Den Magiske Kugle: Videnskabsteater

Bent Nørgaard

Research output: Other contributionCommunication

Abstract

forskningens virkelige verden. Det er historien om, hvordan naturvidenskabelig grundforskning kan revolutionere kræftbehandlingen, som vi kender den. Og så er det en fortælling om forskningens væsen: Om hvordan banebrydende idéer opstår, skydes ned og nytænkes gennem århundreder, før de realiseres.

Baggrunden for "Den Magiske Kugle" er den nyeste forskning i en mulig kur mod cancer: Efter mange års kamp har en gruppe forskere på Syddansk Universitet sammen med forskere i en lille dansk virksomhed LiPlasome Pharma A/S fundet en metode, som kan smugle kræftmedicin ind i svulsterne, så den kun virker der og ikke skader kroppens sunde celler. Metoden går ud på at indkapsle kræftmedicin i bittesmå fedtkugler, såkaldt "magiske kugler".

I forestillingen følger vi de magiske kuglers fantastiske rejse: Lige fra deres spæde fødsel som en vision fremsat af den tyske nobelprisvinder dr. Paul Ehrlich i begyndelsen af forrige århundrede frem til år 2007, hvor man står foran at skulle afprøve teknologien på mennesker.

Forestillingen giver svar på en række spørgsmål - og rejser mindst ligeså mange. Hvordan snyder disse magiske kugler immunforsvaret? Hvordan undgår de at gå til grunde og nå frem til målet, så lægemidlet frigives? Og hvad er fremtidsperspektiverne?

Historien fortælles af forskere fra SDU, som har deres daglige gang i laboratorierne, hvor de arbejder med at udvikle de magiske kugler.

Det hele udspilles i et scenisk univers skabt af sceneinstruktør Bent Nørgaard, visuel designer Raphael Solholm og grafiker Jonas D. Mouritsen.
Den prisbelønnede komponist Hans Sydow står sammen med performancekunstner Tine Kortermand bag musikken.

De medvirkende er bl.a. professor Ole G. Mouritsen, lektor Adam Simonsen og post doc. Esben Thormann.

Læs mere om forskningen bag forestillingen
Læs mere om Center for Kunst og Videnskab

DEN MAGISKE KUGLE

Koncept og instruktion:
Bent Nørgaard. Sceneinstruktør, leder af Center for Kunst og Videnskab, SDU, Odense.

Medvirkende:
Ole G. Mouritsen. Professor, dr. scient. Leder af MEMPHYS, SDU
Adam Simonsen. Lektor, ph.d. Ansat ved MEMPHYS, SDU
Esben Thormann. Post doc., ph.d. Ansat ved MEMPHYS, SDU
Eva Arnspang Christensen. Ph.d.-studerende ved MEMPHYS, SDU
Anne Kallesøe Bugge. Ph.d.-studerende ved EUGENE, SDU
Henrik Jespersen. Medicinstuderende ved SDU. Tilknyttet MEMPHYS
Jonas H. Andersen. Medicinstuderende ved SDU. Tilknyttet MEMPHYS

Komponist:
Hans Sydow

Sange:
Tine Kortermand

Scenografi og lysdesign:
Raphael Solholm

Animation:
Jonas D. Mouritsen

Dokumentarfilm
Anders Boe

Research:
Brian Hjære Andersen

Administration og produktionskoordinator
Mimo Antabi

Undervisningsmateriale
Stinne Hørup Hansen

"Den Magiske Kugle" er støttet af Statens Forskningsråd for Natur og Univers og Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, SDU.
Tak til: Dr. Alec D. Bangham, Professor Fritz Soergel (IBMP, Nürnberg), professor, overlæge dr.med. Henrik Ditzel (SDU), overlæge, dr.med. Jette Kristiansen (Sønderborg Sygehus), LiPlasome Pharma A/S, Institut for Fysik og Kemi, SDU, Gunnar Albjerg (Institut for Journalistik, SDU).

 

 
Center for Kunst og Videnskab - Syddansk Universitet
Original languageDanish
Publication date2007
Publication statusPublished - 2007

Cite this