Begrundelseskravet i lejelovens § 45, 3. pkt.

sproglige tilfældigheder med store konsekvenser

Research output: Contribution to journalJournal articleResearch

Abstract

Flere af lejelovens bestemmelser kræver, at en lejer begrunder sine indsigelser. Det betyder, at der ikke kan klages til udlejer med en hvilken som helst begrundelse, men at der skal være et reelt og seriøst indhold i indsigelsen. Undergrænsen for, hvornår et sådant begrundelseskrav er opfyldt, kan være endda særdeles vanskelig at fastlægge og giver husleje- og beboerklagenævn samt domstole i Danmark travlhed. Senest har Vestre Landsret i FM.2018.42 (også trykt som GD.2018/26 V) tilkendegivet, at lejer ikke havde angivet, på hvilke punkter i regnskabet hun ikke kunne godkende forbrugsregnskabet. Det havde den konsekvens, at en, på tidspunktet for domsafsigelsen, over to år gammel indsigelse ikke blev behandlet i realiteten, blot fordi lejer på daværende tidspunkt ikke havde begrundet indsigelsen behørigt. Som det analyseres i denne artikel, er det da også en problemstilling, som går igen i retssystemet. Artiklen omtaler begrundelseskravet i historisk og retslitterært perspektiv, hvorefter der opstilles en kategorisering, som skal hjælpe læseren til at kunne identificere, hvornår en indsigelse ikke er tilstrækkeligt begrundet. Det er ikke ambitionen at lave en facitliste, men at give et bidrag til at forstå retstilstanden. Afslutningsvis konkluderes på artiklens analyse med tilføjelse af enkelte retspolitiske bemærkninger.
Original languageDanish
JournalTidsskrift for Bolig- og Byggeret
Issue number4/2018
Pages (from-to)561-569
Number of pages7
ISSN1398-1021
Publication statusPublished - 2018

Cite this

@article{a10ab69b99914f8c94475c77c526c5ea,
title = "Begrundelseskravet i lejelovens § 45, 3. pkt.: sproglige tilf{\ae}ldigheder med store konsekvenser",
abstract = "Flere af lejelovens bestemmelser kr{\ae}ver, at en lejer begrunder sine indsigelser. Det betyder, at der ikke kan klages til udlejer med en hvilken som helst begrundelse, men at der skal v{\ae}re et reelt og seri{\o}st indhold i indsigelsen. Undergr{\ae}nsen for, hvorn{\aa}r et s{\aa}dant begrundelseskrav er opfyldt, kan v{\ae}re endda s{\ae}rdeles vanskelig at fastl{\ae}gge og giver husleje- og beboerklagen{\ae}vn samt domstole i Danmark travlhed. Senest har Vestre Landsret i FM.2018.42 (ogs{\aa} trykt som GD.2018/26 V) tilkendegivet, at lejer ikke havde angivet, p{\aa} hvilke punkter i regnskabet hun ikke kunne godkende forbrugsregnskabet. Det havde den konsekvens, at en, p{\aa} tidspunktet for domsafsigelsen, over to {\aa}r gammel indsigelse ikke blev behandlet i realiteten, blot fordi lejer p{\aa} dav{\ae}rende tidspunkt ikke havde begrundet indsigelsen beh{\o}rigt. Som det analyseres i denne artikel, er det da ogs{\aa} en problemstilling, som g{\aa}r igen i retssystemet. Artiklen omtaler begrundelseskravet i historisk og retslitter{\ae}rt perspektiv, hvorefter der opstilles en kategorisering, som skal hj{\ae}lpe l{\ae}seren til at kunne identificere, hvorn{\aa}r en indsigelse ikke er tilstr{\ae}kkeligt begrundet. Det er ikke ambitionen at lave en facitliste, men at give et bidrag til at forst{\aa} retstilstanden. Afslutningsvis konkluderes p{\aa} artiklens analyse med tilf{\o}jelse af enkelte retspolitiske bem{\ae}rkninger.",
author = "Daniel Skov",
year = "2018",
language = "Dansk",
pages = "561--569",
journal = "Tidsskrift for Bolig- og Byggeret",
issn = "1398-1021",
number = "4/2018",

}

Begrundelseskravet i lejelovens § 45, 3. pkt. sproglige tilfældigheder med store konsekvenser. / Skov, Daniel.

In: Tidsskrift for Bolig- og Byggeret, No. 4/2018, 2018, p. 561-569.

Research output: Contribution to journalJournal articleResearch

TY - JOUR

T1 - Begrundelseskravet i lejelovens § 45, 3. pkt.

T2 - sproglige tilfældigheder med store konsekvenser

AU - Skov, Daniel

PY - 2018

Y1 - 2018

N2 - Flere af lejelovens bestemmelser kræver, at en lejer begrunder sine indsigelser. Det betyder, at der ikke kan klages til udlejer med en hvilken som helst begrundelse, men at der skal være et reelt og seriøst indhold i indsigelsen. Undergrænsen for, hvornår et sådant begrundelseskrav er opfyldt, kan være endda særdeles vanskelig at fastlægge og giver husleje- og beboerklagenævn samt domstole i Danmark travlhed. Senest har Vestre Landsret i FM.2018.42 (også trykt som GD.2018/26 V) tilkendegivet, at lejer ikke havde angivet, på hvilke punkter i regnskabet hun ikke kunne godkende forbrugsregnskabet. Det havde den konsekvens, at en, på tidspunktet for domsafsigelsen, over to år gammel indsigelse ikke blev behandlet i realiteten, blot fordi lejer på daværende tidspunkt ikke havde begrundet indsigelsen behørigt. Som det analyseres i denne artikel, er det da også en problemstilling, som går igen i retssystemet. Artiklen omtaler begrundelseskravet i historisk og retslitterært perspektiv, hvorefter der opstilles en kategorisering, som skal hjælpe læseren til at kunne identificere, hvornår en indsigelse ikke er tilstrækkeligt begrundet. Det er ikke ambitionen at lave en facitliste, men at give et bidrag til at forstå retstilstanden. Afslutningsvis konkluderes på artiklens analyse med tilføjelse af enkelte retspolitiske bemærkninger.

AB - Flere af lejelovens bestemmelser kræver, at en lejer begrunder sine indsigelser. Det betyder, at der ikke kan klages til udlejer med en hvilken som helst begrundelse, men at der skal være et reelt og seriøst indhold i indsigelsen. Undergrænsen for, hvornår et sådant begrundelseskrav er opfyldt, kan være endda særdeles vanskelig at fastlægge og giver husleje- og beboerklagenævn samt domstole i Danmark travlhed. Senest har Vestre Landsret i FM.2018.42 (også trykt som GD.2018/26 V) tilkendegivet, at lejer ikke havde angivet, på hvilke punkter i regnskabet hun ikke kunne godkende forbrugsregnskabet. Det havde den konsekvens, at en, på tidspunktet for domsafsigelsen, over to år gammel indsigelse ikke blev behandlet i realiteten, blot fordi lejer på daværende tidspunkt ikke havde begrundet indsigelsen behørigt. Som det analyseres i denne artikel, er det da også en problemstilling, som går igen i retssystemet. Artiklen omtaler begrundelseskravet i historisk og retslitterært perspektiv, hvorefter der opstilles en kategorisering, som skal hjælpe læseren til at kunne identificere, hvornår en indsigelse ikke er tilstrækkeligt begrundet. Det er ikke ambitionen at lave en facitliste, men at give et bidrag til at forstå retstilstanden. Afslutningsvis konkluderes på artiklens analyse med tilføjelse af enkelte retspolitiske bemærkninger.

M3 - Tidsskriftartikel

SP - 561

EP - 569

JO - Tidsskrift for Bolig- og Byggeret

JF - Tidsskrift for Bolig- og Byggeret

SN - 1398-1021

IS - 4/2018

ER -