Danskernes forståelse af, holdninger til og brug af (generativ) kunstig intelligens

Rapporten viser, at der er ganske betydelige demografiske og sociale forskelle i interessen for og forståelsen af kunstig intelligens. Mænd, unge, højtuddannede og folk med mange digitale færdigheder har en markant større interesse for og forståelse af kunstig intelligens. Udbredelsen af kunstig intelligens kan således risikere at forstærke eksisterende digitale uligheder.
Derudover ser vi, at danskerne generelt har svært ved at identificere AI-genereret indhold og skelne mellem, hvornår en opgave er udført af et menneske eller af kunstig intelligens. Kun henholdsvis 22, 29, 30 og 32 % mener, at de i nogen grad er i stand til at identificere AI-genereret lyd,- tekst-, video- og billedmateriale. Det er bemærkelsesværdigt, da en vigtig demokratisk kompetence i forbindelse med udbredelsen af særligt generativ kunstig intelligens er evnen til at identificere AI-genereret indhold og at kunne skelne falsk og syntetisk indhold fra troværdigt indhold.
Generelt ser vi, at der er en ret udbredt skepsis og manglende tillid til teknologien. Kun 15% af danskerne synes at have stor tillid til kunstig intelligens på et generelt plan. Kun 30% angiver at have tillid til resultater genereret af kunstig intelligens, mens endnu færre angiver, at de føler sig trygge ved at følge anbefalinger truffet af teknologien, og næsten 70% er bekymrede for, at AI-systemer laver fejl.
Der er dog mange nuancer i danskernes holdning til kunstig intelligens. Danskerne er mest optimistiske angående udbredelsen af generativ kunstig intelligens indenfor områder som udvikling af teknologi, innovation, forskning og kreativitet. De er noget mindre optimistiske med hensyn til velfærdssystemet, mens de i overvejende grad mener, at udbredelsen af generativ kunstig intelligens vil have en negativ indvirkning på kriminalitetsniveauet og samfundets demokratiske institutioner – herunder både den offentlige debat, politisk meningsdannelse, tilliden til nyhedsmedier, det politiske system, og de demokratiske processer, politikeres troværdighed samt pålideligheden af valgresultater. Det ses desuden, at hele 71% mener, at generativ kunstig intelligens kan forværre udfordringer med falsk- eller misinformerende indhold.
Derudover ser vi, at 40% af danskerne angiver at have benyttet generativ kunstig intelligens. Generelt tegner der sig et billede af, at det især er unge, og særligt studerende, men også de mere ressourcestærke dele af befolkningen med lange uddannelser og stærke digitale færdigheder, der benytter teknologien i deres private og professionelle liv.