Abstract
Introduktion: Vaccinationer har vist sig at være et effektivt middel i forebyggelsen af infektionssygdomme, og introduktionen af vaccinationsprogrammer verden over har været en stor succes for folkesundheden. Ikke desto mindre udfordres de vestlige landes vaccinationsprogrammer af manglende tilslutning til vacciner på grund af forældres bekymringer for bivirkninger. Børnelæger og praktiserende læger er bekymrede for, om forældrenes fravalg af vacciner er baseret på et ikke-evident grundlag og efterlyser metoder til at informere forældrene bedre om vacciner.
Formål:
1. At identificere hvilke overvejelser, der er i spil, når forældre skal tage stilling til, om deres barn skal have en Calmette vaccine.
2. At afdække determinanter for beslutningen om henholdsvis at lade sit barn Calmette vaccinere og at undlade at lade det vaccinere.
3. At undersøge, om den information forældrene får, når de skal tage beslutning om, om deres barn skal Calmette-vaccineres ved fødslen, er tilstrækkelig og relevant set fra forældrenes synspunkt, samt at få en uddybning af mødrenes perspektiv med henblik på i fremtiden at kunne give en forbedret rådgivning.
Design:
Overordnet ramme: Dette ph.d.-studie er en del af Calmette-studiet, som er et større randomiseret klinisk studium med det overordnede formål at teste en hypotese om, at Calmette vaccination ved fødslen har en positiv ikke-specifik virkning på sygeligheden i den tidlige barndom i Danmark. Multicenterstudiet har inkluderet fødende på tre hospitaler; Kolding Sygehus, Rigshospitalet og Hvidovre Hospital, fra oktober 2012 til november 2013. I alt 4184 familier blev randomiseret i Calmette-studiet.
Ad formål 1: Før Calmette-studiets begyndelse blev fem fokusgrupper gennemført med formålet at undersøge forældres overvejelser, når de skal tage stilling til, om deres barn skal have en Calmette vaccine ved fødslen.
Ad formål 2: Ved inklusionen til Calmette-studiet blev alle forældre tilbudt en telefonkonsultation med en sundhedsprofessionel fra studiet med henblik på at tage en beslutning om deltagelse i Calmette-studiet. Både deltagere og ikke-deltagere i Kolding blev efterfølgende telefon-interviewet med en dansk valideret udgave af "The Decisional Conflict Scale" med det formål at undersøge, hvor trygge de var ved beslutningen og om socio-demografiske faktorer havde betydning for deres oplevelse af tvivl.
Ad formål 3: Spørgsmål om forældres informationsbehov og hvor de havde søgt informationer blev gennemført i et telefoninterview, når de vaccinerede børn i Calmette-studiet blev ca. tre måneder gamle. Herefter blev forældre i Kolding indbudt til fokusgruppe-diskussioner af deres informationsbehov. Tre af de fem fokusgrupper blev gennemført med mødre opdelt efter uddannelseslængde, således at mødre uden videregående uddannelse blev samlet i een gruppe, mødre med kort og mellemlang videregående uddannelse blev samlet i en anden gruppe, og mødre med kandidatuddannelse eller længere blev samlet i en tredje gruppe. Formålet med denne opdeling var at lade forskellige perspektiver på informationsbehov komme til orde.
Metode:
Metoderne brugt i denne afhandling er et miks af kvalitative og kvantitative metoder, idet formål 1 primært undersøges ved hjælp af fokusgrupper og efterfølgende analyse med en fænomenologisk tilgang. Formål 2 undersøges primært med en kvantitativ metode, idet der anvendes statistiske tests af socio-demografiske faktorers betydning for The Decisional Conflict Score, ligesom selve scoren opgøres statistisk. Formål 3 er undersøgt i et miks af statistiske opgørelser af svarene fra telefon-interview kombineret med uddybende perspektiver fra fokusgruppediskussionerne.
Resultater:
Forældre anvender lægmandsepidemiologi i et forsøg på at foretage en individuel risikovurdering for deres barn, når de skal opveje fordele og ulemper ved en vaccine. Holdninger og overbevisninger om årsager til sygdom og bivirkninger i forældrenes familie og netværk har betydning for deres beslutning.
En evaluering af forældrenes oplevelse af tvivl, umiddelbart efter deres beslutning om at deltage i Calmette-studiet eller ikke, viste, at hovedparten af forældrene var trygge ved deres beslutning.
Tre måneder efter barnets vaccination vurderede 95 % af forældrene, at de følte sig velinformerede, da de skulle tage beslutningen. Af de 4 %, der gav udtryk for manglende informationer, var der signifikant flere lavt-uddannede mødre.
I fokusgrupperne beskrev mødrene, at den individuelt tilpassede vejledning var vigtig. Det skriftlige informationsmateriale kunne fordøjes over tid og blev brugt som en basis for vejledning og beslutning. Vi fandt, at telefonkonsultationen kompenserede for lav health literacy og hjalp til at få overblik over fordele og ulemper. Empati, ærlighed og ikke-dømmende attitude blev beskrevet som vigtige kvaliteter ved sundhedsprofessionelle i telefonkonsultationerne.
Grundig beskrivelse af bivirkninger gav tryghed og forebyggede angst for diffuse bivirkninger.
Formål:
1. At identificere hvilke overvejelser, der er i spil, når forældre skal tage stilling til, om deres barn skal have en Calmette vaccine.
2. At afdække determinanter for beslutningen om henholdsvis at lade sit barn Calmette vaccinere og at undlade at lade det vaccinere.
3. At undersøge, om den information forældrene får, når de skal tage beslutning om, om deres barn skal Calmette-vaccineres ved fødslen, er tilstrækkelig og relevant set fra forældrenes synspunkt, samt at få en uddybning af mødrenes perspektiv med henblik på i fremtiden at kunne give en forbedret rådgivning.
Design:
Overordnet ramme: Dette ph.d.-studie er en del af Calmette-studiet, som er et større randomiseret klinisk studium med det overordnede formål at teste en hypotese om, at Calmette vaccination ved fødslen har en positiv ikke-specifik virkning på sygeligheden i den tidlige barndom i Danmark. Multicenterstudiet har inkluderet fødende på tre hospitaler; Kolding Sygehus, Rigshospitalet og Hvidovre Hospital, fra oktober 2012 til november 2013. I alt 4184 familier blev randomiseret i Calmette-studiet.
Ad formål 1: Før Calmette-studiets begyndelse blev fem fokusgrupper gennemført med formålet at undersøge forældres overvejelser, når de skal tage stilling til, om deres barn skal have en Calmette vaccine ved fødslen.
Ad formål 2: Ved inklusionen til Calmette-studiet blev alle forældre tilbudt en telefonkonsultation med en sundhedsprofessionel fra studiet med henblik på at tage en beslutning om deltagelse i Calmette-studiet. Både deltagere og ikke-deltagere i Kolding blev efterfølgende telefon-interviewet med en dansk valideret udgave af "The Decisional Conflict Scale" med det formål at undersøge, hvor trygge de var ved beslutningen og om socio-demografiske faktorer havde betydning for deres oplevelse af tvivl.
Ad formål 3: Spørgsmål om forældres informationsbehov og hvor de havde søgt informationer blev gennemført i et telefoninterview, når de vaccinerede børn i Calmette-studiet blev ca. tre måneder gamle. Herefter blev forældre i Kolding indbudt til fokusgruppe-diskussioner af deres informationsbehov. Tre af de fem fokusgrupper blev gennemført med mødre opdelt efter uddannelseslængde, således at mødre uden videregående uddannelse blev samlet i een gruppe, mødre med kort og mellemlang videregående uddannelse blev samlet i en anden gruppe, og mødre med kandidatuddannelse eller længere blev samlet i en tredje gruppe. Formålet med denne opdeling var at lade forskellige perspektiver på informationsbehov komme til orde.
Metode:
Metoderne brugt i denne afhandling er et miks af kvalitative og kvantitative metoder, idet formål 1 primært undersøges ved hjælp af fokusgrupper og efterfølgende analyse med en fænomenologisk tilgang. Formål 2 undersøges primært med en kvantitativ metode, idet der anvendes statistiske tests af socio-demografiske faktorers betydning for The Decisional Conflict Score, ligesom selve scoren opgøres statistisk. Formål 3 er undersøgt i et miks af statistiske opgørelser af svarene fra telefon-interview kombineret med uddybende perspektiver fra fokusgruppediskussionerne.
Resultater:
Forældre anvender lægmandsepidemiologi i et forsøg på at foretage en individuel risikovurdering for deres barn, når de skal opveje fordele og ulemper ved en vaccine. Holdninger og overbevisninger om årsager til sygdom og bivirkninger i forældrenes familie og netværk har betydning for deres beslutning.
En evaluering af forældrenes oplevelse af tvivl, umiddelbart efter deres beslutning om at deltage i Calmette-studiet eller ikke, viste, at hovedparten af forældrene var trygge ved deres beslutning.
Tre måneder efter barnets vaccination vurderede 95 % af forældrene, at de følte sig velinformerede, da de skulle tage beslutningen. Af de 4 %, der gav udtryk for manglende informationer, var der signifikant flere lavt-uddannede mødre.
I fokusgrupperne beskrev mødrene, at den individuelt tilpassede vejledning var vigtig. Det skriftlige informationsmateriale kunne fordøjes over tid og blev brugt som en basis for vejledning og beslutning. Vi fandt, at telefonkonsultationen kompenserede for lav health literacy og hjalp til at få overblik over fordele og ulemper. Empati, ærlighed og ikke-dømmende attitude blev beskrevet som vigtige kvaliteter ved sundhedsprofessionelle i telefonkonsultationerne.
Grundig beskrivelse af bivirkninger gav tryghed og forebyggede angst for diffuse bivirkninger.
| Original language | Danish |
|---|---|
| Publisher | |
| Publication status | Published - 9. Feb 2017 |