Alvorlig leg: Om at bygge en biblioteksstrategi i LEGO

Der var engang, hvor bibliotekernes formål kunne sammenfattes til, at de ”skulle være bemandet af bibliotekarer og befolket af bøger og brugere”. Den­gang var det let at vide, hvilket mål man arbejdede frem imod: Der skulle være bøger på hylderne, bibliotekarer ved skrankerne og en tilpas velfunge­rende infrastruktur til at sikre, at bru­gerne var tilfredse. Men for cirka 20 år siden begyndte en
reformulering heraf. De neoliberalis­tiske strømme, der væltede ind over ”Det globale Nord”, førte en tænkning med sig om, at den offentlige sektor var ineffektiv, men kunne effektiviseres med de samme værktøjer, som man typisk benytter i den private sektor. Fænomenet blev døbt New Public Ma­nagement, og det skyllede som en tsu­nami ind over den akademiske verden i begyndelsen og midten af 00’erne.
Blandt de første synlige tegn var
”Den Nye Universitetslov” fra 2003,
hvor universiteterne blev omdannet til
selvejende institutioner med en be­
styrelse som øverste ledelse. Man for­
nemmer allerede her spejlingen af den
private sektors logikker. Indtil da var
begreber som ’strategi’, ’markedsføring’,
’konkurrence’ og ’nøgleindikator’ frem­
medord i den akademiske sektor, men
med den nye universitetslov var Fan­
den løs i Laksegade: Pludselig skulle
universiteterne i lighed med private
virksomheder sikre, at forskerne ikke
rendte i hver sin retning med deres frie
forskningsfane højt hævet.