Boganmeldelse af ”biologisk antropologi med human osteologi” Red. Niels Lynnerup, Pia Bennike og Elisabeth Iregren. Forlag Gyldendal 2008.

Research output: Contribution to journalLiterature reviewCommunication

Abstract

Vi har i Norden længe savnet en samlet og moderne fremstilling af biologisk antropologi set fra en skandinavisk synsvinkel. Den nye lærebog i biologisk antropologi opfylder dette behov. Den er skrevet af førende forskere fra de skandinaviske lande samt enkelte andre. Bogens opbygning er logisk og overskuelig, og den er sat op med en indbydende grafik og mange interessante illustrationer. Kapitlerne er skrevet i et letforståeligt sprog, og er sat pædagogisk op med mange eksempelbokse. Kapitlerne omfatter både baggrunds kapitler om for eksempel menneskets evolution og mere praktisk orienterede kapitler om for eksempel feltarbejde. Desuden belyses mere teoretiske emner som statistik og etik. Kapitlerne er generelt letlæselige og interessante. Det er lykkedes redaktørerne at fastholde en ensartet stil trods de mange forskellige forfattere. Det er dejligt at se en nordisk lærebog som indeholder kapitler som er skrevet i de skandinaviske originalsprog. Bogen vil være til stor nytte for studerende fra de mange forskellige faggrupper som beskæftiger sig med biologisk antropologi. Den kan også med fordel læses af færdiguddannede fagfolk, som ønsker at opfriske og udvide deres viden om biologisk antropologi, nok især fra tilgrænsende fagområder som arkæologi og lægevidenskab. I øvrigt vil jeg vove den påstand, at bogen vil kunne læses af alle naturvidenskabeligt interesserede. Det er fornøjelig læsning, som sagtens kan konkurrere med kriminalromanen på ferierejsen.
Original languageDanish
JournalScandinavian Journal of Forensic Science
ISSN1503-9552
Publication statusPublished - 2009

Cite this