Asymmetri eller quid pro quo? Magtforskelle i overenskomstforhandlingerne i den offentlige sektor

Steen Scheuer, Flemming Ibsen

Research output: Contribution to journalJournal articleResearch

9 Downloads (Pure)

Abstract

Er forhandlingsrelationerne mellem arbejdsgivere og lønmodtagere asymmetriske, dvs. har arbejdsgiverne altid overmagten fordi en arbejdskonflikt altid er gratis for dem? Eller gælder det omvendt, at forhandlingerne har karakter af ”quid pro quo” (noget for noget), dvs. at begge parter, også arbejdsgiverne, må give reelle indrømmelser for at nå til et forhandlingsresultat, parterne kan acceptere?
Sammenfattende kan vi – ud fra analysen af outcomes fra OK18 og OK21 – derfor ikke bekræfte tesen om asymmetri i den offentlige aftalemodel til fordel for arbejdsgiverne. Ikke mindst reguleringsordningen sikrer på mellemlangt sig symmetri i aftalerne, og derfor var OK18 resultatet med en genopretning af den tidligere reguleringsordning med en 80 – 80 procents regulering af afgørende betydning for symmetri i den offentli-ge aftalemodel.
Både resultatet af OK18 og OK21 viser, at parterne er i stand til af finde balancerede løsninger både under en højkonjunktur og under en økonomisk krise. Tesen om asym-metri i den offentlige sektors forhandlings- og aftalemodel kan derfor ikke underbyg-ges ud fra resultaterne af de to overenskomstrunder. Tværtimod viser analysen, at OK-forhandlingerne er en reel mulighed for begge parter til at øve indflydelse på de frem-tidige rammer for arbejdslivet.
Original languageDanish
JournalTidsskrift for Arbejdsliv
Volume23
Issue number2
Pages (from-to)62-70
ISSN1399-1442
Publication statusPublished - Aug 2021

Cite this