Abstract
Der var engang, hvor bibliotekernes formål kunne sammenfattes til, at de ”skulle være bemandet af bibliotekarer og befolket af bøger og brugere”. Dengang var det let at vide, hvilket mål man arbejdede frem imod: Der skulle være bøger på hylderne, bibliotekarer ved skrankerne og en tilpas velfungerende infrastruktur til at sikre, at brugerne var tilfredse. Men for cirka 20 år siden begyndte en
reformulering heraf. De neoliberalistiske strømme, der væltede ind over ”Det globale Nord”, førte en tænkning med sig om, at den offentlige sektor var ineffektiv, men kunne effektiviseres med de samme værktøjer, som man typisk benytter i den private sektor. Fænomenet blev døbt New Public Management, og det skyllede som en tsunami ind over den akademiske verden i begyndelsen og midten af 00’erne.
Blandt de første synlige tegn var
”Den Nye Universitetslov” fra 2003,
hvor universiteterne blev omdannet til
selvejende institutioner med en be
styrelse som øverste ledelse. Man for
nemmer allerede her spejlingen af den
private sektors logikker. Indtil da var
begreber som ’strategi’, ’markedsføring’,
’konkurrence’ og ’nøgleindikator’ frem
medord i den akademiske sektor, men
med den nye universitetslov var Fan
den løs i Laksegade: Pludselig skulle
universiteterne i lighed med private
virksomheder sikre, at forskerne ikke
rendte i hver sin retning med deres frie
forskningsfane højt hævet.
reformulering heraf. De neoliberalistiske strømme, der væltede ind over ”Det globale Nord”, førte en tænkning med sig om, at den offentlige sektor var ineffektiv, men kunne effektiviseres med de samme værktøjer, som man typisk benytter i den private sektor. Fænomenet blev døbt New Public Management, og det skyllede som en tsunami ind over den akademiske verden i begyndelsen og midten af 00’erne.
Blandt de første synlige tegn var
”Den Nye Universitetslov” fra 2003,
hvor universiteterne blev omdannet til
selvejende institutioner med en be
styrelse som øverste ledelse. Man for
nemmer allerede her spejlingen af den
private sektors logikker. Indtil da var
begreber som ’strategi’, ’markedsføring’,
’konkurrence’ og ’nøgleindikator’ frem
medord i den akademiske sektor, men
med den nye universitetslov var Fan
den løs i Laksegade: Pludselig skulle
universiteterne i lighed med private
virksomheder sikre, at forskerne ikke
rendte i hver sin retning med deres frie
forskningsfane højt hævet.
Original language | Danish |
---|---|
Journal | Revy |
Volume | 44 |
Issue number | 1 |
Pages (from-to) | 3-6 |
ISSN | 1904-1969 |
DOIs | |
Publication status | Published - 31. Mar 2021 |