Witchcraft and the Godly State

Idealet om den gudfrygtige stat voksede sig stærkere i løbet af 1600-tallet. Gudfrygtighed skulle gennemsyre regenter såvel som undersåtter. Det skulle tjene til at nå det altoverskyggende mål for alle kristne: frelsen i det hinsides. En del af at være gudfrygtig bestod i udryddelse af alt syndigt og alle falske kristne. Hekse tilhørte sådanne falske kristne, for i det skjulte havde de afstået deres dåb og indgået en pagt med Djævelen selv. Udryddelsen af hekse burde således være en pligt for enhver gudfrygtig konge. Projektet undersøger i hvilket omfang forfølgelsen af hekse indgik i bestræbelserne på at skabe et gudfrygtigt dansk kongerige, 1600-1660. Kongeriget Danmark var i 1600-tallet mere udstrakt end i dag, idet det foruden Danmark med Grønland bestod af Hertugdømmerne, Norge, Island og de svenske besiddelser. Der var strenge love mod hekseri for hovedlandet, men provinserne havde forskellig grad for selvbestemmelse og forskellige jurisdiktioner. Fælles var, at det var verdslige magthavere, som tog sig af hekseforfølgelserne. Gennem tre delprojekter søger projektet at klarlægge, hvilke forpligtelser konge, rigsråd og rigets lensmænd havde i sager om hekseri, og hvordan de tog del i hekseprocesserne. Ved at undersøge magthaverne bryder projektet med det sidste halve århundredes nedefra-perspektiv i nordisk hekseforskning, hvor heksen og dens omgivelser har været i centrum, og arbejder i stedet ud fra et statsopbygningsperspektiv.