Hvordan får man tilflyttere til Lemvig Kommune?

    Research output: Chapter in Book/Report/Conference proceedingBook chapterCommunication

    Abstract

    Lemvig Kommune er blevet kategoriseret som en af 16 yderkommuner i
    Danmark. Dette ”Bakker og Bølgers Land” har en skøn og unik natur, billige
    huse, mange stærke lokalsamfund og en smuk og driftig handelsby, Lemvig.
    Alligevel lider kommunen af en vedvarende befolkningstilbagegang, der især
    skyldes en stor fraflytning af unge. Et bosætningsprojekt, der har til hensigt at
    fremme vilkårene for tilflytterne kan endnu ikke aflæses i befolkningsstatistikken. Samme udvikling kan vi se i andre tyndt befolkede kommuner som
    Tønder, Lolland og Morsø. Er det mon muligt at vende befolkningsudviklingen
    i Lemvig og tilsvarende kommuner og i så fald hvordan?

    For at belyse problematikken har jeg i denne rapport forsøgt at kombinere to
    delundersøgelser fra Lemvig Kommune. Den første er en spørgeskemaundersøgelse gennemført maj 2011 med deltagelse af 120 tilflyttere og 120 fraflyttere. Den anden består af telefoninterviews gennemført november 2012 med 10 tilflyttere og 25 unge fraflyttere, heraf de fleste studerende i storbyerne, primært Århus. Formålet var at tilvejebringe viden om, hvad der får folk til at flytte til og fra en landdistriktspræget kommune som Lemvig Kommune. Hovedspørgsmålet blev formuleret således: Hvad får folk til at flytte til Lemvig Kommune, og hvad får dem til at flytte væk?
    Original languageDanish
    Title of host publicationHvidbog om tilflytterprojektet i Lemvig Kommune
    Number of pages2
    Place of PublicationLemvig Kommune
    Publication date2012
    Pages12-13
    Publication statusPublished - 2012

    Cite this