Abstract
Dada er kendetegnet ved en opløsning af alle traditionelle kunstformer og -udtryk. Men Hugo Ball havde sin oprindelig inspiration fra Wassily Kandinsky og dennes scenekompositioner som bud på en ny, levende monumentalkunst. Derfor er det rimeligt at spørge efter, i hvilken hans ambition med dadaseancerne var at skabe en ny umiddelbar sammehæng i kunsten eller ligefrem en spontan forening af kunstarterne. Artiklen undersøger det spørgsmål i en sammenligning med kunstsynet hos Richard Wagner og Friedrich W. Nietzsche. Den er et afsnit fra den endnu upublicerede afhandling, Fra Bayreuth til Bauhaus. Gesamtkunstwerk'et og de moderne kunstformer 1850-1930.
Udgivelsesdato: Marts
Udgivelsesdato: Marts
| Original language | Danish |
|---|---|
| Journal | Afart |
| Issue number | 21 |
| Pages (from-to) | 27-34 |
| Number of pages | 7 |
| ISSN | 1903-4687 |
| Publication status | Published - 1. Mar 2008 |
Cite this
- APA
- Author
- BIBTEX
- Harvard
- Standard
- RIS
- Vancouver