Hvad kan SMV’er lære af Covid-19? En repræsentativ undersøgelse af yngre danske SMV’er

Research output: Book/reportReportResearch

435 Downloads (Pure)

Abstract

Forskningsrapporten stiller skarpt på danske SMV’ers parathed og strategier under Covid19-krisen.

Vi kender lige nu langt fra konsekvenserne af Covid-19 pandemien. Kun fremtiden vil fortælle os, hvordan denne krise vil forme danske erhvervsstrukturer og SMV’er. Med denne rapport har vi forsøgt at skabe anvendelsesori-enteret viden om SMV’ers kriseparathed og krisestrategier, som vi håber kan omformes til strategisk og refleksiv læring for såvel SMV’er og politikere. Undersøgelsen viser:

o 38 % af SMV’erne er kriseramte, 30 % er kriseimmune, og 32 % er kriseudnyttere, målt på udvikling i omsætning fra nedlukning til 1. september.

o SMV’er rammes ikke tilfældigt af Covid-19 pandemien. Krisen intensiverede den allerede igangværende situation i virksomhederne - svage SMV’er blev svagere og stærke SMV’er stærkere.

o Der er sammenhæng mellem SMV’ers’ kriseparathed, og hvordan SMV’er påvirkes af kri-sen. Kriseramte virksomheder havde før krisen indtog i 2019 i gennemsnit 59 % lavere afkastningsgrad (evne til at tjene penge på den investerede kapital), i gennemsnit 53 % lavere likviditetsgrad (evne til at betale), og i gennemsnit 25 % lavere soliditetsgrad (evnen til at modstå tab) i sammenligning med de kri-seudnyttende virksomheder, der oplever øget omsætning. Disse resultater står ved magt, selv når der kontrolleres for brancheforskelle.

o I overensstemmelse med tidligere forskning fra andre kriser er vedligeholdelses- og innovations-strategier mest effektive generelt (dvs. på tværs af kriseramte, -immune og -udnyttende virksomhe-der) i forhold til forventning om positiv udvikling i 2021. En reduktionsstrategi centreret om nedju-stering og strategisk tilpasning er derimod associeret med lavere forventninger.

o Mulighederne for at handle strategisk i krisen afhænger af, hvordan virksomheden er påvirket. Krisepa-rathed er en afgørende forudsætning for at gennemføre de strategiske valg, der synes at væ-re mest effektive. Høj afkastningsgrad, likviditetsgrad og soliditetsgrad inden krisen er medbestemmende for, hvordan SMV’er rammes, og dermed deres mulighedsrum i forhold til valg af krisestrategi.

o I særdeleshed er vedligeholdelsesstrategien specielt afhængig af kriseparathed i form af god likvidi-tetsgrad, mens noget tyder lidt paradoksalt på, at tidligere høj afkastningsgrad gør mindre virksomhed tilbøjelige til at stå fast.

o Anvendelse af innovationsstrategien kræver kriseparathed i den forstand, at SMV’er ikke er for forma-liseret og altså agile til at agere i de nye omgivelser. En entreprenøriel orientering i kulturen er også med til at muliggøre en innovationsstrategi.
Original languageDanish
PublisherSyddansk Universitet
Number of pages34
ISBN (Electronic)978-87-94006-24-8
Publication statusPublished - 18. Jan 2021

Cite this