Gruppe-ekspertise i pædagoisk praksis

Ekspertise er et ideal, man kan fremhæve som relevant for både pædagogisk praksis og teori. Idéen om pædagogisk ekspertise tåler imidlertid et kritisk, afklarende blik: Dels kan man stille spørgsmålstegn ved, om idealet om ekspertise i det hele taget er praktisk frugtbart for en faglig profession som den pædagogiske; dels er ekspertise ofte knyttet til et individualistisk perspektiv, som man sagligt kan udfordre. Artiklen udreder begrebsligt disse to kritiske punkter med udgangspunkt i filosofisk vidensteori. Den argumenterer for, at idealet om ’pædagogisk ekspertise’ må forstås meget bredt, hvis det skal fastholdes som et forbillede for pædagogisk teori og praksis. Derudover skitseres idéen om pædagogisk gruppe-ekspertise som et muligt frugtbart forbillede for pædagogikken. Ved at anvende en (af forfatteren udarbejdet) teori om etiske færdigheder på idéen om gruppe-ekspertise eksemplificeres det, hvordan et fokus på gruppeekspertise snarere end individers ekspertise både løser nogle basale problemer med perfektionistiske konnotationer til ekspertisebegrebet og har større realistisk potentiale til at fremme relevant ekspertise i pædagogisk arbejde.