Abstract
Gadeidræt har i løbet af de seneste 10 år oplevet stigende opmærksomhed og idrætspolitisk prioritering i kommunerne. De fleste kommuner har etableret en eller flere faciliteter til gadeidræt som fx skateboarding, parkour eller streetbasket. Selvom der forskes i udvikling og drift af idrætsfaciliteter, har gadeidrætsfaciliteter fået meget begrænset opmærksomhed. Det er imidlertid afgørende, at få mere viden om, hvilke behov og ønsker de forskellige aktiviteter og målgrupper har til gadeidrætsfaciliteter, og hvilken betydning faciliteterne har for gadeidrætternes udvikling. Faciliteter udgør en essentiel støtte for gadeidræt, men vi skal og må anerkende, at det samtidig er en magtfuld form for institutionalisering. Etableringen af faciliteter har afgørende betydning for, hvordan aktiviteterne udvikler sig i fremtiden. Hvis vi ønsker at bevare, støtte og sikre mangfoldigheden inden for gadeidræt i fremtiden, kræver det omhyggelige overvejelser, der er baseret på solid viden.
I kapitlet ’Gadeidrættens diversitet og faciliteter’ i antologien ’Idrættens og civilsamfundets knaster’ præsenterer lektor og forsker inden for gadeidræt ved Center for forskning i Idræts, Sundhed og Civilsamfund (CISC), Signe Højbjerre Larsen, en model, der formidler de væsentlige forskelle, der er mellem forskellige former for gadeidræt. Modellen viser, at nogle gadeidrætter har den samme idrætslige logik, som vi finder blandt etablerede sportsgrene. Derfor bør faciliteter til disse designes og etableres med den samme omhyggelighed, hvad angår de fysiske dimensioner, som vi ser ved traditionelle faciliteter. Men modellen påpeger også, at andre former for gadeidræt bygger på en fundamental anderledes idrætslig logik, hvilket kræver en genovervejelse af vores forståelse af, hvad en idrætsfacilitet er. Indsigt i disse centrale forskelle udgør en grundlæggende forudsætning for en kvalificeret udvikling af gadeidrætsfaciliteter, der bedst muligt understøtter gadeidrætsaktiviteterne.

Original language | Danish |
---|---|
Title of host publication | Idrættens og civilsamfundets knaster : Kritiske samfundsvidenskabelige analyser |
Editors | Evald Bundgaard Iversen, Bjarne Ibsen, Jørn Hansen |
Place of Publication | Odense |
Publisher | Syddansk Universitetsforlag |
Publication date | 26. Jan 2024 |
Pages | 291-312 |
Chapter | 11 |
ISBN (Electronic) | 978-87-408-3548-9 |
Publication status | Published - 26. Jan 2024 |
Related Press/Media
-
Ny viden: Gadeidrætten har ofte bedre gavn af integration i byrummet end afgrænsede faciliteter
10/01/2024
1 Media contribution
Press/Media: Press / Media