Forandring gennem styring og markedstænkning

Research output: Book/reportMonographResearch

Abstract

I takt med moderniseringen af den offentlige sektor er mange offentlige institutioner begyndt at anvende nogle af de managementkoncepter, vi kender fra den private sektor. Det gælder for eksempel benchmarking- og leanværktøjer. Men hvordan virker disse koncepter egentlig i en offentlig kontekst? Hvordan påvirker de samarbejdet mellem ledelse og ansatte? Og hvilken indflydelse har redskaberne på ressourceanvendelse og målsætninger? Opfattes værktøjerne på samme måde blandt lederne som i det daglige arbejde hos frontpersonalet?

For at komme tættere på konsekvenserne af implementeringen af managementkoncepterne og afveje fordele og ulemper sætter bogen fokus på tre meget forskellige offentlige sektorer; nemlig kirke-, sundheds- og skattesektoren.

Skattesektoren har altid været præget af stor politisk opmærksomhed og har ikke været fremmed over for tanken om at benytte moderne managementværktøjer. Heroverfor står kirkesektoren, som er den af de tre, som har haft sværest ved at acceptere, at konkrete værktøjer som benchmarking og lean kommer til at styre, hvordan arbejdsopgaverne skal løses i fremtiden. På sygehusene har man været udsat for en lind strøm af værktøjer til at slanke og effektivisere sektoren, men det har været vanskeligt at implementere managementkoncepterne på grund af fagprofessionernes høje grad af autonomi.

Med teori og praksis samt jordnære erfaringer fra offentlige ledere og ansatte tegner bogens forfattere et skarpt billede af managementkoncepternes indtog i den offentlige sektor i Danmark.

Original languageDanish
Place of PublicationBørsens Forlag
PublisherBørsens Forlag
Edition1
Number of pages199
ISBN (Print)978-87-7664-239-6
Publication statusPublished - 2007

Cite this