Ikke-jurister i et retligt højspændingsfelt – når sagsbehandlere og borgere samproducerer sagsbehandling

Stine Nielsen

doi:10.21996/9c7y-gr54

Ikke-jurister i et retligt højspændingsfelt – når sagsbehandlere og borgere samproducerer sagsbehandling

Stine Nielsen^*

^*Corresponding author for this work

Department of Law

Research output: Thesis › Ph.D. thesis

961 Downloads (Pure)

Abstract

This PhD thesis carries out a socio-legal analysis of how citizens and caseworkers in the public
administration co-produce the casework. Citizens and caseworkers interact in a legally complex
context where legal regulation and perceptions of law influence the co-production of the casework.
Existing research points out that three forms of complexities characterise especially casework within
the field of social law: problem complexity, complexity of social law and organisational complexity.
Moreover, research indicates that the casework’s process is influenced by the interactions between
citizens and caseworkers, their individual perceptions and actions as well as the context of the
casework. The PhD thesis contributes to the existing field of research through the analysis and
synthetisation of these different factors.

In the PhD thesis, the problem complexity and the interactions between citizens and caseworkers are
analysed with a starting point in Sheila Jasanoff’s theory on co-production. The complexity of social
law and the citizens’ and caseworkers’ perception of law and their action in the co-production are
analysed with a starting point in legal consciousness as a theoretical concept, inspired by Patricia
Ewick & Susan S. Silbey, Kathryne M. Young and Marc Hertogh. The organisational complexity of
the casework is analysed with a starting point in Niklas Luhmann’s systems theory, especially his
organisational systems theory. Moreover, the theory is applied with the purpose of analysing how
citizens’ and caseworkers’ role in the casework conditions their understandings – their observations
– of the casework’s context and the options for help.

To concretise the PhD thesis’ investigation, the employment casework of long-term unemployed
recipients of cash assistance is applied as a case study. The data collection has taken place in three
municipal jobcentres as the jobcentres administrate the employment casework. 15 so-called citizen
cases are analysed, five from each of the three municipalities. Each citizen case consists of the records
related to the citizen’s employment case, participant observations of the interactions between
caseworkers and citizens as well as individual, semi-structured interviews with both parties. The legal
regulation of the employment casework and the rules and principles within the fields of social law
and administrative law relating to this casework have been analysed before the data collection has
taken place. This enables an in-depth understanding of the legal complexity of social law which
characterises the casework in the field of social law.

Based on the results from the PhD thesis analyses, it is possible to conclude that caseworkers and
citizens co-produce the casework through their interactions which serve as platforms to exchange and
negotiate knowledge. Their individual constructions of legality, meaning what is perceived as lawful,
inform their actions in the co-production. Thus, a variety of actions takes place, conditioned by the
individual perceptions of what is lawful. Caseworkers’ and citizens’ role in the casework result in
different observations of the help which should and could be actualised in the casework, though the
purpose of the employment casework is unambiguous: That the citizens obtain employment.

Original language	Danish
Awarding Institution	University of Southern Denmark
Supervisors/Advisors	Hammerslev, Ole, Principal supervisor Christoffersen, Lisbet, Co-supervisor, External person
Date of defence	16. Jun 2020
Publisher	Syddansk Universitet. Juridisk Institut
DOIs	https://doi.org/10.21996/9c7y-gr54
Publication status	Published - 16. Jun 2020

Note re. dissertation

Defended 16th of june 2020

Documents & Links

10.21996/9c7y-gr54

AfhandlingFinal published version, 2.3 MB

Cite this

@misc{a6aa7129c4bc41d38249528c5e52352e,

title = "Ikke-jurister i et retligt h{\o}jsp{\ae}ndingsfelt – n{\aa}r sagsbehandlere og borgere samproducerer sagsbehandling",

abstract = "Denne afhandling foretager en retssociologisk analyse af, hvordan borgere og sagsbehandlere i den offentlige forvaltning samproducerer sagsbehandling. Borgere og sagsbehandlere interagerer i et retligt h{\o}jsp{\ae}ndingsfelt, hvor retlig regulering og opfattelsen af ret p{\aa}virker samproduktionen af sagsbehandlingen. Eksisterende forskning peger p{\aa}, at tre former for kompleksitet pr{\ae}ger is{\ae}r den socialretlige sagsbehandling: problemkompleksitet, socialretlig kompleksitet og organisatorisk kompleksitet. Forskning viser ydermere, at sagsbehandlingens forl{\o}b p{\aa}virkes af sagsbehandleres og borgeres interaktioner, deres individuelle opfattelser og handlinger samt sagsbehandlingens kontekst. Afhandlingen bidrager til den eksisterende forskning ved at analysere og syntetisere disse forskellige elementer. I afhandlingen analyseres problemkompleksiteten og sagsbehandleres og borgeres interaktioner med afs{\ae}t i Sheila Jasanoffs samproduktionsteori. Den socialretlige kompleksitet og sagsbehandleres og borgeres opfattelser af ret og deres handlinger i samproduktionen analyseres med afs{\ae}t i retlig bevidsthed som teoretisk begreb, inspireret af Patricia Ewick & Susan S. Silbey, Kathryne M. Young og Marc Hertogh. Sagsbehandlingens organisatoriske kompleksitet analyseres med afs{\ae}t i Niklas Luhmanns systemteori, s{\ae}rligt hans organisatoriske systemteori. Teorien anvendes ligeledes for at analysere, hvordan sagsbehandleres og borgeres roller i sagsbehandlingen betinger deres opfattelser – iagttagelser – af sagsbehandlingens kontekst og hj{\ae}lpemuligheder. For at konkretisere afhandlingens unders{\o}gelse er langtidsledige kontanthj{\ae}lpsmodtageres besk{\ae}ftigelsessagsbehandling valgt som praksiscase. Dataindsamling har fundet sted i tre kommunale jobcentre, da jobcentrene varetager besk{\ae}ftigelsessagsbehandlingen. 15 s{\aa}kaldte borgersager er analyseret, fem fra hver kommune. Hver borgersag best{\aa}r af dokumentanalyse af borgernes journaler, deltagerobservation af sagsbehandleres og borgeres interaktioner samt individuelle semistrukturerede interviews med begge parter. Den retlige regulering af besk{\ae}ftigelsessagsbehandlingen og de socialretlige og forvaltningsretlige regler og principper, der relaterer sig hertil, er blevet analyseret, inden dataindsamlingen har fundet sted. Derved opn{\aa}s en dybdeg{\aa}ende forst{\aa}else for det retlige h{\o}jsp{\ae}ndingsfelt, der karakteriserer den socialretlige sagsbehandling. P{\aa} baggrund af resultaterne fra afhandlingens analyser er det muligt at konkludere, at sagsbehandlere og borgere samproducerer sagsbehandlingen gennem deres interaktioner, der fungerer som platforme for udveksling og forhandling af viden. Deres individuelle konstruktion af legalitet – det vil sige, hvad de opfatter som retm{\ae}ssigt – informerer deres handlinger i samproduktionen. Der er derfor tale om forskelligartede handlinger, betinget af de individuelle opfattelser af, hvad der er retm{\ae}ssigt. Sagsbehandlernes og borgernes roller i sagsbehandlingen leder til, at de iagttager mulighederne for hj{\ae}lp forskelligt. Dette medf{\o}rer forskellige iagttagelser af, hvilken hj{\ae}lp der b{\o}r og kan aktualiseres i sagsbehandlingen, om end besk{\ae}ftigelsessagsbehandlingens form{\aa}l er entydigt: At borgerne skal i besk{\ae}ftigelse.",

author = "Stine Nielsen",

year = "2020",

month = jun,

day = "16",

doi = "10.21996/9c7y-gr54",

language = "Dansk",

publisher = "Syddansk Universitet. Juridisk Institut",

school = "SDU",

}

TY - GEN

T1 - Ikke-jurister i et retligt højspændingsfelt – når sagsbehandlere og borgere samproducerer sagsbehandling

AU - Nielsen, Stine

PY - 2020/6/16

Y1 - 2020/6/16

N2 - Denne afhandling foretager en retssociologisk analyse af, hvordan borgere og sagsbehandlere i den offentlige forvaltning samproducerer sagsbehandling. Borgere og sagsbehandlere interagerer i et retligt højspændingsfelt, hvor retlig regulering og opfattelsen af ret påvirker samproduktionen af sagsbehandlingen. Eksisterende forskning peger på, at tre former for kompleksitet præger især den socialretlige sagsbehandling: problemkompleksitet, socialretlig kompleksitet og organisatorisk kompleksitet. Forskning viser ydermere, at sagsbehandlingens forløb påvirkes af sagsbehandleres og borgeres interaktioner, deres individuelle opfattelser og handlinger samt sagsbehandlingens kontekst. Afhandlingen bidrager til den eksisterende forskning ved at analysere og syntetisere disse forskellige elementer. I afhandlingen analyseres problemkompleksiteten og sagsbehandleres og borgeres interaktioner med afsæt i Sheila Jasanoffs samproduktionsteori. Den socialretlige kompleksitet og sagsbehandleres og borgeres opfattelser af ret og deres handlinger i samproduktionen analyseres med afsæt i retlig bevidsthed som teoretisk begreb, inspireret af Patricia Ewick & Susan S. Silbey, Kathryne M. Young og Marc Hertogh. Sagsbehandlingens organisatoriske kompleksitet analyseres med afsæt i Niklas Luhmanns systemteori, særligt hans organisatoriske systemteori. Teorien anvendes ligeledes for at analysere, hvordan sagsbehandleres og borgeres roller i sagsbehandlingen betinger deres opfattelser – iagttagelser – af sagsbehandlingens kontekst og hjælpemuligheder. For at konkretisere afhandlingens undersøgelse er langtidsledige kontanthjælpsmodtageres beskæftigelsessagsbehandling valgt som praksiscase. Dataindsamling har fundet sted i tre kommunale jobcentre, da jobcentrene varetager beskæftigelsessagsbehandlingen. 15 såkaldte borgersager er analyseret, fem fra hver kommune. Hver borgersag består af dokumentanalyse af borgernes journaler, deltagerobservation af sagsbehandleres og borgeres interaktioner samt individuelle semistrukturerede interviews med begge parter. Den retlige regulering af beskæftigelsessagsbehandlingen og de socialretlige og forvaltningsretlige regler og principper, der relaterer sig hertil, er blevet analyseret, inden dataindsamlingen har fundet sted. Derved opnås en dybdegående forståelse for det retlige højspændingsfelt, der karakteriserer den socialretlige sagsbehandling. På baggrund af resultaterne fra afhandlingens analyser er det muligt at konkludere, at sagsbehandlere og borgere samproducerer sagsbehandlingen gennem deres interaktioner, der fungerer som platforme for udveksling og forhandling af viden. Deres individuelle konstruktion af legalitet – det vil sige, hvad de opfatter som retmæssigt – informerer deres handlinger i samproduktionen. Der er derfor tale om forskelligartede handlinger, betinget af de individuelle opfattelser af, hvad der er retmæssigt. Sagsbehandlernes og borgernes roller i sagsbehandlingen leder til, at de iagttager mulighederne for hjælp forskelligt. Dette medfører forskellige iagttagelser af, hvilken hjælp der bør og kan aktualiseres i sagsbehandlingen, om end beskæftigelsessagsbehandlingens formål er entydigt: At borgerne skal i beskæftigelse.

AB - Denne afhandling foretager en retssociologisk analyse af, hvordan borgere og sagsbehandlere i den offentlige forvaltning samproducerer sagsbehandling. Borgere og sagsbehandlere interagerer i et retligt højspændingsfelt, hvor retlig regulering og opfattelsen af ret påvirker samproduktionen af sagsbehandlingen. Eksisterende forskning peger på, at tre former for kompleksitet præger især den socialretlige sagsbehandling: problemkompleksitet, socialretlig kompleksitet og organisatorisk kompleksitet. Forskning viser ydermere, at sagsbehandlingens forløb påvirkes af sagsbehandleres og borgeres interaktioner, deres individuelle opfattelser og handlinger samt sagsbehandlingens kontekst. Afhandlingen bidrager til den eksisterende forskning ved at analysere og syntetisere disse forskellige elementer. I afhandlingen analyseres problemkompleksiteten og sagsbehandleres og borgeres interaktioner med afsæt i Sheila Jasanoffs samproduktionsteori. Den socialretlige kompleksitet og sagsbehandleres og borgeres opfattelser af ret og deres handlinger i samproduktionen analyseres med afsæt i retlig bevidsthed som teoretisk begreb, inspireret af Patricia Ewick & Susan S. Silbey, Kathryne M. Young og Marc Hertogh. Sagsbehandlingens organisatoriske kompleksitet analyseres med afsæt i Niklas Luhmanns systemteori, særligt hans organisatoriske systemteori. Teorien anvendes ligeledes for at analysere, hvordan sagsbehandleres og borgeres roller i sagsbehandlingen betinger deres opfattelser – iagttagelser – af sagsbehandlingens kontekst og hjælpemuligheder. For at konkretisere afhandlingens undersøgelse er langtidsledige kontanthjælpsmodtageres beskæftigelsessagsbehandling valgt som praksiscase. Dataindsamling har fundet sted i tre kommunale jobcentre, da jobcentrene varetager beskæftigelsessagsbehandlingen. 15 såkaldte borgersager er analyseret, fem fra hver kommune. Hver borgersag består af dokumentanalyse af borgernes journaler, deltagerobservation af sagsbehandleres og borgeres interaktioner samt individuelle semistrukturerede interviews med begge parter. Den retlige regulering af beskæftigelsessagsbehandlingen og de socialretlige og forvaltningsretlige regler og principper, der relaterer sig hertil, er blevet analyseret, inden dataindsamlingen har fundet sted. Derved opnås en dybdegående forståelse for det retlige højspændingsfelt, der karakteriserer den socialretlige sagsbehandling. På baggrund af resultaterne fra afhandlingens analyser er det muligt at konkludere, at sagsbehandlere og borgere samproducerer sagsbehandlingen gennem deres interaktioner, der fungerer som platforme for udveksling og forhandling af viden. Deres individuelle konstruktion af legalitet – det vil sige, hvad de opfatter som retmæssigt – informerer deres handlinger i samproduktionen. Der er derfor tale om forskelligartede handlinger, betinget af de individuelle opfattelser af, hvad der er retmæssigt. Sagsbehandlernes og borgernes roller i sagsbehandlingen leder til, at de iagttager mulighederne for hjælp forskelligt. Dette medfører forskellige iagttagelser af, hvilken hjælp der bør og kan aktualiseres i sagsbehandlingen, om end beskæftigelsessagsbehandlingens formål er entydigt: At borgerne skal i beskæftigelse.

U2 - 10.21996/9c7y-gr54

DO - 10.21996/9c7y-gr54

M3 - Ph.d.-afhandling

PB - Syddansk Universitet. Juridisk Institut

ER -