Der er så dejligt derude på landet? Social kapital på land og i by 1990-2008

I dette kapitel undersøgte vi udviklingen i social kapital i land- og i byområder i perioden 1990-2008.
Noget overraskende viste det sig, at der ikke har været mere tillid på landet i perioden 1990-2008. Medlemskabet af foreninger viste sig heller ikke at have været højere på landet, men graden af frivillig indsats i foreninger var derimod signifikant højere på landet gennem hele perioden.
Vi fandt derudover, at både landområder og byområder har haft stigende social kapital i perioden 1990-2008. Stigningstakten for områdetyperne viste sig at være statistisk set ens. Dette gjaldt både, hvis man kiggede på den faktiske udvikling, og hvis man kiggede på udviklingen justeret for baggrundsvariablerne køn, alder, børn, partnerstatus, uddannelse og indkomst.
Både nu og førhen har der været en udbredt forestilling om, at man kommer hinanden mere ved på landet. I forlængelse heraf antages det ofte, at der er mere social kapital på landet. Eftersom vi fandt lidt mere social kapital i et enkelt af de valgte mål, nemlig frivilligt arbejde i foreninger, kan vi ikke helt afvise dette. På den anden side leverer undersøgelsen ikke noget overvældende bevis for, at der siden 1990 har været mere social kapital på landet. Overordnet set har andre faktorer end lokalisering mere betydning for omfanget af social kapital. Dette gælder ikke mindst uddannelsesniveau, alder, samt indkomstniveau.
Da stigningstakterne har været ens for alle mål i de tre undersøgte områder (land-, by-, storbyområder), kan vi afvise hypotese nr. 5 om en homogeniseringstendens over perioden 1990-2008. Sagt med andre ord fremstår land- og byboerne gennem hele perioden som en homogen befolkning, der til stadighed opbygger mere og mere social kapital. Dette resultat udelukker imidlertid ikke, at der er sket et historisk sammenfald af land-by værdier, herunder de værdier, der forbindes med social kapital. De historiske kilder vidner rent faktisk om, at landbefolkningen efter Anden Verdenskrig, og i særdeleshed op gennem 1960’erne, i stigende grad indoptog urbane værdier. Denne såkaldte kulturelle urbanisering skete i takt med den hurtige forvandling fra landbrugs- til industrisamfund (se fx Pedersen, 1988; Nielsen, 1997; Solvang, 1999; Svendsen, 2004).