"Der er så meget andet i verden end fysik!": muligheder for at påvirke unges interesse for at beskæftige sig med det tekniske og naturvidenskabelige område

Research output: Book/reportReportResearch

Abstract

I den store undersøgelse om 15-åriges interesse for naturvidenskab og teknik, Relevance of Science Education (ROSE), fra 2003 synes de danske elever generelt, at naturfagene er mindre relevante og interessante end unge fra andre dele af verden. De 15-årige mener dog ikke, at naturfagene i sig selv er irrelevante eller uvigtige for samfundsudviklingen - tværtimod. I lighed med en stor del af den voksne danske befolkning synes de nemlig, at naturvidenskab er en nødvendig, vigtig og relevant del af samfundsudviklingen. De unge anerkender således det fremtidige behov for naturvidenskabeligt uddannede, men det skal bare ikke være dem! For samtidig rapporteres der om en vigende søgning til de naturvidenskabelige videregående uddannelser og meldes fra det danske arbejdsmarked om, at der på en række områder er stigende mangel på arbejdskraft med naturvidenskabelige kompetencer. Der er altså tale om et paradoks mellem de unges anerkendelse af vigtigheden af naturvidenskab på den ene side og deres udprægede ulyst til at være dem, der udvikler og beskæftiger sig professionelt med naturvidenskab i fremtiden på den anden side.

Hvorfor er der dette paradoks? Hvad er det, der får unge til at fravælge de naturvidenskabelige uddannelser? Skyldes det alene den såkaldt vigende interesse for naturfagene - og hvad vil interesse for naturfag i grunden sige?

Det er spørgsmål som disse, denne forskningsrapport søger at svare på.  Rapporten er afslutningen på projektet "Der er så meget andet i verden end fysik!"- muligheder for at påvirke unges interesse for at beskæftige sig med det tekniske og naturvidenskabelige område, der blev gennemført i perioden 2004-2007, og som er finansieret af Birch og Krogboe Fonden.

Original languageDanish
Place of PublicationKøbenhavn
PublisherDanmarks Pædagogiske Universitetsforlag
Number of pages87
ISBN (Print)9788776842710
Publication statusPublished - 2008

Keywords

  • science education
  • interest
  • choice of education

Cite this