Abstract
Verden over er der enighed om, at tobaksforbruget til stadighed er et sundhedsproblem, der skal bekæmpes.
På EU-plan er der enighed om at tobaksrygningens sundhedsskadelige virkning bør bekæmpes gennem lovgivningsmæssige tiltag. Spørgsmålet er imidlertid, hvilke lovgivningsmæssige tiltag der skal til for at nedbringe forbruget.
I de 150 år siden den første cigaret blev introduceret på markedet i London i 1861, har tobak og tobaksprodukter været genstand for omfattende lovbestemmelser og beskatning. Indførelsen af punktafgifter var en milepæl på dette område. Hovedformålet med de første punktafgifter på tobak var af rent skattemæssig karakter. Dette er ændret, således at afgifterne i dag også er et redskab på sundheds- og socialområdet.
Denne situation åbner for mindst to spørgsmål. For det første, hvad er de mest hensigtsmæssige former for beskatning, især i forbindelse med det europæiske indre marked? For det andet, er spørgsmålet, om de sundhedsmæssige mål kan realiseres gennem skattepolitiske tiltag, eller om EU burde åbne op for priskontrol på området.
Med henblik på at etablere den mest hensigtsmæssige beskatning inden for rammerne af det indre marked, har Europa været igennem en mere end 30 år lang proces i forsøget på at harmonisere tobaksafgifterne. Målet med denne proces var at harmonisere strukturen i afgifterne og afgiftssatser. Men på grund af de nationale traditioner og langvarige historiske forskelle i de nationale skattesystemer, har Europa undladt at indføre en total harmonisering på dette område. Men EU har taget skridt i retning af en harmonisering af både afgiftsstruktur og satser.
I artiklen analyseres det, med afsæt i de irske, franske og østrigske regler for fastsættelse af detailpriser på tobaksvarer, hvilke muligheder der er, inden for EU-rettens rammer, til at indføre foranstaltninger, der har til formål at reducere forbruget af tobak, uden at der opstår problemer i forhold til strukturdirektivet. Der vil i artiklen være særlig fokus på minimumspriser contra afgifter, som muligt virkemiddel i kampen for at reducere forbruget.

Translated title of the contribution | EU reglerne om harmonisering af punktafgifter på tobaksvarer - en hindring for sundhedsfremmende initiativer? |
---|---|
Original language | English |
Journal | Intertax |
Volume | 41 |
Issue number | 3 |
Pages (from-to) | 146-152 |
Number of pages | 7 |
ISSN | 0165-2826 |
Publication status | Published - Mar 2013 |