Anafylaksi efter bi- eller hvepsestik i Region Syddanmark i perioden 2008-2011

Research output: Contribution to conference without publisher/journalPosterResearch

Abstract

Anafylaksi efter bi-eller hvepsestik i Region Syddanmark i perioden 2008-2011

Athamaica Ruiz Oropeza1, Søren Mikkelsen2, Carsten Bindslev-Jensen1, Charlotte Gotthard Mørtz1
Hudafdeling I og Allergicentret, Odense Research Center for Anaphylaxis (ORCA), Odense Universitetshospital1 og Lægeambulancen, Anæstesiologisk-Intensiv afdeling, Odense Universitetshospital2.

Baggrund: Bi- og hvepsestik er beskrevet som den tredje hyppigste årsag til anafylaksi hos voksne patienter. Førstehjælp, vurdering og behandling af denne gruppe patienter foretages oftest af ambulanceredderen eller Akutlægen på skadestedet. Data om hyppighed og behandling af anafylaktiske reaktioner i forbindelse med bi-og hvepsestik foreligger fra USA, Tyskland og andre dele af Europa. Data i Danmark er sparsomme, især i forbindelse med præhospital behandling.
Formålet med dette studie er at opgøre sværhedsgraden og behandlingen af anafylaktiske reaktioner forårsaget af bi- og hvepsestik præhospitalt samt at relatere den givne behandling til sværhedsgraden af anafylaksi.

Metode: Et retrospektivt studie baseret på Region Syddanmarks Akutlægebilers registre over lægelige præhospitale behandlinger i Region Syddanmark af patienter med diagnoserne: DT782 Anafylaktisk shock uden specifikation, DT634 Skadelig virkning ved kontakt med andet giftigt leddyr, DT634A Bistik og DT634B Hvepsestik, set i Odense-området i perioden 01/01/2008 til 31/12/2011 og i resten af Region Syddanmark i perioden 01/01/2009 til 31/12/2011. Epikriser fra Akutlægen og fra det sygehus hvor patienten blev modtaget er blevet gennemgået med henblik på at vurdere sværhedsgraden af den anafylaktiske reaktion i henhold til Sampson 2003 og Muraro 2007. Desuden blev den ordinerede behandling evalueret.

Resultater: I den valgte periode blev 38 patienter (14 kvinder, 24 mænd; middelalder 47 år (2-80 år)) set i Odense-området og 55 patienter (14 kvinde, 41 mænd; middelalder 51 år (7-86 år)) blev set i resten af Region Syddanmark. Alle tilfælde blev set maj-oktober måned. Af de 38 patienter, der blev set i Odense-området, havde over 50 % haft en moderat til svær anafylaktisk reaktion (i henhold til Sampson’s skala 58 % og i henhold Muraro’s skala 55 %). Af de 55 patienter, der blev set i resten af Region Syddanmark, havde 66 % haft moderat til svær anafylaksi efter Sampson’s skala og 53 % havde haft moderat til svær anafylaksi efter Muraro’s skala. Et dødeligt tilfælde blev rapporteret i Odense. Relevant behandling med intramuskulær adrenalin blev anvendt i 50-52 % af tilfældet med moderat til svær anafylaksi i Odense-området (50 % ifølge Sampson’s skala og 52 % ifølge Muraro’s skala). I resten af Region Syddanmark blev 64-76 % af patienter med moderat til svær anafylaksi behandlet med intramuskulær adrenalin (64 % ifølge Sampson’s skala og 76 % ifølge Muraro’s). Af de 38 patienter der blev set i Odense fik 66 % intravenøs (IV) binyrebarkhormon, 63 % IV antihistamin og 5 % IV adrenalin (blandt dem med moderat til svær anafylaksi fik op til 77 % IV binyrebarkhormon og op til 82 % IV antihistamin). Blandt de 55 patienter i resten af Region Syddanmark fik 80 % IV binyrebarkhormon, 78 % IV antihistamin og 7 % IV adrenalin (blandt dem med moderat til svær anafylaksi fik op til 94 % IV binyrebarkhormon og op til 90 %, IV antihistamin). Af dem der fik IV adrenalin havde 2 ud af 2 tidligere fået intramuskulær adrenalin i Odense-området og 1 ud af 4 i resten af Region Syddanmark.

Konklusion: Over 50 % af de reporterede tilfælde af allergi efter bi- og hvepsestik kunne gradueres som moderat til svær anafylaksi. Lang de fleste fik behandling med IV binyrebarkhormon og antihistamin, men kun omkring 50 % af patienter med moderat til svær anafylaktisk reaktion fik relevant behandling med intramuskulær adrenalin i Odense området. I den øvrige del af Region Syddanmark fik op til 76 % behandling med intramuskulær adrenalin samt op til 10 % IV adrenalin. Dette er ikke i henhold til gældende retningslinjer for behandling af anafylaksi. Anvendelse af en gradueringsskala kan være en hjælp både til diagnosen og til relevant behandling af den anafylaktiske reaktion. Sampson’s skala opdelt i 5 grader og Muraro’s skala opdelt i 3 supplerer hinanden da den ene er meget omfattende i beskrivelse af symptomerne og den anden er bedre til at specificere grænseværdier til vitale værdier.
Original languageDanish
Publication date16. Aug 2013
Publication statusPublished - 16. Aug 2013
EventÅrsmøde Dansk Selskab for Allergologi - Kolding, Denmark
Duration: 16. Aug 201317. Aug 2013

Conference

ConferenceÅrsmøde Dansk Selskab for Allergologi
Country/TerritoryDenmark
CityKolding
Period16/08/201317/08/2013

Cite this