille glasfibre fra epoxy-resin, er på vej - og vindmøllevinger designet til genanvendelse er fremtiden om 30 år.