Implementering af en patientinddragende indlæggelsessamtale

Charlotte Nielsen, Line Louise Rasmussen

Research output: Contribution to conference without publisher/journalConference abstract for conferenceCommunication

Abstract

Implementering af en patientinddragende indlæggelsessamtale
Nielsen C, Rasmussen LL, Berg MP og Bæk B. Odense Universitets Hospital. Nefrologisk afd. Y

Baggrund
I 2012 viste Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, at patienterne ikke var tilfredse med indlæggelsen. Dette blev underbygget af en journalaudit på 20 indlagte patienter, der viste sparsom dokumentation af indlæggelsessamtalerne. Et pilotprojekt i 2013 viste, at indlæggelsessamtaler med udgangspunkt i teori om Den Motiverende Samtale udført af sygeplejersker i afdelingen, kunne øge patienttilfredsheden. På baggrund af pilotprojektet begyndte implementeringn af en patientinddragende indlæggelsessamtale inspireret af Den Motiverende Samtale.

Formål
At øge patienternes tilfredshed og oplevelse af indlæggelsen
At udvikle sygeplejerskernes kompetencer i forhold til indlæggelsessamtalen

Metode
Inspireret af Mooney og Brinkerhoff’s teori om kompetenceudvikling blev implementeringen tilrettelagt som et forløb frem for en enkeltstående begivenhed.

Resultat/Implementeringen
Implementeringsforløbet blev planlagt i tre faser:

1) Forberedelsesfasen
Rammer blev skabt via fokus på indlæggelsessamtalen gennem introduktion, undervisning og information både mundtligt og visuelt

2) Implementeringsfasen
Projektsygeplejerskerne afholdte supervision, feedback samt refleksion med udvalgte nøglepersoner, der gennemførte indlæggelsessamtalerne

3) Opfølgning og fastholdelse
Der skete en kulturændring i sengeafsnittet, hvor en journalaudit af 20 indlagte patienter i 2014 viste, at indlæggelsessamtalerne var dokumenteret detaljeret og nuanceret. Nye nøglepersoner blev udvalgt med henblik på fastholdelse af den positive udvikling

Konklusion/Implikationer for praksis
Projektet har medført en ny organisering i sengeafsnittet, hvor en sygeplejerske er dedikeret til at modtage patienter og afholde indlæggelsessamtaler i dagtiden. Desuden er der indrettet et samtalerum, hvor alt udstyr, der anvendes i forbindelse med modtagelse af patienter er tilgængeligt, således at afbrydelser i samtalen kan undgås.
Original languageDanish
Publication date13. Mar 2015
Number of pages1
Publication statusPublished - 13. Mar 2015
EventNordiatrans 42nd Congress: Interpersonal Meeting - Scandic Copenhagen, København, Denmark
Duration: 13. Mar 201514. Mar 2015

Conference

ConferenceNordiatrans 42nd Congress
LocationScandic Copenhagen
Country/TerritoryDenmark
CityKøbenhavn
Period13/03/201514/03/2015

Cite this