Alkoholrelaterede dødsfald blandt 15-25-årige, 2010-2019

De danske unge både drikker mere og starter tidligere med at drikke alkohol end unge i andre europæiske lande. Alkohol forbindes ofte med noget positivt, såsom at have det sjovt, slippe tøjlerne eller blive mere udadvendt, men indtag af alkohol kan også have en bagside. Ud over en række langsigtede helbredskonsekvenser findes også mere akutte konsekvenser, som i højere grad rammer de unge. Alkoholindtag giver en øget risikovillighed samt forværring af motorik og balance. Dette kan lede til beslutninger eller adfærd, som kan medføre alvorlige konsekvenser og i værste tilfælde resultere i dødsfald.
De alkoholrelaterede dødsfald er et lille udsnit af de personlige ogsamfundsmæssige konsekvenser, som alkoholindtag kan have for unge og deres pårørende. Dog er det den mest definitive og alvorlige konsekvens af alkoholindtag – en konsekvens, som kunne have været undgået, hvis den afdøde ikke havde indtaget alkohol, og derfor potentielt kunne have været forebygget. På grund af dette og det store forebyggelsesperspektiv er alkoholrelateret dødsfald et vigtigt område at få afsøgt.
Omfanget af alkoholrelaterede dødsfald blandt unge er tidligere undersøgt vedbrug af registerdata. Ved supplerende brug af dødsattester er der imidlertid mere viden at hente i forhold til omfang og karakteristika for de alkoholrelaterede dødsfald. Med det in mente er denne rapport udarbejdet på baggrund af en manuel gennemgang af dødsattester for alle ikkenaturlige dødsfald blandt 15-25-årige, som er døde i perioden d. 1. januar 2010 til 31. december 2019. Resultaterne skal bidrage til prioriteringen og udarbejdelsen af forebyggende og sundhedsfremmende tiltag, som i sidste ende skal hjælpe til at nedbringe skadevirkningerne af alkohol blandt danske unge.
Rapporten er udarbejdet af en projektgruppe fra Statens Institut for Folkesundhed, med økonomisk støtte fra Trygfonden og Alkohol & Samfund.