Indsattes organisering af selvforplejning: spisestuen som showroom

Det danske fængselsvæsen var igennem en omfattende reform i slutningen af 1960’erne og starten af 1970’erne. I forlængelse af reformtankerne blev ordningen med selvforplejning og selvforvaltning indført som forsøg i et lukket fængsel i 1976. Ordningen er siden hen udvidet til at omfatte alle fængsler bortset fra arresthusene og indsatte i fængslernes isolationsafdelinger samt nogle særafdelinger. Selvforplejning betyder, at de indsatte gennemfører indkøb af dagligdagsvarer og sørger for egen kostforplejning. De modtager i den forbindelse et kostbeløb til brug for indkøb af dagligvarer. Hensigten med ordningen begrundes med et aktiverende og ansvarliggørende formål.

Det fremgår af en nyere empirisk baseret undersøgelse, at langt hovedparten af de indsatte er mentalt optaget af indkøb og tilberedning af mad en stor del af tiden. Det fremgår ligeledes, at en stor del af de indsatte organiserer sig i madgrupper. Dette dels af økonomiske og praktiske hensyn, men madgrupperne fungerer også som mulighedsrum til fremvisning af forskellige former for kapital, positionering og magt. Madgrupperne har derfor både økonomiske og sociale formål og har betydning for indsattes strategier i forbindelse med håndtering af fængselshverdagen.