Food-Dependent Exercise-Induced Anaphylaxis - Kasuistik med hydrolyseret valleprotein

Research output: Contribution to conference without publisher/journalPosterResearchpeer-review

Abstract

Formål / Introduktion:
Patienter med Food-Dependent Exercise-Induced Anaphylaxis (FDEIA) eller løbershock kan udvikle livstruende allergiske reaktioner (anafylaksi), når de kombinere fysisk anstrengelse med samtidig indtagelse af et normalt tolereret fødeemne - oftest hvede. Hydrolysering af proteiner bruges i industrien til at ændre de fødevarekemiske egenskaber, men dette kan også ændre allergeniciteten, hvilket er rapporteret både for hvede og soja hydrolysater. Protein bestanddelen i komælk udgøres overvejende af casein 80% samt 20% valle-proteiner (β-lactoglobulin, α-lactalbumin, lactoferin). Hydrolyseret mælkeprotein bruges i bl.a. modermælkssubstituering og som proteintilskud til styrketræning. På nuværende tidspunkt er hverken mælkeprodukter eller hydrolyserede proteiner fra mælk eller hvede blevet relateret til FDEIA. Vi ønsker derfor at præsentere en kasuistik, hvor hydrolyseret valleprotein for første gang relateres til FDEIA.


Case:
15-årig dreng fulgt i Allergicentret, OUH med astma bronchiale og atopisk dermatitis. Patienten har provokationsverificeret peanutallergi, senest provokeret i januar 2013 med tærskelværdi på 4,7 gram. Der foreligger negativ mælkeprovokation fra 2005. Der er genetisk disposition til atopi, mor er kendt med astma, allergisk rhinit samt atopisk dermatitis
Patienten ses subakut efter anafylaktisk reaktion. Patienten beretter at han var velbefindende efter aftensmaden kl. 18:30, hvor han indtog et måltid bestående af wokblanding, svinekød, chilisovs, krydderolie og sukkerærtespirer. Umiddelbart efter (kl. 18:45) indtager han BodyLab Whey proteindrik (hydrolyseret valleprotein med et proteinindhold svarende til 80 gram / 100 gram pulver). Der drikkes hvad der svarer til ca. 40 gram hydrolyseret valleprotein. Møder til håndboldtræning kl.19:15 og starter med 6 km udendørs løb, hvor patienten efter 3 km får ondt i maven og fornemmer kløe på lårene. Fuldender imidlertid løbetræningen og under efterfølgende udstrækning får patienten tiltagende ondt i maven og konstaterer universel urticaria. Der tilkommer dyspnø og hævelse i munden hvorefter patienten selv tager sin Epipen kl 19:40. Kort herefter ankommer patientens fader med ny Epipen som dog ikke anvendes.

Udredningsmæssigt findes der efterfølgende normal s-IgE for komælk, og s-tryptase, positiv SPT for komælk samt negative SPT for kogt mælk, rå/kogt yoghurt naturel, rå/kogt ost, kokosmælk, hvede, gluten, hydrolyseret hvedeprotein, vandkastanje, samt bønnespirer. HR-test er positiv for rå og kogt valle-proteinhydrolysat samt kogt og rå komælk, men følsomheden for valle-hydrolysat er 100 x større end for komælk. HR-test for Profylac og Nutramigen er begge negative. Der findes negativ IgE mod mælkeproteinerne ved både ISAC test og ImmunoCAP. Der er foretaget negativ anstrengelses provokation efter indtagelse af ½ liter komælk.

Konklusion:
Patienten er selektiv allergisk overfor hydrolyseret mælkeprotein (valleproteiner) i kombination med anstrengelse, da han samtidig ikke har s-IgE rettet nogle af kendte mælkeproteiner. Dette er ikke tidligere er beskrevet. På baggrund af den alvorlige anafylaktiske reaktion er der afstået for åben anstrengelsesprovokation med hydrolyseret valleprotein.
Original languageDanish
Publication date2013
Publication statusPublished - 2013

Cite this