TY - GEN
T1 - "Den bedste udgave af dig selv"
T2 - En kulturanalytisk undersøgelse af kosmetisk modificeret maskulinitet i to nationale kontekster
AU - Rasmussen, Signe Rom
PY - 2022/11/29
Y1 - 2022/11/29
N2 - Denne afhandling bygger på en kulturanalytisk undersøgelse af det fænomen: at et stigende antal af
mænd i disse år får en kosmetisk operation eller en kosmetisk behandling, samtidig med at
mandekroppen på forskellige måder, i en parallel bevægelse, synes at komme til syne i kulturen
som kosmetisk modificeret. I undersøgelsen forholder jeg mig primært til denne udvikling inden for
en dansk rammesætning igennem tal fra det danske marked for kosmetiske indgreb og igennem det
danske reklame- og medielandskab, hvor mænd tiltagende enten fremstilles eller fremstiller sig selv
som kosmetisk modificerede. Afhandlingen er bygget op omkring en komparativ vinkling, der
inddrager Argentina som sekundær national kontekst med det formål at nuancere forståelserne af
det undersøgte fænomen, som ét der tager form i samspil med nationale reguleringer af private
sundhedsydelser, graden af konkurrence inden for dette udbud, kulturelle præferencer og værdier.
Afhandlingen er antologisk og undersøger igennem casestudier i forskningsartikel A og B dansk
empiri og i forskningsartikel C argentinsk empiri. Afhandlingens undersøgelse placerer sig inden for en forskningstradition, der forstår den
kosmetiske kirurgi som en kønnet teknologi, der primært har berørt kvinder, og der eksisterer derfor
få studier, der har undersøgt mænds erfaringer. Denne afhandling placerer sig i forlængelse af de
eksisterende men sparsomme studier i mænds kosmetiske kropsmodifikation og bidrager igennem
et fokus på mænd og maskulinitet med ny viden til et understuderet felt. Inden for denne ramme undersøger jeg, hvordan nyere non-invasive kosmetiske behandlinger, i
forlængelse af den kosmetiske kirurgi, er i gang at indtage en central plads på det medicinske
kosmetiske marked. Jeg undersøger, hvordan disse behandlinger ’maskuliniseres’ og markedsføres
til mænd, samt hvordan mænd der gør brug af disse behandlinger, oplever deres effekter. Jeg
undersøger også, hvordan digitale medier er viklet ind i dette praksisfelt igennem at rette fokus
mod, hvordan hjemmesider og sociale medier i stigende grad anvendes til at kommunikere med
eksisterende eller fremtidige forbrugere. Sideløbende diskuterer jeg analytisk de normer for krop og
udseende, som digitale medier er med til at skabe og cirkulere, og hvordan disse skaber en øget
sårbarhed hos nogle unge mænd.Afhandlingen placerer sig inden for en diskussion af maskulinitet og maskulin kropslighed og
undersøger det skisma, der i disse år synes at opstå i forbindelsespunkterne mellem mandekroppen
og den kosmetiske medicin. Nemlig det, at traditionelle maskulinitetsformer bygger på en
afstandtagen fra det fysiske udseende og feminint kodede kropslige udtryk, samtidig med at det aktuelle biomedikaliseringsparadigme indeholder et imperativ om at være den bedste udgave af dig
selv og opfordrer mænd til at tage ansvar for deres sundhed, udseende og aldring.
Ved at trække på maskulinitetsteori diskuterer jeg, hvilke kulturelle styrkeforhold der bliver synlige
i den tendens, at mænd i stigende grad modificerer deres udseende kosmetisk. Er det en erodering af
traditionelle maskulinitetsforståelser, vi ser, som gør mænd friere til at dyrke de kropslige udtryk,
de ønsker, eller signalerer fremkomsten af markedet for mænds kosmetiske indgreb snarere, at
mænd i stigende grad fanges ind af forbrugskulturens dogmer og logikker - og kan maskuliniteten
bestå som privilegeret normidentitet, når den modificeres kosmetisk? Afhandlingen undersøger disse spørgsmål i tre casestudier, der repræsenterer tre empiriske nedslag,
som analyseres i tre forskningsartikler. Casestudierne indeholder både visuel online-empiri fra
digitale medier og kvalitative forskningsinterviews, og afhandlingens undersøgelse trækker på den
eksplorative og interdisciplinære tilgang, som er karakteristiske for kulturstudier og visuel kultur.
Analytisk tager jeg afsæt i posthumanistisk og poststrukturalistisk teori og anvender tre analytiske
perspektiver. Igennem den analytiske term Somatechnics peger jeg på teknikker og teknologier som
medkonstituerende for kønnede identiteter og implicit maskulinitet, og på hvordan kulturelle
normer og forestillinger er viklet ind i og forhandles igennem brugen af kosmetiske medicinske
teknologier. Jeg bruger Sara Ahmeds affektbegreb til at vise, hvordan følelser cirkulerer kulturelt i
forbindelse med mænds kosmetiske indgreb, og hvordan markedsføringen af disse indgreb
frembringer det attraktive udseende som et maskulint ’lykkeobjekt’. Jeg bruger også Jamie Hakims
tese om, at neoliberalismen har et feminiserende aksiom til at vise, hvordan den kosmetisk
modificerede mandekrop indgår i en social-økonomisk tendens, hvor det at modificere og digitalt
mediere kroppen - også for mænd - kan bruges som en strategi til at navigere i en prekær kontekst.
Jeg bruger det deleuzianske assemblage-begreb til at rammesætte disse tre perspektiver og til at
understøtte min forståelse af maskulin identitet som dynamisk, ikke essentiel og tilblivende
igennem berøringsflader mellem forskellige teknologier, diskurser og affekter. Artikel A‘Mænd bruger ikke Botox, de bruger Brotox’ – Fremkommende konfigurationer af maskulinitet i
markedsføringen af kosmetiske behandlinger online.I min første forskningsartikel undersøger jeg, hvordan maskulinitet iscenesættes i markedsføringen
af non-invasive kosmetiske behandlinger til mænd. Jeg anvender en somateknisk læsestrategi i min
analyse af tre ledende danske kosmetiske klinikker: Aglaia-klinikken, N’AGE og DermoCosmetics
hjemmesider og disse hjemmesiders undersider med indhold ’særligt til mænd’. Jeg undersøger
hvordan maskulinitet og maskulin kropslighed forhandles i klinikkernes online markedsføring, og hvordan mandekroppen synliggøres som modtagelig for kosmetisk modifikation. Jeg argumenterer
for, at maskulinitet på hjemmesiderne fremkommer som tvetydig imellem hegemoniske og
emergente former (Inhorn and Wentzell 2011). I artiklen trækker jeg på maskulinitetsteori og
diskuterer, hvordan maskulinitet i klinikkernes markedsføring produceres som både hegemoniske
og effeminofobisk men samtidig også inklusiv og neoliberal (Sedgwick 1991, Connell 1995,
Anderson 2009, Hakim 2019). Jeg viser også, hvordan markedsføringen af kosmetiske behandlinger
til mænd samler sig omkring tre temaer på klinikerens hjemmesider: vrede, karriere og det
maskuline ansigt. I artiklen diskuterer jeg, hvorvidt disse temaer kan forstås som havende
produktive eller disciplinerende implikationer for mænds kosmetiske kropsarbejde.
Artikel B”I dag må man gerne se ud som om, at man gør noget ud af sig selv som fyr” - Kosmetisk
modificeret maskulinitet mellem muligheder og pres
Medforfatter Karen HvidtfeldtI min anden forskningsartikel undersøger jeg igennem kvalitative interviews med danske mænd i
alderen 27-63 år, der regelmæssigt benytter non-invasive kosmetiske behandlinger, hvilke
erfaringer og selvforståelser dette kosmetiske kropsarbejde afstedkommer i forhold til maskulinitet,
udseende og aldring. Jeg anvender en affektteoretisk rammesætning i min analyse af
interviewpersonernes narrativer og peger på, at interviewpersonerne både oplever en stigende
normalisering af kosmetiske behandlinger til mænd og glæde ved deres kosmetisk modificerede
udseende, samtidig med, at de oplever et stigende pres på mænds håndtering af deres udseende og
aldring. Flere af interviewpersonerne beskriver også, at de føler sig afhængige af de kosmetiske
behandlinger. Jeg argumenterer for, at mens brugen af kosmetiske behandlinger således fremstår
som en tvetydig praksis, så indgår behandlingerne i en aktiv forhandling af de sociale normer,
kropsidealer og aldersfordomme, som interviewpersonerne møder i deres hverdag. Artiklen
fremhæver igennem sin analyse desuden det naturlige som et stærkt ideal for korrekt og respektabel
selvpræsentation i Danmark.Artikel C‘Far til fire, ægtemand, triatlet’ - Assemblager af den mandlige kosmetiske kirurg i Instagrams
mikrokulturer for æstetisk sundhedI min tredje forskningsartikel undersøger jeg, hvordan sociale medier og navnlig platformen
Instagram i stigende grad anvendes i markedsføringen af kosmetiske indgreb. Artiklens empiri er hentet fra den argentinske kontekst og består af et korpus på femten Instagram-profiler, der
administreres af argentinske kosmetiske kirurger. Jeg tager i artiklen afsæt i den traditionelle
opfattelse af, at kosmetisk kirurgi er et stærkt kønnet praksisfelt, der består af mandlige kirurger og
kvindelige patienter, og som historisk set har været afhængig af kvindekroppens kulturelle og
medierede synlighed. Den mandlige kosmetiske kirurg har i denne sammenhæng figureret som
anonym og professionel. Jeg anvender i artiklen en assemblage-baseret analyse og argumenterer
for, at kønnede spørgsmål om synlighed og magt re-konfigureres, i takt med at mandlige
kosmetiske kirurger bliver synlige som hovedpersoner i selv-branding-narrativer på Instagram. Jeg
diskuterer, hvordan forholdet mellem kosmetiske kirurger og (fremtidige) patienter påvirkes, når
evnen til at projicere et succesfuldt selvbillede på Instagram bliver et centralt redskab til
klinikopbygning på det konkurrenceprægede argentinske marked, hvor nogle kosmetiske kirurger
bliver ’Instafamous’, mens andre kæmper for at præstere i en neoliberal og digital arbejdskultur.
AB - Denne afhandling bygger på en kulturanalytisk undersøgelse af det fænomen: at et stigende antal af
mænd i disse år får en kosmetisk operation eller en kosmetisk behandling, samtidig med at
mandekroppen på forskellige måder, i en parallel bevægelse, synes at komme til syne i kulturen
som kosmetisk modificeret. I undersøgelsen forholder jeg mig primært til denne udvikling inden for
en dansk rammesætning igennem tal fra det danske marked for kosmetiske indgreb og igennem det
danske reklame- og medielandskab, hvor mænd tiltagende enten fremstilles eller fremstiller sig selv
som kosmetisk modificerede. Afhandlingen er bygget op omkring en komparativ vinkling, der
inddrager Argentina som sekundær national kontekst med det formål at nuancere forståelserne af
det undersøgte fænomen, som ét der tager form i samspil med nationale reguleringer af private
sundhedsydelser, graden af konkurrence inden for dette udbud, kulturelle præferencer og værdier.
Afhandlingen er antologisk og undersøger igennem casestudier i forskningsartikel A og B dansk
empiri og i forskningsartikel C argentinsk empiri. Afhandlingens undersøgelse placerer sig inden for en forskningstradition, der forstår den
kosmetiske kirurgi som en kønnet teknologi, der primært har berørt kvinder, og der eksisterer derfor
få studier, der har undersøgt mænds erfaringer. Denne afhandling placerer sig i forlængelse af de
eksisterende men sparsomme studier i mænds kosmetiske kropsmodifikation og bidrager igennem
et fokus på mænd og maskulinitet med ny viden til et understuderet felt. Inden for denne ramme undersøger jeg, hvordan nyere non-invasive kosmetiske behandlinger, i
forlængelse af den kosmetiske kirurgi, er i gang at indtage en central plads på det medicinske
kosmetiske marked. Jeg undersøger, hvordan disse behandlinger ’maskuliniseres’ og markedsføres
til mænd, samt hvordan mænd der gør brug af disse behandlinger, oplever deres effekter. Jeg
undersøger også, hvordan digitale medier er viklet ind i dette praksisfelt igennem at rette fokus
mod, hvordan hjemmesider og sociale medier i stigende grad anvendes til at kommunikere med
eksisterende eller fremtidige forbrugere. Sideløbende diskuterer jeg analytisk de normer for krop og
udseende, som digitale medier er med til at skabe og cirkulere, og hvordan disse skaber en øget
sårbarhed hos nogle unge mænd.Afhandlingen placerer sig inden for en diskussion af maskulinitet og maskulin kropslighed og
undersøger det skisma, der i disse år synes at opstå i forbindelsespunkterne mellem mandekroppen
og den kosmetiske medicin. Nemlig det, at traditionelle maskulinitetsformer bygger på en
afstandtagen fra det fysiske udseende og feminint kodede kropslige udtryk, samtidig med at det aktuelle biomedikaliseringsparadigme indeholder et imperativ om at være den bedste udgave af dig
selv og opfordrer mænd til at tage ansvar for deres sundhed, udseende og aldring.
Ved at trække på maskulinitetsteori diskuterer jeg, hvilke kulturelle styrkeforhold der bliver synlige
i den tendens, at mænd i stigende grad modificerer deres udseende kosmetisk. Er det en erodering af
traditionelle maskulinitetsforståelser, vi ser, som gør mænd friere til at dyrke de kropslige udtryk,
de ønsker, eller signalerer fremkomsten af markedet for mænds kosmetiske indgreb snarere, at
mænd i stigende grad fanges ind af forbrugskulturens dogmer og logikker - og kan maskuliniteten
bestå som privilegeret normidentitet, når den modificeres kosmetisk? Afhandlingen undersøger disse spørgsmål i tre casestudier, der repræsenterer tre empiriske nedslag,
som analyseres i tre forskningsartikler. Casestudierne indeholder både visuel online-empiri fra
digitale medier og kvalitative forskningsinterviews, og afhandlingens undersøgelse trækker på den
eksplorative og interdisciplinære tilgang, som er karakteristiske for kulturstudier og visuel kultur.
Analytisk tager jeg afsæt i posthumanistisk og poststrukturalistisk teori og anvender tre analytiske
perspektiver. Igennem den analytiske term Somatechnics peger jeg på teknikker og teknologier som
medkonstituerende for kønnede identiteter og implicit maskulinitet, og på hvordan kulturelle
normer og forestillinger er viklet ind i og forhandles igennem brugen af kosmetiske medicinske
teknologier. Jeg bruger Sara Ahmeds affektbegreb til at vise, hvordan følelser cirkulerer kulturelt i
forbindelse med mænds kosmetiske indgreb, og hvordan markedsføringen af disse indgreb
frembringer det attraktive udseende som et maskulint ’lykkeobjekt’. Jeg bruger også Jamie Hakims
tese om, at neoliberalismen har et feminiserende aksiom til at vise, hvordan den kosmetisk
modificerede mandekrop indgår i en social-økonomisk tendens, hvor det at modificere og digitalt
mediere kroppen - også for mænd - kan bruges som en strategi til at navigere i en prekær kontekst.
Jeg bruger det deleuzianske assemblage-begreb til at rammesætte disse tre perspektiver og til at
understøtte min forståelse af maskulin identitet som dynamisk, ikke essentiel og tilblivende
igennem berøringsflader mellem forskellige teknologier, diskurser og affekter. Artikel A‘Mænd bruger ikke Botox, de bruger Brotox’ – Fremkommende konfigurationer af maskulinitet i
markedsføringen af kosmetiske behandlinger online.I min første forskningsartikel undersøger jeg, hvordan maskulinitet iscenesættes i markedsføringen
af non-invasive kosmetiske behandlinger til mænd. Jeg anvender en somateknisk læsestrategi i min
analyse af tre ledende danske kosmetiske klinikker: Aglaia-klinikken, N’AGE og DermoCosmetics
hjemmesider og disse hjemmesiders undersider med indhold ’særligt til mænd’. Jeg undersøger
hvordan maskulinitet og maskulin kropslighed forhandles i klinikkernes online markedsføring, og hvordan mandekroppen synliggøres som modtagelig for kosmetisk modifikation. Jeg argumenterer
for, at maskulinitet på hjemmesiderne fremkommer som tvetydig imellem hegemoniske og
emergente former (Inhorn and Wentzell 2011). I artiklen trækker jeg på maskulinitetsteori og
diskuterer, hvordan maskulinitet i klinikkernes markedsføring produceres som både hegemoniske
og effeminofobisk men samtidig også inklusiv og neoliberal (Sedgwick 1991, Connell 1995,
Anderson 2009, Hakim 2019). Jeg viser også, hvordan markedsføringen af kosmetiske behandlinger
til mænd samler sig omkring tre temaer på klinikerens hjemmesider: vrede, karriere og det
maskuline ansigt. I artiklen diskuterer jeg, hvorvidt disse temaer kan forstås som havende
produktive eller disciplinerende implikationer for mænds kosmetiske kropsarbejde.
Artikel B”I dag må man gerne se ud som om, at man gør noget ud af sig selv som fyr” - Kosmetisk
modificeret maskulinitet mellem muligheder og pres
Medforfatter Karen HvidtfeldtI min anden forskningsartikel undersøger jeg igennem kvalitative interviews med danske mænd i
alderen 27-63 år, der regelmæssigt benytter non-invasive kosmetiske behandlinger, hvilke
erfaringer og selvforståelser dette kosmetiske kropsarbejde afstedkommer i forhold til maskulinitet,
udseende og aldring. Jeg anvender en affektteoretisk rammesætning i min analyse af
interviewpersonernes narrativer og peger på, at interviewpersonerne både oplever en stigende
normalisering af kosmetiske behandlinger til mænd og glæde ved deres kosmetisk modificerede
udseende, samtidig med, at de oplever et stigende pres på mænds håndtering af deres udseende og
aldring. Flere af interviewpersonerne beskriver også, at de føler sig afhængige af de kosmetiske
behandlinger. Jeg argumenterer for, at mens brugen af kosmetiske behandlinger således fremstår
som en tvetydig praksis, så indgår behandlingerne i en aktiv forhandling af de sociale normer,
kropsidealer og aldersfordomme, som interviewpersonerne møder i deres hverdag. Artiklen
fremhæver igennem sin analyse desuden det naturlige som et stærkt ideal for korrekt og respektabel
selvpræsentation i Danmark.Artikel C‘Far til fire, ægtemand, triatlet’ - Assemblager af den mandlige kosmetiske kirurg i Instagrams
mikrokulturer for æstetisk sundhedI min tredje forskningsartikel undersøger jeg, hvordan sociale medier og navnlig platformen
Instagram i stigende grad anvendes i markedsføringen af kosmetiske indgreb. Artiklens empiri er hentet fra den argentinske kontekst og består af et korpus på femten Instagram-profiler, der
administreres af argentinske kosmetiske kirurger. Jeg tager i artiklen afsæt i den traditionelle
opfattelse af, at kosmetisk kirurgi er et stærkt kønnet praksisfelt, der består af mandlige kirurger og
kvindelige patienter, og som historisk set har været afhængig af kvindekroppens kulturelle og
medierede synlighed. Den mandlige kosmetiske kirurg har i denne sammenhæng figureret som
anonym og professionel. Jeg anvender i artiklen en assemblage-baseret analyse og argumenterer
for, at kønnede spørgsmål om synlighed og magt re-konfigureres, i takt med at mandlige
kosmetiske kirurger bliver synlige som hovedpersoner i selv-branding-narrativer på Instagram. Jeg
diskuterer, hvordan forholdet mellem kosmetiske kirurger og (fremtidige) patienter påvirkes, når
evnen til at projicere et succesfuldt selvbillede på Instagram bliver et centralt redskab til
klinikopbygning på det konkurrenceprægede argentinske marked, hvor nogle kosmetiske kirurger
bliver ’Instafamous’, mens andre kæmper for at præstere i en neoliberal og digital arbejdskultur.
U2 - 10.21996/vm3y-z762
DO - 10.21996/vm3y-z762
M3 - Ph.d.-afhandling
PB - Syddansk Universitet. Det Humanistiske Fakultet
ER -