En introduktion til ikke-finansielle regnskaber

Research output: Working paperResearch

Abstract

Målgruppen for dette arbejdspapir er revisorer, regnskabskonsulenter og andre professionelle rådgivere med såvel direkte som indirekte interesse for det ikke-finansielle område, og som ikke har beskæftiget sig med området før, men som ønsker en kort og klar, indførende beskrivelse af udviklingen på området og de tre forskellige ikke-finansielle regnskaber. Dertil kommer også forskere og undervisere som ønsker at sætte sig ind i det ikke-finansielle regnskabsområde. Papiret er specielt velegnet som introduktionsundervisningsmateriale til studerende indenfor feltet.

Formålet med dette arbejdspapir er dobbelt. For det første giver det en kort historisk rids over udviklingen af ikke-finansielle regnskaber fra sidst i 1960-erne til nu. Papiret tager udgangspunkt i principal-agent problemet fra de traditionelle, finansielle regnskaber og skitserer derefter kort overgangen fra det industrielle samfund til vidensamfundet. Denne overgang er påvirket af globale drivkræfter såsom globaliseringen, den informations- og kommunikationsteknologiske revolution, øget privatisering, velstand og uddannelsesniveau. Den nye virksomhedsopfattelse, som er opstået på baggrund af de nævnte drivkræfter, gør, at flere og flere nationale og internationale virksomheder udarbejder en eller anden form for ikke-finansiel rapportering. Først skitseres den historiske udvikling i Danmark, hvorefter de internationale udviklinger illustreres ved hjælp af en beskrivelse af lovgivning og andre supra-nationale initiativer, ligesom initiativer fra virksomhedsorganisationer, tænketanke, standardudviklende organisationer og andre Non-Govermental Organisations (NGO) kort behandles. Denne del af papiret afsluttes med en kort beskrivelse af forskellige tilgange til ikke-finansiel rapportering og en introduktion af de forskellige sæt kvalitetskriterier, som præger området.

 

For det andet beskriver papiret kort og tydeligt tre forskellige former for ikke-finansielle regnskaber, nemlig videnregnskabet, bæredygtighedsregnskabet og det (social)etiske regnskab. Ikke-finansielle regnskaber gøres på den måde mere konkrete ved at kigge på de forskellige rapporteringsformers definitioner og modeller, rapporteringens indhold og proces, og de respektive relevante kvalitetskriterier. Grunden til at vælge disse tre rapporteringsformer er, at bæredygtighedsregnskaber internationalt set for tiden er den mest anvendte form for ikke-finansiel rapportering, mens Danmark som moderne vidensamfund også fokuserer en del på videnressourcer (se for eksempel Årsregnskabslovens § 99). Selv om etiske regnskaber nok er den mindst udbredte form for regnskaber, medtages det her alligevel, fordi udviklingen i ikke-finansiel rapportering viser en tydelig tendens til øget brugerinvolvering i udarbejdelse af rapporterne. Det etiske regnskab kan bruges som en god model for, hvordan denne brugerinvolvering kan se ud. Miljøregnskaber er her blevet fravalgt, fordi de er mere lovbundne og standardiserede i praksis, og forventes derfor at være mere kendte.

Original languageDanish
Place of PublicationKolding
PublisherCenter for Småvirksomhedsforskning, Syddansk Universitet
Edition1
Pages1-56
Number of pages56
Publication statusPublished - 2007

Keywords

  • non-financial accounting
  • intellectual capital reports
  • ethical reports
  • sustainability reports

Cite this