Funktionær eller ej? Funktionæransættelsens omfang og betydning i den danske aftalemodel

Research output: Working paperCommissioned

1637 Downloads (Pure)

Abstract

I Danmark er der reelt set tale om, at man via funktionærloven har skabt to niveauer for lovmæssig beskyttelse: Funktionær eller ej. Lovfunktionærerne udgør i dag godt halvdelen af samtlige lønmodtagere. Via aftalemodellen har arbejdsmarkedets parter imidlertid været i stand til at flytte ganske store grupper fra gruppen af ikke-funktionærer til gruppen af funktionærer, nemlig som aftalefunktionærer. Det drejer sig om godt hver ottende af samtlige lønmodtagere, som har opnået funktionærbeskyttelse qua en kollektiv aftale, og dette er et ganske betydeligt tal.

Funktionæransættelse er altså langt den dominerende ansættelsesform herhjemme i dag, eftersom denne ansættelsesform omfatter samlet set seks ud af ti lønmodtagere på det danske arbejdsmarked.

Overenskomstansættelse uden funktionærstatus omfatter derimod kun en tredjedel af samtlige ansatte, og rent individuelle ansættelser uden funktionærstatus omfatter kun 4% af samtlige. Disse sidstnævnte 4% omfatter paradoksalt nok det, man kan kalde yderpolerne på arbejdsmarkedet, både en lille gruppe af de meget privilegerede og en noget større gruppe af de meget lidt privilegerede.

Man kan også udtrykke dette på denne måde: Mange har en forestilling om, at den danske arbejdsmarkedsmodel og det fleksible danske arbejdsmarked bl.a. indbefatter en næsten total aftalefrihed i ansættelsesspørgsmål lovmæssigt set. Denne forestilling er trods alt ikke så lidt af en myte. Der er en reel fælles beskyttelse for flertallet af lønmodtagere, og denne beskyttelse udspringer i høj grad af lovgivningen, primært funktionærloven, men også af andre love og af de kollektive overenskomsters udvidelse af funktionærlovens dækningsområde.

Original languageDanish
Place of PublicationKøbenhavn
Number of pages34
Publication statusPublished - 2009

Cite this