For samfundets og børnenes vel: Vaccinationspolitiske drøftelser på Rigsdagen og i Folketinget 1930-1986

Den artikel analyserer folketings- og rigsdagsforhandlinger om indførslen af nye vaccinationslove i løbet af det 20. århundrede – mere specifikt fra 1930, hvor århundredets første vaccinationsdebat foregik i Rigsdagen til og med 1986, hvor den sidste debat fandt sted. Med Rigsdagstidende og Folketingstidende som kildemateriale analyserer artiklen, hvordan den lovgivende forsamling har problematiseret og argumenteret for indførslen af nye vacciner i det, der over tid udviklede sig til børnevaccinationsprogrammet. Artiklen analyserer fem debatter: Debatten om ophævelse af tvungne koppevaccinationer 1930-31, indførslen af difterivaccination 1943, indførslen af poliovaccination 1955, indførslen af en rammelov for vaccinationsområdet 1976 samt to debatter om MFR-vaccination 1985-86. Artiklen viser, at vaccinationspolitik i Danmark har været præget af konsensusbeslutninger, og at forældres valgfrihed tidligt blev et grundlæggende princip, dog nuanceret af en idé om moralsk forpligtelse overfor fællesskabet. Mod slutningen af perioden skete imidlertid et skift, som gjorde MFR sværere at indføre: De tidligere vaccinationer blev indført som respons på alvorlige epidemier, men MFR-vaccinen blev i højere grad italesat som en samfundsøkonomisk fornuftig beslutning. Artiklen konkluderer, at evidensgrundlaget for at indføre nye vacciner nok var vigtigt, men ikke afgørende. Problematiseringens form – oplevelsen af alvorlighed – var tilsvarende vigtig